Rejsetilskud

Rejsetilskud

Tilskudsordning for unge, der dagligt pendler til en ungdomsuddannelse.

 

Tilskud pr. 1-1-2012 er 300,00 kr. pr/30 dage (kr. 09.86 pr dag).

 

Rejsetilskud kan søges af unge hjemmehørende i Ærø kommune og som dagligt pendler til en ungdomsuddannelse.

Den tilskudsberettigede uddannelse skal være påbegyndt senest 2 år efter afslutningen af folkeskolens 9. eller 10. klasse.

Rejsetilskud kan maksimalt udbetales i en periode af 3 år og længst til det fyldte 22. år.

 

Rejsetilskud er en skattepligtig B-indkomst for unge over 18 år.

 

Rejsetilskuddet udbetales til den unges NemKonto midt i kvartalet, d.v.s. pr. 15/8, 15/11, 15/2 og 15/5.

 

Der skal søges om rejsetilskud til hvert skoleår.

 

Reglerne for rejsetilskud er på ansøgningsskemaet.  

Ansøgningsskemaet udleveres fra Borgerbutikkerne eller det kan hentes HER

Ansøgningsskemaerne skal være attesteret af uddannelsesstedet og tilbagesendes til  Ærø Kommune.

 

Udover rejsetilskuddet kan den unge via uddannelsesstedet eller på www.uddannelseskort.dk søge om et uddannelseskort, der giver den studerende rabat på den daglige transport med bus, tog og færge.



Kommunalbestyrelsen