Madservice
Du har mulighed for at søge om madservice i Ærø Kommune. Madservicen skal være med til at sikre, at du får en sund og nærende mad. Madservicen skal støtte dig i bedre at klare dine daglige aktiviteter. Madservice kan også gives som en støtte i forbindelse med sygdom eller genoptræning for at bevare og genvinde en god ernæringstilstand.
Hvem kan blive bevilget madservice?
Madservice er til dig, der ikke selv kan lave mad på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad indgår i madservice?
Du kan blive visiteret til normalkost og specialkost. Specialkost er bl.a. diabeteskost, energitætkost, kost til borgere med tygge- og synkebesvær, vegetarkost og kost til allergikere. Visitation til specialkost forudsætter en uddybende faglig vurdering fra læge, eller sygeplejerske eller diætist. Råvarerne til tilberedningen af maden er altid minimum 60 % økologiske. Der anvendes så vidt muligt lokale råvarer/lokalt producerede råvarer.
Der udsendes bestillingssedler til madservice for 1 uge ad gangen. Maden, du bestiller leveres 3 uger senere.
Menuplanen består af 10 hovedretter og 7 forretter/desserter samt mulighed for tilvalg.
Du skal som minimum bestille tre hovedretter pr. levering. Det er ikke muligt at bestille biretter, med mindre du også har bestilt hovedretter.
Du har mulighed for at låne mikroovn, såfremt du ikke har en.
Portionsstørrelserne består af for en standard fuldkost af: 150 g kartofler, 75-100 g grøntsager, 100-125 g kød, 1,5 dl sauce.
En energitæt kost består af: 100 g kartofler, 50 g grøntsager, 80 g kød, 1 dl sauce.
Levering af madservice
Ærø Madservice leverer maden, eller du kan gøre brug af et fritvalgsbevis. Maden leveres som kølemad.
Du skal sikre dig, at maden kan afleveres på din hjemmeadresse på leveringsdagen inden for en tidsramme, som er aftalt med Ærø Madservice. Såfremt du pga. særlige omstændigheder ønsker at ændre leveringstidspunktet en dag skal du kontakte Ærø Madservice.
Dine pårørende har mulighed for at bestille mad, hvis de besøger dig på plejehjemmet. Her kan de bestille mad til morgen, frokost og aften. Såfremt du får maden leveret fra Ærø Madservice kan maden bestilles ved henvendelse til Ærø Madservice eller personalet på plejehjemmet.
Bor du i eget hjem og får madservice kan du bestille ekstra portioner, såfremt du får gæster. De ekstra portioner bestilles på dit menukort eller du kan henvende dig til Ærø Madservice
Hvad koster madservice?
Den mad, som du får leveret til din hjemmeadresse, bliver hvert år prissat af Kommunalbestyrelsen. Du kan se årets priser i kommunens takstblad, som du finder via dette link
Du kan også få oplyst prisen ved henvendelse til visitator. Betaling af mad opkræves på faktura, som kan tilmeldes PBS. Opkrævning af mad kan være op til to måneder bagud.
Hvordan søger du om madservice?
Du skal rette henvendelse til:
Visitationen
Sygehusvejen 22.
5970 Ærøskøbing
Telefon: 63525508
Telefontid: mandag til fredag: klokken 8:00 til 9:30.
Uden for telefontiden er det muligt at lægge besked på telefonsvarer.
Denne aflyttes én gang dagligt på hverdage.
Mail: visitator@aeroekommune.dk
Kontakt til Ærø Madservice
Har du brug for at ændre i din madservice kan du kontakte Ærø Madservice på:
Ærø Madservice telefon: 63525572 eller på mail: aeroemad@aeroekommune.dk
Læs mere
For yderligere oplysninger om madservice henvises til Kvalitetsstandard madservice
Du har mulighed for at søge om madservice i Ærø Kommune. Madservicen skal være med til at sikre, at du får en sund og nærende mad. Madservicen skal støtte dig i bedre at klare dine daglige aktiviteter. Madservice kan også gives som en støtte i forbindelse med sygdom eller genoptræning for at bevare og genvinde en god ernæringstilstand.
Hvem kan blive bevilget madservice?
Madservice er til dig, som der ikke selv kan lave mad på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Du kan være tilmeldt madservice 1 til 7 dage om ugen.
