Beredskabsplan for mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge 2023

Forebyggelse - Opsporing - Håndtering

December 2023

Denne udgave af Ærø Kommunes beredskab og handleguide for forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge er udarbejdet i løbet af 2023 af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af ledere på tværs af dagtilbud, skole, ungdomsskole og børn- og ungeafdelingen. Den er godkendt i kommunalbestyrelsen i 13.december 2023.

Det kommunale beredskab er lovpligtigt jf. Barnets Lov § 15, stk. 2.

Beredskabet skal revideres igen i 2027.

ANSVARS-KORT & AKTIONS-KORT

På de næste sider forefindes:

- et ansvars-kort for ledere og medarbejdere i opsporings/afklaringsfasen

- to aktions-kort over de vigtigste handlinger i håndteringsfasen.

Ansvars-kortet og aktions-kortene er oversigter, der fremhæver de handlinger, der er helt centrale i den svære situation, det er, når man opsporer og håndterer sager om overgreb mod børn og unge, men de er IKKE dækkende for alt, hvad man skal gøre sig bevidst eller foretage sig. Det er derfor vigtigt, at man som leder og medarbejder inden for børne- og ungeområdet i Ærø Kommune læser og sætter sig ind i hele planen, samt at de enkelte arbejdspladser bruger planen som et dynamisk arbejdsredskab.

Opsporing
(se også afs. 4.1)

Ved mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb – Gå til aktionskort 1 og 2.

AKTIONS-KORT 1

AKTIONS-KORT 2

1. RAMMESÆTNING AF BEREDSKABET

1.1 Formål

Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst, samt at blive anerkendt, som dem, de er. Ærø Kommune ønsker at være et godt sted for børn. Et sted, hvor børn vokser op i tryghed med fokus på social og faglig udvikling gennem et godt børneliv.¹

Sådan står der skrevet i Ærø Kommunes Børnepolitik. Denne tilgang til børn og unges liv på Ærø betyder blandt andet, at børnene og de unge skal opleve, at de professionelle voksne, som de møder i dagtilbud, skoler, hos sociale myndigheder og andre relevante steder, bygger troværdige og trygge rammer op omkring dem. Rammer, der centrerer sig om børnene og de unges trivsel og relationelle kompetencer, samt deres muligheder for at træffe gode og sunde valg.
Vi ønsker at udvikle børn og unges evne til at se, høre og respektere andre, fysisk såvel som psykisk, samt at lære dem om grænsesætning og kritisk stillingtagen.

Overgreb er desværre en del af virkeligheden for nogle børn og unge og kan have store konsekvenser for deres trivsel, deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Derfor er det afgørende, at de voksne tager ansvar for at beskytte børnene og de unge, og at overgreb opdages og stoppes så tidligt som muligt.

Et godt kommunalt beredskab, hvoraf det fremgår, hvordan vi arbejder forebyggende og opsporende, samt anviser, hvordan Ærø Kommunes medarbejdere og ledere skal håndtere mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge, er et yderst centralt element i det ovenfor beskrevne arbejde. Beredskabet er udarbejdet for at skærpe bevidstheden om ansvar og pligter, samt sikre en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og/eller overgreb.

Beredskabet skal medvirke til, at fagpersoner i Ærø Kommune, både centralt og decentralt

• har fokus på at forebygge, at overgreb finder sted
• har tilstrækkelige kompetencer og viden til at opspore de børn og unge, der er udsat for overgreb
• kan håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb
• arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af en sag.

Udgangspunktet er, at alle børn og unge har ret til den bedst mulige hjælp. På et område, som er komplekst både i praksis og i lovgivning, og som kan vække usikkerhed, handletrang og stærke følelser, kan beredskabet hjælpe os med at huske de mange detaljer – og give os overskud til altid at have fokus på barnet eller den unge.

1.2 Målgruppe for beredskabet for vold og seksuelle overgreb

Beredskabet for forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge henvender sig til alle ansatte på børn- og ungeområdet i Ærø Kommune, samt til eksterne samarbejdspartnere, der har kontakt til børn og unge under 18 år, herunder politi, sundhedsvæsen, statsforvaltning.

Det er således et beredskab målrettet ledere og medarbejdere i dagplejen, børnehuse, skoler, SFO, kommunale fritidstilbud, UU, sundhedspleje, tandpleje, familieafdeling, pleje- og aflastningsfamilier og andre ansatte, der har direkte kontakt med børn og unge under 18 år.
Beredskabet kan desuden bruges som inspiration for andre institutioner, foreninger, grupper og enkeltpersoner i såvel kommunalt, som privat regi, da det er et fælles ansvar at forebygge og bekæmpe overgreb mod børn og unge.

1.3 Implementering af og kendskab til beredskabet på børn- og ungeområdet

Alle ansatte på børn- og ungeområdet i Ærø Kommune skal have kendskab til beredskabet og er forpligtede til at sætte sig ind i, hvordan vi arbejder med det. Lederne på de enkelte arbejdspladser er ansvarlig for beredskabsplanens implementering.

Beredskabet skal forankres på de enkelte arbejdspladser, hvor det skal udgøre et kendt og dynamisk arbejdsredskab for ledere og medarbejdere til brug i arbejdet med børn, unge og deres forældre.

Alle institutioner på Ærø skal med udgangspunkt i beredskabsplanen sætte fokus på det forebyggende arbejde og skal sikre, at der hvert sted er lokale procedurer på området, der er kendte af alle ansatte.

I den forbindelse kan man overveje et lokalt aktions-kort 3, som tager højde for den enkelte institutions særlige forhold og/eller om der lokalt er behov for yderligere uddybning af nogle af punkterne i planen.

Beredskabet er et fast årligt punkt på dagsordenen på fx ledermøde, MED- og personalemøder, samt ved introduktion af nye medarbejdere og ledere på børn- og ungeområdet. Dette for at sikre kendskab til beredskabet og for at skabe rum til dialog om forståelsen, samt brugen af det.

Beredskabsplanen skal i henhold til lovgivningen offentliggøres. Det sker på Ærø Kommunes hjemmeside. Ligeledes bliver den gjort tilgængelig på Ærø Kommunes intranet og på de enkelte institutioners hjemmesider.

2. DEFINITIONER, TEGN OG REAKTIONER PÅ OVERGREB²

2.1 Overgreb

Begrebet overgreb dækker over fysisk og psykisk voldelige, samt seksuelle overgreb. Overgreb kan foregå både i de fysiske og virtuelle arenaer, som børn og unge færdes i. At være vidne til fysisk, psykisk vold eller seksuelle krænkelser i ens nære relationer er også overgreb.

