Rehabilitering
Hvis du har brug for støtte til at klare dig i hverdagen, har kommunen en række muligheder til dig. Der lægges vægt på at yde hjælp til selvhjælp, så du selv kan klare så mange af dagligdagens praktiske gøremål som muligt.
Et rehabiliteringsforløb er et målrettet, og tidsbegrænset træningsforløb, der har til formål at hjælpe dig med at bevare dine funktioner, så du kan klare dig bedst og længst muligt på egen hånd. Som udgangspunkt varer forløbet 8 til12 uger. Hvis der er behov for det, vil vi i samarbejde med dig afkorte eller forlænge perioden. Forløbet foregår typisk i dit nærmiljø og eget hjem.
Rehabilitering og træning før hjælp
Når du kontakter kommunen for hjælp, vil det blive vurderet, om du har mulighed for at komme til at kunne klare dig selv igen. Hvis du har det, vil du få tilbudt et trænings eller rehabiliteringsforløb.
Rehabilitering efter § 83 er gratis. Gennem et rehabiliteringsforløb kan du fastholde et så aktivt hverdagsliv som muligt, forblive uafhængig af hjælp fra andre og få en meningsfuld hverdag.
Dette vil på sigt også gavne din sundhed samtidig med, at kommunens ressourcer prioriteres dér, hvor de gør mest gavn.
Er du i en situation, hvor du ikke kan klare dig selv, får du naturligvis bevilget hjælp, så du fortsat har en tryg hverdag.
Hvem kan få et rehabiliteringsforløb?
Målgruppen for et rehabiliteringsforløb er personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre praktiske opgaver eller varetage egen personlig pleje.
Du har ret til at få tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du tilhører målgruppen. Rehabiliteringsforløbet skal kunne forbedre din funktionsevne på en sådan måde, at dit behov for personlig og eller praktisk hjælp kan nedsættes.
Forud for visiteringen til et rehabiliteringsforløb kan der være behov for, at en terapeut vurderer dit funktionsniveau, og om du har mulighed for gennem rehabilitering at forbedre dette.
Hvem kan få et rehabiliteringsforløb?
Målgruppen for et rehabiliteringsforløb er personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre praktiske opgaver eller varetage egen personlig pleje.
Du har ret til at få tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du tilhører målgruppen. Rehabiliteringsforløbet skal kunne forbedre din funktionsevne på en sådan måde, at dit behov for personlig og eller praktisk hjælp kan nedsættes.
Forud for visiteringen til et rehabiliteringsforløb kan der være behov for, at en terapeut vurderer dit funktionsniveau, og om du har mulighed for gennem rehabilitering at forbedre dette.
Hvordan får du et forløb?
Du eller dine pårørende kan kontakte visitationen i Ærø Kommune. Dine pårørende, skal have dit samtykke hertil.
Hvad forventes af dig
Ærø Kommune opfatter et rehabiliteringsforløb som en samarbejdsproces. Det er vores hensigt at skabe et velfungerende samarbejde med dig og, hvis du ønsker det, også med dine pårørende.
Vi forventer af dig:
- Du er aktiv i rehabiliteringsforløbet.
- Du samarbejder med personalet om at få trænet.
- Du tager ansvar for at holde dig i gang i hverdagen blandt andet ved selv at udføre den træning eller de opgaver, som du har aftalt med terapeuten.
- Du stiller de nødvendige redskaber og materialer til rådighed for personalet, såsom eksempelvis støvsuger og moppesystem.
- Du melder afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage i de planlagte aktiviteter.
- Du er hjemme og klar til træning, det vil sige du er ikke optaget af gæster eller andre aktiviteter.
Hvordan får du et forløb?
Du eller dine pårørende kan kontakte visitationen i Ærø Kommune. Dine pårørende, skal have dit samtykke hertil.
Hvad forventes af dig
Ærø Kommune opfatter et rehabiliteringsforløb som en samarbejdsproces. Det er vores hensigt at skabe et velfungerende samarbejde med dig og, hvis du ønsker det, også med dine pårørende.
Vi forventer af dig:
- Du er aktiv i rehabiliteringsforløbet.
- Du samarbejder med personalet om at få trænet.
- Du tager ansvar for at holde dig i gang i hverdagen blandt andet ved selv at udføre den træning eller de opgaver, som du har aftalt med terapeuten.
- Du stiller de nødvendige redskaber og materialer til rådighed for personalet, såsom eksempelvis støvsuger og moppesystem.