Hvad indgår i madservice?
Du kan blive visiteret til alm. fuldkost, energitæt kost, vegetarkost og diabeteskost. Visitation til specialkost forudsætter en uddybende faglig vurdering fra læge, eller sygeplejerske eller diætist.
Der udsendes bestillingssedler til madservice for 1 uge ad gangen. Maden, du bestiller leveres 3 uger senere.
Menuplanen består af 10 hovedretter og 7 forretter, desserter samt mulighed for tilvalg. Portionsstørrelserne består af for en standard fuldkost: 150 g kartofler, 50 til 75 g grøntsager, 100 til 125 g kød, 1,5 dl sauce.
En energitæt kost består af: 100 g kartofler, 50 g grøntsager, 80 g kød, 1 dl sauce.
Mad i eget hjem eller ældrebolig leveres som kølemad. Kølemad er mad, der er kølet hurtigt ned og pakket på en måde, så den naturlige fordærvelse af maden hæmmes. Kølemad pakkes på samme måde som pakkerne med afskåret pålæg i supermarkedet.
Denne produktionsform bevarer flere vitaminer i maden end i den varmholdte mad, hvor primært de vandopløselige vitaminer forsvinder, mens det holdes varmt.
Hvordan foregår det?
Hver uge modtager du et velassorteret menukort, som er lagt efter årstidens råvarer. Herfra kan du vælge mellem 10 hovedretter og 7 biretter. Maden, du bestiller leveres 3 uger senere.
Der er også mulighed for tilkøb af forskellige ekstraretter.
Du bestiller til en uge ad gangen og bestemmer selv hvilke og hvor mange af hver ret, du ønsker. Hvis der er dage, hvor du ikke har behov for at få leveret mad, fordi du enten skal i byen, rejse eller andet, kan du bestille færre portioner på menukortet. På samme måde kan du bestille flere portioner, hvis du evt. skulle få gæster.
Da maden leveres til en uge ad gangen, bestemmer du også selv, hvad du vil spise hvornår. Når du har lyst til at spise, skal du blot varme maden i mikroovn, ikke partout spise ved middagstid eller vente på levering. Kølemad er varm mad, når du selv har lyst.
Levering af madservice
Ærø Madservice leverer maden, eller du kan gøre brug af et fritvalgsbevis. Maden leveres som kølemad.
Du skal sikre dig, at maden kan afleveres på din hjemmeadresse på leveringsdagen inden for en tidsramme, som er aftalt med Ærø Madservice.
Dine pårørende har mulighed for at bestille mad, hvis de besøger dig på plejehjemmet. Her kan de bestille mad til morgen, frokost og aften. Såfremt du får maden leveret fra Ærø Madservice kan maden bestilles ved henvendelse til Ærø Madservice eller personalet på plejehjemmet.
Bor du i eget hjem og får madservice kan du bestille ekstra portioner, såfremt du får gæster. De ekstra portioner bestilles på dit menukort eller du kan henvende dig til Ærø Madservice.
Lån af mikroovn
Hvis du ikke har en mikroovn, tilbyder Ærø Madservice at låne dig en. Vi vil naturligvis sørge for at mikroovnen bliver sluttet til, samt oplære dig i, hvordan den virker.
Diæt
Hvis du er visiteret til at få en diæt, er det registreret i køkkenet, og der vil blive taget hensyn til dette. På alle hverdage er der i øvrigt mulighed for diætvejledning fra Madservices ledende økonoma.
Hvad koster maden?
Se kommunens takstblad Brugerbetaling
Priserne reguleres én gang om året.
Betaling for pensionister sker ved træk i pensionen 2 måneder bagud således, at mad leveret i januar betales via pensionen for marts.
Afbestilling
Hvis du bliver indlagt på sygehuset, skal maden afbestilles så hurtigt, det er muligt, men allerede leveret mad kan ikke afbestilles.
Råd og vejledning
Du er meget velkommen til at kontakte Ærø Madservice, hvis du har brug for vejledning i forbindelse med din kost, herunder også hvis du har spørgsmål vedrørende allergener. Du er ligeledes meget velkommen til at komme med ønsker til menuplanen.
Hvordan søger du om madservice?
Du skal rette henvendelse til visitationen Ældre- og sundhed