2.2 Om fysisk vold mod børn og unge

”Fysisk vold i nære relationer bliver begået af forældre, søskende eller andre voksne, som har ansvar for barnet. Andre voksne kan for eksempel være stedforældre eller bedsteforældre, men det kan også være fagpersoner eller frivillige, for eksempel i barnets dagtilbud, skole eller fritidstilbud. Den fysiske vold kan komme til udtryk ved forskellige handlinger(…).”.³ (Se tabel 1)
”Handlingerne kan ske i affekt eller afmagt, eller de kan finde sted i et gentaget mønster, der har karakter af systematisk mishandling af barnet.
Den voksne, der udøver den fysiske vold mod barnet, kan fremtræde med forskellige motiver og hensigter bag volden. Nogle forældre ’kommer til’ i afmagt at ruske eller slå deres børn og fortryder deres handling umiddelbart efter. Andre forældre slår og rusker deres børn mere systematisk, måske som et led i opdragelsen. Endelig er der eksempler, hvor man kan karakterisere den fysiske vold, barnet udsættes for, som systematisk mishandling af barnet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at fysisk vold mod børn er ødelæggende for barnet, uanset hvilken grad af vold, der er tale om. Det er desuden værd at bemærke, at der bag en fortælling om en enkeltstående voldsepisode kan gemme sig en alvorlig voldshistorik, måske bestående af flere forskellige overgrebsformer."4

2.2.1 Opmærksomhedspunkter

”Det er vigtigt at skelne mellem skader, mærker og rifter, som er opstået som følge af fysisk vold mod barnet, eller som er opstået under almindelige omstændigheder, for eksempel under leg, sport eller anden fysisk aktivitet. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, om der ses et mønster i skaderne. Fx har nogle af de børn, der udsættes for fysisk vold, gentagne gange været på skadestue i forbindelse med skaden, uden at det er identificeret, at skaden er forårsaget af påført vold.”⁵
”Det skal dog understreges, at man som fagperson (uden for sundhedsvæsenet) ikke skal vurdere og konkludere, i forhold til om der er tale om fysisk vold. Man skal derimod altid reagere på en bekymring, i forhold til om barnet er udsat for fysisk vold, også selvom man ikke finder belæg for sin bekymring i nedenstående oplistning af fysiske tegn på fysisk vold.” (Se tabel 2)
”Når der er mistanke om, at et barn udsættes for fysisk vold, er det nødvendigt, at give sin viden videre i form af en underretning, så det sikres, at barnet gennemgår en grundig pædiatrisk/børnelægefaglig undersøgelse…”⁶

2.3 Om psykisk vold mod børn og unge

”Socialstyrelsens Videnscenter SISO har formuleret definitioner for henholdsvis psykisk vold, forsømmelse og overværelse af vold i nære relationer.”⁸

Psykisk vold i nære relationer
”Den psykiske vold defineres som et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det for eksempel er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Overværelse af vold
At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. At overvære vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

(Følelsesmæssig) Forsømmelse
”Følelsesmæssig forsømmelse er et gentagent mønster, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver forsømmer barnets grundlæggende emotionelle behov. Følelsesmæssig forsømmelse kan være at ignorere barnets forsøg på eller behov for følelsesmæssig interaktion eller ved at undlade at udvise følelser over for barnet, for eksempel ved at være afkoblet og uinvolveret. Det kan også være ved at have minimal interaktion med barnet og at undlade at udtrykke omsorg og kærlighed til barnet eller ved at være uopmærksom i forhold til barnets behov for sikkerhed og tryghed. At være udsat for følelsesmæssig forsømmelse er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.”⁹

2.3.1 Opmærksomhedspunkter

”Psykisk vold efterlader ikke synlige mærker på det barn, som udsættes for det. Det er heller ikke alle børn, der udviser adfærdsmæssige, psykiske og sociale tegn og reaktioner på psykisk vold. Det formodes, at børn kan opleve psykisk vold uden nødvendigvis at udvise tydelige tegn og reaktioner, eller at reaktionerne først viser sig måneder eller år efter, at de traumatiske hændelser er sket. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de tegn og reaktioner, der er nævnt (…) (Se tabel 3) også kan være et udtryk for, at barnet udsættes for andre former for overgreb eller er i generel mistrivsel. De nævnte tegn og reaktioner skal derfor ikke ses som en facitliste, men som opmærksomhedspunkter, der kan indgå i et samlet helhedsindtryk som fagpersoner danner i forhold til barnet. Det er vigtigt, at man forholder sig undersøgende til de tegn og reaktioner, som barnet udviser, så man ikke for hurtigt bekræfter eller afviser en hypotese om, at barnet har været udsat for psykisk vold.”¹⁰

2.4 Om seksuelle overgreb mod børn og unge

”Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung – det kan være kendte og nære, såvel som ukendte og perifere personer - i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Se tabel 1. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.”¹²

Former for seksuelle overgreb
”De seksuelle overgreb, børn udsættes for, kan bestå af forskellige former for seksuelle aktiviteter. Det kan være barnet/den unge, der er tvunget til at gøre noget ved sig selv eller ved andre, og det kan ske både fysisk og i den digitale verden. Aktiviteterne kan groft opdeles i tre kategorier:
Blottelser vil sige, at den, der begår overgrebet, enten blotter sig for barnet eller lokker eller truer barnet til at blotte sig på en seksuel måde enten i en direkte kontakt med barnet eller digitalt.
Berøringer handler på samme måde om, at en person enten berører barnet på en seksuel måde og/eller lokker eller truer barnet til at berøre sig selv på en seksuel måde.
Endelig er der seksuelle overgreb, hvor barnet bliver udsat for forsøg på eller gennemført samleje, det kan være oralt, vaginalt eller analt.”¹³

Seksuelle overgreb i den digitale verden
”Seksuelle overgreb mod børn finder også sted i den digitale verden. De sociale medier er en platform, hvor man kan dele fælles interesser. Desværre er det også en mulighed for at begå seksuelle overgreb, for eksempel ved deling af nøgenbilleder, og det er en mulighed for at groome¹⁴ eller true børn og unge til yderligere seksuelle aktiviteter, når nøgenbilleder eller andet er havnet i de forkerte hænder. Man kalder det sexting, når børn og unge deler nøgenbilleder og videoer med hinanden (for eksempel i en kæresterelation, hvor man gerne vil vise hinanden tillid), og sextortion, når billeddelingen udvikler sig til en situation, hvor nøgenbillederne bliver brugt til afpresning. Igennem de senere år er der sket en eksplosiv stigning af digitale krænkelser. Red Barnet har i 2022 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 3.219 børn og unge i alderen 9-17 år. Undersøgelsen viser, at 42 procent har haft ubehagelige oplevelser på nettet.”¹⁵

2.4.1 Opmærksomhedspunkter

”Seksuelle overgreb er vanskelige at opspore (…) For det første er det ikke alle børn, der udviser tydelige tegn og reaktioner, når de udsættes for seksuelle overgreb. For det andet har mange børn svært ved at fortælle om seksuelle overgreb. De har lyst til at glemme, de synes ikke, det er nødvendigt at fortælle, og de tror ikke på, at andre kan hjælpe dem. Barnet kan desuden have været udsat for et seksuelt overgreb på et tidligt tidspunkt i livet, hvor det sprogligt og udviklingsmæssigt ikke forstår betydningen af eller har ord og begreber for, hvad det har været udsat for.”¹⁶