- Du melder afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage i de planlagte aktiviteter.
- Du er hjemme og klar til træning, det vil sige du er ikke optaget af gæster eller andre aktiviteter.
Hvad kan et forløb indeholde?
Rehabiliteringsforløbet kan omfatte:
- Instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
- Træning i daglige aktiviteter, som volder dig besvær og forslag til nye rutiner, som kan lette udførelsen af dem.
- Instruktion til og oplæring i, hvordan du bruger hjælpemidler og velfærdsteknologi.
- Fysiske øvelser efter træningsprogram.
- Struktur i dagligdagens aktiviteter, for eksempel planlægge aftaler, skabe overblik over opgaver.
Et eksempel på et rehabiliteringsforløb:
Du har fået tiltagende svært ved at gøre rent og tage bad, så du henvender dig til visitator for at få hjælp. Der aftales derfor et visitationsbesøg hos dig.
Under besøget fortæller du, at du har svært ved at støvsuge og vaske gulv og du er blevet utryg ved at tage bad. Da din funktionsnedsættelse er sket over en længere periode, vil der være behov for en ergoterapeutisk vurdering af, hvad der helt konkret volder dig problemer.
Du vil derfor få besøg af en ergoterapeut, der sammen med dig vil lave praktisk afprøvning af de daglige gøremål, som volder dig problemer.
Hvis det herunder vurderes, at du kan blive helt eller delvist selvhjulpen ved træning, vil du blive tilbudt et rehabiliteringsforløb og få tilsendt en bevilling, hvis du takker ja.
Ergoterapeuten vil sammen med dig sætte mål, og lægge en plan for forløbet, samt vejlede dig og eksempelvis hjemmeplejen i, hvordan der skal trænes. Ergoterapeuten vil følge løbende op på træningsplanen og ved rehabiliteringsforløbets afslutning sende sin vurdering til visitator.
Når rehabiliteringsforløbet er afsluttet, vil du måske kunne klare opgaven selv, eller have behov for helt eller delvis hjælp. Visitator vil på baggrund af ergoterapeutens vurdering sende dig en ny afgørelse på, om du kan bevilges hjælp eller om hjælpen afsluttes.
Hvis hjælpen afsluttes og du er uenig, vil du altid have mulighed for at klage.
Der vedlægges klagevejledning i afgørelsesbrevet.
Hvad kan et forløb indeholde?
Rehabiliteringsforløbet kan omfatte:
- Instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
- Træning i daglige aktiviteter, som volder dig besvær og forslag til nye rutiner, som kan lette udførelsen af dem.
- Instruktion til og oplæring i, hvordan du bruger hjælpemidler og velfærdsteknologi.
- Fysiske øvelser efter træningsprogram.
- Struktur i dagligdagens aktiviteter, for eksempel planlægge aftaler, skabe overblik over opgaver.
Et eksempel på et rehabiliteringsforløb:
Du har fået tiltagende svært ved at gøre rent og tage bad, så du henvender dig til visitator for at få hjælp. Der aftales derfor et visitationsbesøg hos dig.
Under besøget fortæller du, at du har svært ved at støvsuge og vaske gulv og du er blevet utryg ved at tage bad. Da din funktionsnedsættelse er sket over en længere periode, vil der være behov for en ergoterapeutisk vurdering af, hvad der helt konkret volder dig problemer.
Du vil derfor få besøg af en ergoterapeut, der sammen med dig vil lave praktisk afprøvning af de daglige gøremål, som volder dig problemer.
Hvis det herunder vurderes, at du kan blive helt eller delvist selvhjulpen ved træning, vil du blive tilbudt et rehabiliteringsforløb og få tilsendt en bevilling, hvis du takker ja.
Ergoterapeuten vil sammen med dig sætte mål, og lægge en plan for forløbet, samt vejlede dig og eksempelvis hjemmeplejen i, hvordan der skal trænes. Ergoterapeuten vil følge løbende op på træningsplanen og ved rehabiliteringsforløbets afslutning sende sin vurdering til visitator.
Når rehabiliteringsforløbet er afsluttet, vil du måske kunne klare opgaven selv, eller have behov for helt eller delvis hjælp. Visitator vil på baggrund af ergoterapeutens vurdering sende dig en ny afgørelse på, om du kan bevilges hjælp eller om hjælpen afsluttes.
Hvis hjælpen afsluttes og du er uenig, vil du altid have mulighed for at klage.
Der vedlægges klagevejledning i afgørelsesbrevet.