 3. FOREBYGGELSE AF FYSISKE OG PSYKISKE, SAMT SEKSUELLE OVERGREB

3.1 Forebyggelse – en fælles opgave og et fælles ansvar

Det er en pædagogisk og ledelsesmæssig opgave at forebygge vold og seksuelle overgreb, så vi forhindrer, at overgreb overhovedet finder sted, eller at overgrebene gentager sig. Viden og opmærksomhed vil både kvalificere opsporingen, samt gøre det sværere for en potentiel krænker overhovedet at begå overgrebet.
Til trods for, at der forefindes en solid viden på området om overgreb på børn og unge, er det ofte svært at vide, om fysiske tegn, mistrivsel eller afvigende adfærd er tegn på overgreb. Derfor er forebyggelsen et fælles ansvar for både ledelse og medarbejdere. Ingen skal stå alene med deres mistanke. Der skal være åbenhed for drøftelser af tvivl, bekymringer, dilemmaer, og erkendelser, og der skal være viden og kompetencer hos de ansatte og ledere til at opspore tegn og symptomer på mistrivsel, samt viden om mulige årsager, og hvordan vi skal handle på disse. Når vi står sammen som fagpersoner og forebygger ud fra et fælles værdigrundlag, bliver samarbejdet om børnene og de unge stærkere, og vi lykkes bedre med indsatser til børn og unge.

3.1.1 Ledelsens rolle og ansvar i forebyggelsesarbejdet

Det er ledelsens opgave at opsætte rammer, der kan understøtte medarbejdernes arbejde med at beskytte børn og unge mod overgreb, samt at sikre et systematisk fokus på forebyggelsesarbejdet på skolen og i dagtilbuddene. Fokus på forebyggelse skal være et tema, der lever og drøftes i personalegruppen, så det forebyggende arbejde ikke udelukkende beror på den enkelte fagpersons tilgang, normer og værdier.

Ledelsen er ansvarlig for at

• Sikre, at alle medarbejdere kender beredskabet for vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
• Sikre, at alle medarbejdere ved, at de har skærpet underretningspligt, og at denne er personlig
• Skabe en åben og ærlig kultur i personalegruppen, hvor der er plads til professionel tvivl
• Skabe rum for og facilitere drøftelser om fagligt relevante emner
• Skabe rum for drøftelse af normer, tilgange og værdier på institutionen og i den pædagogiske praksis
• Opsætte rammer og aftaler for fx brugen af sociale medier, påklædning, hvordan børn og voksne er sammen (berøring, sprog m.v.) og leg eller samvær i offentlige eller i mindre overvågede rum
  Indhente børne- og straffeattest inden alle ansættelser, herunder også på frivillige, studerende og andre, som løser opgaver med direkte kontakt til børn og unge

3.1.2 Medarbejdernes rolle og ansvar i forebyggelsesarbejdet

Medarbejderne på skolen, i SFO’en, kommunale fritidstilbud og dagtilbuddene har en nøglerolle i forebyggelsesarbejdet gennem deres daglige pædagogiske arbejde med børnene og de unge.

Medarbejderne er ansvarlige for at

• Skabe tillidsfulde rum og sikre, at børn og unge oplever, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorligt, når de deler deres tanker og bekymringer
• Være opmærksom på og reagere på bekymrende tegn hos det enkelte barn eller den unge, i samspillet i en børnegruppe eller i samspillet mellem børn, unge og voksne
• Deltage aktivt i den fælles dialog og drøftelser på arbejdspladsen om faglige emner, normer, værdier og den pædagogiske praksis

Medarbejderne kan fx have fokus på følgende emner i det forebyggende, pædagogiske arbejde

• Børnenes og de unges kendskab til egne rettigheder
• Konflikthåndtering - at gå sin vej ved konfliktoptrapning og sige nej ved grænseoverskridelser
• Evnen til at udtrykke og respektere andres grænser
• Retten til egen krop
• Håndtering af gode og dårlige hemmeligheder
• Adfærd og samværsformer, sprog, påklædning m.fl.
• God digital adfærd
• Seksualundervisning og -vejledning tilpasset barnets alder og behov
• Oplysning om mulighederne for at søge rådgivning hos fx Red Barnet, Børnetelefonen, Sex og Samfund
  

3.2 Forebyggende arbejde i dagtilbud – dagpleje og børnehuse

3.2.1 Børnesyn: Barnets perspektiv i velfungerende pædagogiske læringsmiljøer

Med afsæt i Dagtilbudsloven og arbejdet med Den Styrkede Pædagogiske Læreplan arbejder dagtilbuddene i Ærø Kommune med trygge, velfungerende pædagogiske læringsmiljøer hele dagen, og altid med afsæt i barnets perspektiv.

”Børneperspektivet er den voksnes bestræbelse på at forstå barnet ud fra barnets eget perspektiv. Der er tale om et voksenblik, hvor den voksne anvender sin viden og forståelse til at tolke barnets udsagn og adfærd.”
...
”Barnets perspektiv er barnets egen formidling af sin opfattelse af sin verden. Den voksne er optaget af, hvad barnet tænker, hvilke ord og billeder barnet benytter sig af, og hvilken sammenhæng det giver. Med barnets perspektiv gør vi os ikke kloge på børn, men betragter børn som kloge.”¹⁸

Barnets perspektiv og børneperspektivet er væsentlige at inddrage for at sikre barnets egen stemme og perspektiv på det, som sker i de pædagogiske læringsmiljøer og i samspillet børnene imellem. Når de voksne giver sig tid til at lytte til barnets perspektiv, eller vurderer med afsæt i børneperspektivet, får det en forebyggende karakter, da det giver mulighed for løbende at justere på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, så de forbliver så trygge og udviklende som muligt. I arbejdet med social dannelse samt personlig, alsidig udvikling, har dagtilbuddene særligt fokus på at lære børnene at mærke, samt at kunne italesætte deres grænser og samtidig kunne aflæse og respektere andre børns grænser.

3.2.2 Relationer og rammer

Dagtilbuddene på Ærø arbejder med at skabe gode, trygge og tillidsfulde relationer mellem børnene og de voksne, samt børnene imellem. Det understøtter kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.
Det er af høj prioritet, at det pædagogiske personale og dagplejerne er til stede og nærværende dagen igennem. Det er de voksne omkring børnene, der har ansvaret for at skabe gode rammer som har en udviklende, lærende og dannende karakter, så vold og overgreb forebygges. De voksne skal observere, guide, vejlede og støtte børnene i deres leg og samspil for at sikre gode udviklings- og læringsmuligheder, for alle børn. Når børnene får viden om både egne og andres grænser, samt hensigtsmæssig adfærd i samspillet med hinanden, har det en forebyggende karakter i forhold til vold og overgreb.

3.2.3 Medarbejdernes kompetencer

I dagtilbuddene er der fokus på at opretholde gode normeringer med kompetente voksne til at sikre og understøtte kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i forhold til børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Herunder, at det pædagogiske personale er faglært.
Dagtilbuddene arbejder kontinuerligt med at sikre et fælles fagligt sprog og faglig tilgang i forhold til børns trivsel, læring og udvikling, herunder hvornår et barn opleves som værende i mistrivsel eller forsinket i sin udvikling, samt handlemuligheder for dette. Et fælles fagligt sprog og faglig tilgang bidrager til, at tvivl og dilemmaer kan italesættes, og at alle ved, hvordan vi kan være i dialog om det, samt hvordan vi kan håndtere tegn på mistrivsel.

3.2.4 Forældresamarbejde

Dagtilbuddene vægter at have et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og afholder forældresamtaler efter behov med henblik på at sikre barnets trivsel og udvikling. Perspektivdeling og vidensdeling fra barnets forskellige udviklingsarenaer er væsentlige herfor. Det har en forebyggende karakter, fordi et tæt samarbejde skaber tillid og tryghed, med fokus på åbenhed og ærlighed. Derved er fundamentet lagt, hvis der bliver behov for at være i dialog om noget, som er svært og kompliceret.

3.3 Forebyggende arbejde i Sundhedsplejen på Ærø

3.3.1 Børne-og familiesyn: Helhedssyn med fokus på trivsel og balance

Sundhedsplejen på Ærø arbejder i alle deres kontakter sundhedsfremmende og forebyggende med udgangspunkt i et helhedssyn, hvor der er fokus på hele familiens levevilkår og livsstil, trivsel og balance. Ved både at have øje for barnet eller den unge og også se på familien, som en helhed, skabes en bedre fundament for at forebygge og opspore vold og seksuelle overgreb.

3.3.2 Relationer og rammer

Sundhedsplejersken tilbyder hjemmebesøg, som starter under graviditeten og fortsætter frem til barnet er tre år gammelt, herefter efter behov. I hjemmebesøget er det sundhedsplejersken, der kommer som gæst, og familien er i dens kendte og trygge miljø. Sundhedsplejersken kommer flere gange over et længere forløb, og det skaber gode forudsætninger for at opnå et tillidsfuldt forhold i mødet, der virker forebyggende for eventuel mistrivsel og overgreb. At være til stede i hjemmet giver den bedste mulighed for at se de fysiske og praktiske muligheder i forhold til at øge forældrenes mestringskompetence i deres aktuelle situation.
Sundhedsplejen arbejder specifikt med tilknytning og de tætte relationer i forholdet mellem forældre og børn, herunder også forældrenes evne til og mulighed for at regulere følelser, fx i pressede situationer. Dette forebygger, at forældrene ikke kommer til at overreagere over for børnene, fordi de selv er pressede.
Sundhedsplejen tilbyder desuden samtaler og undersøgelser med jævne mellemrum i skoleårene og har fokus på børn og unges trivsel og sundhedskompetencer. Desuden tilbyder sundhedsplejen i samarbejde med SSP-konsulenten og kommunens sundhedskoordinator seksualundervisning på alle klassetrin efter aftale med klasselærerne. Denne undervisning er bl.a. med til at udbrede børnene og de unges viden om seksuelle forhold af sund og usund karakter, samt grænsesætning.

3.3.3 Medarbejderkompetencer og forældresamarbejde

Sundhedsplejersken er lyttende og vejledende i sin tilgang til familierne, og det er altid ud fra forældrenes og børnenes præmisser, at sundhedsplejersken vejleder og rådgiver. Sundhedsplejersken har som mål at fremstå autentisk, anerkendende og nærværende over for forældrene for at bridrage til deres egen refleksion over mulige løsningforslag og handlemuligheder. Derudover for at kvalificere deres egne forslag og sikre dem ejerskab, så der skabes rum for læring og håndterbarhed.
Sundhedsplejen har i alle sammenhænge fokus på at styrke forældrene i at kunne ”se” og tolke barnets udtryk og behov, lige fra graviditeten, hvor forældrenes tilknytning til barnet begynder og op gennem hele barndommen. Helt specifikt arbejder Sundhedsplejen bevidst med metoder, der understøtter de gode relationer, fx metoderne PUF og ADBB. Begge forældre bliver tilbudt screening med EPDS og Gotlandskalaen i to måneders-besøget (efterfødselsdepression).¹⁹ Disse screeninger har også en forebyggende karakter, idet mistrivsel hos forældrene kan opspores, og de kan tilbydes den rette hjælp.

3.4 Forebyggende arbejde i skoler og SFO – Marstal Skole & Soltoften

3.4.1 Børnesyn: At lykkes i en kultur med tillid og tryghed

På Marstal Skole og i SFO’en Soltoften arbejder vi for, at alle elever lykkes. Alle kommer med noget forskelligt og værdifuldt, som bidrager til skolefællesskabet. Vi tror på, at forskellige perspektiver og måder at være på, kan styrke skolen for elever og ansatte.
Vi arbejder for en skole og en SFO, hvor man mødes med omsorg og opmærksomhed. Vi er forudsætninger for hinandens trivsel og ved at hjælpe hinanden, når det er svært, ved at være opmærksomme på de forskellige behov vi har, skaber vi en kultur, hvor alle kan føle sig trygge og som en del af fællesskabet - elever, såvel som ansatte.
Med fokus på den enkeltes værdi, fællesskab, omsorg, opmærksomhed og tryghed, forsøger vi at skabe en kultur, hvor man passer på hinanden og skaber den tillid, der kan være afgørende i forbindelse med vold og overgreb - forebyggelsen, opsporingen og håndteringen heraf.

3.4.2 Relationer og rammer

Vi arbejder med at skabe gode, trygge og tillidsfulde relationer mellem eleverne og de voksne, samt eleverne i mellem.
Det er skolens og SFO’ens voksne, som har ansvaret for at skabe gode trygge og tydelige rammer, så man som elev kan udvikle sig socialt, fagligt og personligt, i et godt og trygt miljø. Når eleverne føler sig værdifulde, føler sig set og får viden om både egne og andres grænser, samt hensigtsmæssig adfærd i samspillet med hinanden, har det en forebyggende karakter i forhold til vold og overgreb.

3.4.3 Medarbejdernes kompetencer

På skolen og i SFO’en arbejder vi løbende med vores værdier og praksis. Vi har fokus på at give et godt tilbud til eleverne med kvalificerede lærere og pædagogisk personale, som sammen arbejder med elevernes trivsel. Der er fokus på at kvalificere et fælles sprog, således vi kan styrke arbejdet med eleverne og opspore mistrivsel.

3.4.4 Forældresamarbejde

Marstal Skole vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og afholder løbende forældresamtaler efter behov for at sikre elevens læring, trivsel og udvikling. For elever med særlige behov afholdes der netværksmøder med relevante fagpersoner for at sikre, at barnets perspektiv afdækkes, således at vi bedst muligt kan støtte op om elevens udvikling og forebygge mistrivsel.

3.5 Forebyggende arbejde i kommunale fritidstilbud – Viften

Det kommunale fritidstilbud Viften Ærø består af juniorklubben, ungdomsklubben, musikskolen og billedskolen. Her arbejder vi for at skabe et stærkt og synligt fritidstilbud på Ærø. Vi tror på, at stærke fritidstilbud, kan bidrage til trivsel hos børn og unge. En vigtig medvirkende faktor, når det handler om forebyggelse af vold og misbrug. Hos os kan alle børn og unge på Ærø fra 9-25 år få nogle gode fritidsoplevelser, der er med til at styrke deres trivsel, personlige og sociale udvikling. Vi arbejder for at skabe trygge rammer og rum for børn og unge i deres fritid, og har fokus på at inkludere alle, som kommer hos os. Vi går op i deres ve og vel, vi observerer og samtaler.

Vi forsøger at lære børnene og de unge, at man skal behandle hinanden og vores rammer ordentligt og med respekt.
Vi har et godt og tæt samarbejde med øens skoler, SSP-konsulenten og Børn-og ungeafdelingen i kommunen. Vi supplerer hinandens observationer og arbejde i forbindelse med de børn og unge, som har udfordringer og er i mistrivsel, enten det ene eller det andet sted, og forsøger sammen at skabe de bedste betingelser for de børn og unge, som også kommer hos os.

3.6 Forebyggende arbejde ved SSP- & ungekonsulenten i Ærø Kommune

SSP- og ungekonsulentens arbejde består i at forebygge misbrug og kriminalitet blandt unge. Derudover arbejder konsulenten for at sikre de ærøske unges mentale og sociale trivsel. SSP-delen dækker unge op til 25 år, mens unge-delen dækker unge op til 18 år. Der er både fokus på en generel indsats rettet mod alle unge, en specifik indsats rettet mod særlige grupper af unge og en individuel indsats rettet mod unge, der udviser risikoadfærd. Vi tror på, at vi med oplysning, synlighed, tidlig opsporing af uhensigtsmæssig adfærd, samtale i øjenhøjde, tværfagligt samarbejde, kan bidrage til et positivt ungdomsliv på Ærø og derigennem forebygge misbrug og kriminalitet, herunder overgreb af voldelig eller seksuel karakter. Arbejdet består konkret bl.a. i følgende:

• Samtaler med unge
• Seksualundervisning – især den del, der handler om kropsbevidsthed, grænsesætning og gode og dårlige hemmeligheder
• Undervisning i digital dannelse- og fællesskaber, herunder også skolernes mobbepolitik
• Indhentning af ungeprofilundersøgelsen hvert år fra 7. årgang til det 30. år med henblik på via 150 spørgsmål at afdække de unges trivsel
• Faste møder med skoleledere, samt Viftens leder
• Undervisning i alkohol og rusmidler, samt deltagelse i forældremøder herom
• Deltagelse i SELFO - selvmordsforebyggelse, et tværfagligt team med deltagere fra skolerne, jobcenter, sundhedspleje, psykiatrien
• Deltagelse i det rådgivende team - et tværfagligt team, hvor der snakkes om alkohol- og rusmiddelproblematikker. Her deltager sundhedskoordinator, familiekonsulent, SSP- og ungekonsulent, sundhedspleje, alkoholrådgivere, TUBA²⁰, rusmiddelrådgiver, psykiatrien, ældreplejen, job/voksen-centeret.
• Deltagelse i onsdagskonferencer
• §115-møder – fokus på unge, der har været i berøring med politiet jf. Retsplejeloven §115, stk. 1, 1-2.
• Tværfagligt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere

3.7 Forebyggende arbejde ved den kommunale tandpleje – Tandlægen.dk

I tandplejen ser vi barnet til regelmæssige undersøgelser og til behandlinger. I begge situationer skal vi hjælpe barnet gennem en procedure, der kan være vanskelig for barnet. Dette skal ske med respekt for barnets grænser. Det er vigtigt, at barnet oplever os som lyttende, og at besøget hos os er trygt. Forældresamarbejdet har stor betydning. Både, når det gælder om at klæde forældrene på til at varetage barnets tandsundhed, men også for, at forældrene er trygge ved situationen og dermed kan hjælpe deres barn til at få en god oplevelse. Det er vigtigt, at forældrene mærker, at de bliver taget seriøst, og at samtalen tager udgangspunkt i, at de vil deres barn det bedste og gør det så godt, de kan med de nuværende ressourcer/kompetencer. Fokus hos tandplejen i forhold til overgreb er, at vores tilgang til barnet og dets forældre har en forebyggende dimension, idet respekt for grænser, tillid og tryghed er i centrum. Dette har en positiv afsmittende effekt på relationerne, der er i spil. Det kan bidrage til, at vi vil kunne undgå eller få øje på overgreb tidligt. Opsporing er et fokusområde for os. Da vi møder mange børn i pressede situationer, har vi god mulighed for at lægge mærke til atypiske reaktionsmønstre hos barnet eller i relationen mellem barn og voksen, samt fysiske tegn på overgreb. Vi bruger den fælles personalegruppe til at diskutere bekymringer. Ved bekymring vil vi - med mindre, der er mistanke om, at overgrebet er udført af forældrene - i første omgang forsøge at italesætte vores bekymring over for forældrene og informere om muligheden for at lave en underretning. Vi vil kun sjældent gå direkte til underretning. Fremadrettet vil vi have fokus på, at personalet regelmæssigt kommer på kurser i at se tegn på overgreb på børn, samt have fokus på den skærpede underretningspligt.

4. OPSPORING

4.1 Opsporing – en fælles opgave og et fælles ansvar

Det er et fælles leder- og medarbejderansvar at opspore børn og unge i mistrivsel så tidligt som muligt. Lederen og medarbejderen har hver især forskellige roller i forhold til denne opgave. Typisk vil medarbejderne, som har den daglige kontakt og kendskab til børnene og de unge, være dem, der registrerer de første bekymrende tegn gennem observationer eller samtaler med barnet/den unge. Medarbejderne er ansvarlige for at handle på bekymringen og gå til lederen eller kollegaer for faglig sparring. Lederen er ansvarlig for at tage medarbejderens bekymring alvorligt, være undersøgende, sikre sparring og opsøge tværfaglig sparring ved behov.
Skole, SFO, dagtilbud og kommunale fritidstilbud kan hente rådgivning hos Børn- og ungeafdelingen, hvis der er tvivl om, hvorvidt der er grund til bekymring eller tvivl om, hvordan der skal handles på en bekymring eller mistanke.
Herudover skal man som fagperson have en særlig opmærksomhed på, at nogle børn og unge er i større risiko end andre for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Erfaring og forskning viser, at det blandt andet drejer sig om børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, børn og unge med et handicap og socialt udsatte børn og unge. Alle tre grupper oplever således oftere end andre børn og unge at blive udsat for vold og seksuelle overgreb.
På side 4 i denne plan forefindes et ansvars-kort i forhold til opsporingsarbejdet. I dette og næste kapitel uddybes blandt andet elementer fra dette kort.

4.1.2 Medarbejdernes rolle og ansvar i opsporingsarbejdet

• Vær opmærksom på bekymrende tegn hos barnet/den unge og lav systematiske observationer. Dvs. skriv ned, hvad der konkret er observeret eller sket, og under hvilke omstændigheder, til brug i en eventuel senere underretning. De skriftlige beskrivelser er med til at minimere risikoen for, at der opstår tvivl eller uenighed om observationerne på et senere tidspunkt.
• Reager på en bekymring eller tvivl ved at gå til leder og/eller kollegaer og søg faglig sparring. Bed om støtte og supervision.
• Vær lydhør over for barnets/den unges forsøg på at udtrykke sig eller invitere til samtale.
• Stil dig til rådighed og skab tillid til, at barnet/den unge kan betro sig.
• Tag initiativ til at tale med barnet/den unge, hvis der er en bekymring. ”Inviter” barnet/den unge til samtale. Gerne mange gange.
• Reager med ro, hvis barnet/den unge fortæller om et overgreb

4.1.3 Ledelsens rolle og ansvar i opsporingsarbejdet

• Sikr opfølgning på medarbejdernes kontakt med børn og unge i mistrivsel
• Bring faglige hypoteser om overgreb i spil i drøftelserne om et barns eller en ungs mistrivsel og vær undersøgende på, hvad der kan ligge bag
• Sikr skriftlighed omkring sagen
• Hav overblik over tværfaglige sparringsmuligheder og sikr, at onsdagskonferencen behandler konkrete sager.
• Sikr en åben, faglig dialog på arbejdspladsen, hvor der er plads til professionel tvivl. Når der arbejdes med tvivlen som et vilkår, sikres det, at den ikke bliver en barriere for at handle. Medarbejderne kan føle sig trygge ved at drøfte deres bekymringer og overvejelser om et barns eller en ungs adfærd og eventuelle mistrivsel på teammøder eller øvrige relevante faglige fora.

4.2 Systematikker til opsporing i skole og dagtilbud i Ærø Kommune

4.2.1 Tidlig opsporing

Tidlig opsporing handler om at identificere de børn og unge, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det, så der efterfølgende kan sættes ind så tidligt som muligt med den rette indsats.”²¹

Det er derfor vigtigt, at lærere og pædagoger og andre fagprofessionelle, som møder børn og unge i hverdagen, har den nødvendige viden og brugbare redskaber til at identificere såvel de børn og unge, der er udsatte, som børn og unge med begyndende vanskeligheder.

Tidlig opsporing handler om de konkrete initiativer og indsatser, vi iværksætter for at opspore børnene og de unge i begyndende mistrivsel, samt at forebygge, at problemer skader børn og unges udvikling.

I Ærø Kommune har vi som led i et projekt haft særligt fokus på tidlig opsporing for børn i alderen 0-6 år. Det har efterfølgende udmøntet sig i en konkret praksis på området under overskriften ”Tidlig Opsporing”. Vi arbejder i denne med en bevidsthed om, at når det gælder de 0-6-årige børn, har sundhedspleje og medarbejdere i dagtilbud en vigtig rolle, og der er en række centrale elementer, der kan styrke den tidlige opsporing.
Rambøll fremhæver seks elementer på organisatorisk niveau, som er centrale i arbejdet med tidlig opsporing, og som sikrer en kvalificeret tidlig opsporing af børn i udsatte positioner.²² De seks elementer er:
1. Viden og kompetencer om tidlige tegn på mistrivsel og overgreb.
2. Tæt og tidligt forældresamarbejde.
3. Tværgående dialog, sparring og samarbejde.
4. Fokus på overgange.
5. Formaliserede procedurer og sammenhænge mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte (handlespor).
6. Faglig ledelse.²³

4.2.2 Tværfagligt samarbejde

På Ærø prioriteres et tæt tværfagligt samarbejde mellem socialrådgivere, familiekonsulent, sundhedsplejersken, dagtilbud, skole og kommunale fritidstilbud. Det befordrer hurtigere sagsgange. Der er altid mulighed for faglig sparring med en socialrådgiver, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal håndtere en konkret situation eller sag. Det kan både være i forhold til igangværende familieindsatser og nye. Der tages altid højde for tavshedspligt.
I igangværende familieindsatser prioriteres det højt at afholde hyppige netværksmøder med forældrene og de implicerede fagprofessionelle for at sikre gennemsigtighed, en fælles rød tråd og koordinering.
Herudover er der et tæt samarbejde med PPR, og det er den samme psykolog og logopæd, der har opgaverne i både dagtilbud og på skoleområdet. Dette sikrer en god kontinuitet i enkeltsager og gennemsigtighed, samt hurtig reaktion ved alvorlige bekymringer.
I samarbejdet med PPR er det også muligt at indhente supervision og sparring til lærerne, det pædagogiske personale og dagplejerne efter behov ud fra den konkrete sag.

4.2.3 Trivselssamtaler i dagtilbud

I dagtilbuddene på Ærø afholdes trivselssamtaler fire gange årligt for alle børnehavebørn og seks gange årligt for alle dagpleje- og vuggestuebørn. Jo tidligere, vi opdager og reagerer på eventuelle udfordringer, des nemmere er det at finde de gode løsninger i samarbejde med forældrene og genskabe god balance og trivsel hos barnet og i familien.
Trivselssamtalerne foregår i dagtilbuddene med deltagelse af en socialrådgiver fra Børn- og ungeafdelingen, sundhedsplejersken, det pædagogiske personale og dagplejere. Forud for samtalerne er udfærdiget en ressourcevurdering, via Hjernen&Hjertet²⁴, hvor barnets trivsel og udvikling er vurderet af nærmeste pædagogiske personale/dagplejer inden for følgende parametre:
Følelsesmæssig og social udvikling, selvstændighed og selvhjulpenhed, relationer til andre børn, kognition, trivsel i dagligdagen, helbredstilstand, motorisk udvikling, øvrige sundhedsforhold, tilknytning, situation og ressourcer, samt forældresamarbejde.
Trivselssamtaler er både forebyggende og opsporende i forhold til vold og overgreb mod børn, fordi vi får talt detaljeret om børnenes trivsel og udvikling i en systematisk kadence fire til seks gange årligt. Forældrene er bekendt med denne arbejdsgang, og de inviteres til en dialog omkring deres barns trivsel, såfremt vi vurderer, der er forhold, der kalder på et ekstraordinært samarbejde mellem dagtilbud og forældre. At være i tæt dialog med forældrene om deres børn, med afsæt i vores faglighed og børneperspektivet, skaber tillid og gensidig respekt, som understøtter processerne, også når det bliver svært.
Når en ressourcevurdering af et barn viser bekymring inden for et eller flere af ovenstående parametre, går vi i dialog med sundhedsplejersken og socialrådgiveren med henblik på at finde frem til mulige årsager, samt hvilke handlinger, vi skal igangsætte. Første handling vil altid være en samtale med forældrene om vores bekymring.
Dagtilbuddene udfærdiger sprogvurderinger efter gældende lovgivning. Sprogvurderingen koblet med kendskab til barnet og pædagogiske faglighed, er et led i opsporingsarbejdet, hvis der er flere årsager til et barns forsinkede udvikling – ét udviklingsområde i et barns generelle udvikling, står sjældent alene.

4.2.4 Trivselssamtaler i skole

To gange årligt afholdes trivselssamtaler med alle elever på skolen. Det er klasselæreren, der afholder samtalen med eleven. Her handler samtalen både om den enkelte elevs sociale og faglige trivsel. Samtalerne er forebyggende og kan være med til at sikre, at eleverne føler, de har en tryg voksen at gå til og vende eventuelle bekymringer med, når eller hvis de opstår. I fald disse møder giver anledning til bekymringer omkring elevernes trivsel, kan lærere hente sparring hos det enkelte team og skolens ledelse, samt via skolens onsdagskonferencer.

4.2.5 Onsdagskonference i skole og dagtilbud

Både dagtilbuddene og skolerne afholder onsdagskonferencer. Onsdagskonferencerne består af to mødeformer, konsultative interne møder og tværfaglige møder. 

De konsultative møder sigter primært mod det enkelte barns/den unges faglige eller sociale udfordringer, eller generelle udfordringer, og man kan her som lærer, pædagog eller dagplejer indhente sparring til konkrete problemstillinger. På disse møder deltager relevante lærere, pædagoger og dagplejere, psykolog, talehørekonsulent, socialfaglig-/pædagogiske konsulenter, ergo-/fysioterapeuter, samt sundhedsplejerske og skoleledelse.
De tværfaglige møder er rettet mod enkelte børns og unges problemstillinger, hvor der vurderes behov for deltagelse af socialrådgiver. Her kan der ligeledes gives sparring til lærere og pædagoger på skolen. Disse møder har samme deltagerskare som de konsultative møder, dog også med socialrådgiver og SSP-konsulent.
Konferencen har til formål at drøfte sager, hvor der er mulighed for at indhente andre perspektiver end ens eget, når der foreligger en bekymring for det konkrete barns trivsel, læring og udvikling. Flere perspektiver på bekymring øger handlemulighederne og dermed kvaliteten af opsporingsarbejdet.
Forældrene er som udgangspunkt informeret om og har givet samtykke til, at man må tale om deres barn på konferencen. I enkelte tilfælde giver det mening, at forældrene selv deltager for at bibringe forældreperspektivet på deres eget barn.
Såfremt forældrene ikke er orienteret, frembringes sagen anonymt. Onsdagskonferencerne bidrager til det opsporende arbejde, fordi vi får sat handling bag en opstået bekymring for et barn eller en ung, der hvor de pædagogiske tiltag virker utilstrækkelige. Efter en onsdagskonference vil der som oftest iværksættes en observation af barnet/eleven af fx logopæd eller psykolog med efterfølgende samtale og opsamling med forældrene. Jo flere perspektiver, der er på en bekymring, jo bedre forudsætning er der for at opspore alvorlige ting som vold og overgreb mod et barn.

4.5 Samtale med barnet/den unge

Det er et kerneelement i opsporingen, at de voksne stiller sig til rådighed for barnet eller den unge og med nærvær og troværdighed signalerer, at man kan betro sig til vedkommende.
Det er de voksnes ansvar at tage initiativ til at tale med barnet/den unge eller invitere til samtale, hvis barnet udviser bekymrende/ændret adfærd eller tegn på mistrivsel. Det kan være sårbart for et barn/den unge at tale om noget med overgreb. Det er en forudsætning for, at samtalen om et overgreb kan finde sted, at der på forhånd er opbygget en stærk og tillidsfuld relation mellem barnet/den unge og den voksne – uanset om det er barnet/den unge eller den voksne, som tager initiativ til samtalen. Det kræver en særlig opmærksomhed og lydhørhed fra den voksne over for et barn eller ung, som forsøger at udtrykke sig eller indirekte forsøger at invitere til en samtale om overgrebene og samtidig tester, om den voksne kan holde til at høre om det. Børn og unge, der har været udsat for overgreb, kan ofte have svært ved at betro sig til andre om overgrebet. De kan føle skyld, skam, samt være bange for konsekvenserne, eller være præget af loyalitet eller ambivalente følelser for den, der har begået overgrebet.²⁵

4.5.1 Opmærksomhedspunkter i samtalen med barnet/den unge

• Rum barnets/den unges udsagn, hvis barnet selv tager initiativ til at fortælle om overgreb.
• Lyt til barnets/den unges udsagn uden at blive overvældet af egne følelser og uden at placere ansvar eller skyld.
• Bevar roen, vær til rådighed og vis omsorg for barnet/den unge.
• Spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb og undgå ledende spørgsmål.

Stil gerne nysgerrige og undrende spørgsmål, som fx ”Hvor har du set/hørt det?”, ”Kan du vise mig, hvad der skete?”, ”Kan du sige lidt mere om det?” Dette for at be- eller afkræfte, om der er grund til at være bekymret for barnet/den unge. Vær opmærksom på ikke at komme til at love barnet/den unge noget, du måske ikke har mulighed for at holde, eksempelvis at du ikke vil gå videre med det til nogen.²⁶
Hvis der senere skal udarbejdes en underretning til myndighed eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som ét af elementerne i den beskrivelse, man som fagperson skal videregive.

4.5.2 Efter en samtale med et barn/en ung om overgreb

• Rund samtalen af og bekræft barnet/den unge i, at det har handlet rigtigt
• Bekræft barnet/den unge i, at det kan forvente hjælp fra den voksne
• Efterlad aldrig barnet/den unge i et følelsesmæssigt vakuum. Følg op på, hvordan barnet/den unge har det og sørg for, at barnet/den unge er tilstrækkeligt og tilpas informeret om, hvad der sker i sagen

Det er vigtigt, at der i den efterfølgende periode drages ekstra omsorg for barnet/den unge, og at der fastholdes en så almindelig hverdag som muligt i skolen/dagtilbuddet/på døgninstitutionen.
Tag gerne notater, som kan støtte hukommelsen under forløbet. Nedskriv fx hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken – undgå at tolke på beskrivelserne.

5. HÅNDTERING AF SAGER OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB

På side 5 og 6 i denne plan forefindes to aktionskort. Disse giver kort og konkret anvisninger til, hvordan man som fagperson skal håndtere sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. I dette kapitel uddybes nogle af de enkelte elementer fra de to kort med det formål at støtte og vejlede dig i en svær proces.

5.1 Orientering af din leder og kontakt til chefen for Børn- og ungeafdelingen

Har man mistanke om vold eller seksuelt misbrug af et barn eller en ung, skal man straks orientere sin leder. Dernæst skal enten medarbejder eller leder kontakte chefen for Børn- og ungeafdelingen pr. telefon. Der gøres opmærksom på, at underretningspligten er personlig, så i tilfælde af, at lederen ikke er enig i ens bekymring, skal man selv sørge for at gå videre med bekymringen og kontakte chefen for Børn- og ungeafdelingen.

5.2 Underretningspligt og vejledning

I Ærø Kommune er det et fælles ansvar at sikre en hensigtsmæssig, rettidig håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb. Alle ansatte skal være bevidste om deres skærpede underretningspligt, jf. Barnets Lov §133, og beskrive deres bekymringer, observationer eller konkrete viden i en underretning til børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune. Har man mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for psykisk eller fysisk vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt, skal der altid straks ske en underretning til kommunens Børn- og ungeafdeling.

5.2.1 Almindelig underretningspligt

Alle borgere har ifølge Barnets Lov § 135 pligt til at underrette kommunen, hvis de har kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller mishandling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet udsættes for vold eller seksuelle overgreb.

5.2.2 Skærpet underretningspligt

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har ifølge Barnets Lov § 133 skærpet underretningspligt, hvis de under udførelsen af deres arbejde får mistanke eller viden om, at et barn eller en ung (0-18 år) har behov for særlig støtte. Atter engang skal det understreges, at underretningspligten er personlig. Det betyder, at du som medarbejder selv skal underrette chefen for Børn- og ungeafdelingen, hvis du mener, at der er hold i din mistanke, uanset at din nærmeste leder ikke gør.
Forpligtelsen til at underrette gælder selvom vedkommende, der har fortalt om deres viden om vold eller overgreb begået mod et barn, ikke selv ønsker, at der sker en underretning. Også hvis det er barnet selv, som ikke ønsker, at der skal underrettes.
Hvis lederen vurderer, at Børn- og ungeafdelingen ikke skal underrettes, skal medarbejderen orienteres om, at vedkommende fortsat skal bruge sin personlige underretningspligt, hvis han/hun er uenig i ledelsens beslutning.

5.2.3 Tavshedspligt

Tavshedspligt er ensbetydende med, at man som udgangspunkt ikke må diskutere en sag udenfor personalegruppen. Oplysninger, som man har fået kendskab til via sit arbejde, må ikke videregives til uvedkommende. Manglende overholdelse af tavshedspligten kan straffes. Underretningspligten går forud for tavshedspligten, dvs. at hvis man får kendskab til forhold om overgreb, er man forpligtet til at underrette, men tavshedspligten gælder stadig i alle andre henseender.

5.2.4 Drøftelse af underretning med forældre eller ej?

I tilfælde af, at mistanken retter sig mod en anden voksen end forældrene, et andet barn eller en ung, eller en ansat, skal forældrene orienteres om sagen. I tilfælde af, at mistanken om vold eller seksuelt misbrug retter sig mod forældrene, må disse ikke orienteres om sagen og underretningen. Det kan være svært ikke at måtte italesætte ens mistanke eller viden over for forældrene, men det er afgørende, at Børn- og ungeafdelingen eller politiet er de første, som taler med forældrene om mistanken. Børn- og ungeafdelingen giver besked til underretter, når der er afholdt samtale med forældrene.

5.2.5 Den gode beskrivelse til en underretning

Ærø Kommune har udarbejdet en underretningsblanket for fagpersoner. Denne forefindes på kommunens hjemmeside. Blankettens felter guider fagpersoner til at give de nødvendige faktuelle oplysninger, samt støtter i at lave brugbare beskrivelser. I en underretning er det en hjælp med konkrete beskrivelser og eksempler, som giver et så præcist billede af barnet som muligt, samt af de forhold, som giver anledning til bekymringen og dermed underretningen. Hold fokus på bekymringerne for barnet/den unge i beskrivelserne (medmindre det specifikt er forhold hos forældrene, der bekymrer) samt de konsekvenser, disse vurderes at have for barnet/den unge. Brug evt. støttespørgsmålene bagerst i blanketten. Beskriv objektivt og undgå at fortolke og pege på konkrete foranstaltninger til at afhjælpe problemerne. Det skal fremgå tydeligt, hvis egne hypoteser eller antagelser alligevel beskrives i underretningen, og det anføres under ”Yderligere bemærkninger”.

5.2.6 Underretning - Vurdering og bekræftelse

Børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune skal vurdere alle underretninger inden for 24 timer. Børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune sender en bekræftelse til afsender senest seks hverdage efter, underretningen er modtaget. Jf. loven om tavshedspligt kan Børn- og ungeafdelingen ikke sætte underretter ind i detaljer om sagen og sagsgangen. Fagpersoner involveres ved behov og kan spørge Børn- og ungeafdelingen til status i forhold til, hvor man er i sagsforløbet.

5.3 Medarbejderens støtte til barnet eller den unge

Medarbejderne har ansvar for at fastholde en normal hverdag for barnet/den unge. Barnet/den unge har behov for, at hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som mulig. Medarbejderen skal være til rådighed, lytte og give omsorg, når barnet eller den unge har brug for det, samt være tæt på barnet/den unge og lave en tydelig rammesætning og struktur, da det er nødvendigt i en ellers utryg og kaotisk situation. Fagpersoner skal være opmærksomme på, at det primære behov for barnet/den unge er at være barn eller ung. Til trods for at overgreb aldrig er barnets skyld, kæmper nogle børn med skyldfølelse og skal have hjælp til at få følelsen bearbejdet. Det er vigtigt, at der er voksne til rådighed, som tør tale om det, der er sket, selv om det er en vanskelig situation. Vi henviser til afsnit 4.5 - Samtale med barnet. Det tager udgangspunkt i opsporingsfasen, men en del af rådene kan også anvendes i håndteringsfasen til efterbearbejdning.

5.4 Sagsgang i Børn- og ungeafdelingen efter modtagelse af underretning

Det er Ærø Kommunes forpligtelse at organisere, koordinere og foretage sagsbehandlingen, når der opstår mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Ærø Kommune skal træffe afgørelse i sagerne. Som noget særligt for denne type sager er der et strafferetligt aspekt, der bevirker, at det sociale og sundhedsmæssige område skal samarbejde tæt med politi og retsvæsen.
Håndteringen af den konkrete sag kan involvere en lang række fagpersoner på tværs af sektorer og afdelinger, herunder det børnehus, som kommunen er tilknyttet. Det er den socialrådgiver fra Børn- og ungeafdelingen der, som barnets sagsbehandler, har til opgave at koordinere sagen. Det er socialrådgiverens pligt at reagere hurtigt i forhold til underretninger fra fagfolk og borgere vedrørende børn og unge, der mistrives, og hvor der kan være mistanke eller konkret viden om overgreb.

5.3.2 Børnesamtale

Børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune afholder en eller flere børnesamtaler, som opfølgning på en underretning om vold eller seksuelle overgreb. Børnesamtalerne holdes af en socialrådgiver fra Børn- og ungeafdelingen indenfor 24 timer efter underretningen er modtaget med mindre, der er sket en politianmeldelse i sagen. I dette tilfælde er det politiet, der skal tale med barnet først, hvis barnet/den unge skal afhøres. Politi og socialrådgiver vil da koordinere afholdelsen af børnesamtalerne. I overgrebssager, hvor også politi eller sundhedsvæsen er involveret i sagen, samarbejder Børn- og ungeafdelingen med Børnehus Syd om håndtering af sagen.
Du kan som lærer eller pædagog blive bedt om at deltage i samtalen som barnets tryghedsperson.
Forældrene orienteres om børnesamtalen af Børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune, medmindre mistanken retter sig mod forældrene. I så fald skal børnesamtalerne finde sted uden deres viden og tilstedeværelse.

5.3.3 Samtale med forældrene

Børn- og ungeafdelingen i Ærø Kommune afholder en samtale med forældrene, hvor underretningen gennemgås.
Hvis mistanken retter sig mod forældrene, koordinerer Børn- og ungeafdelingen med politiet, i hvilket omfang og hvornår, forældrene orienteres og indkaldes til en samtale.

5.4 Tværfaglig koordinationsgruppe – deltagere og opgaver

Børn- og ungechefen foretager inden for 24 timer en vurdering af underretningens karakter. I sager af alvorlig karakter, hvor der er tale om anmeldelse til politiet og evt. kontakt til sundhedsvæsenet, nedsætter Børn- og ungeafdelingen en tværfaglig koordinationsgruppe med relevante deltagere. Chefen for Børn- og ungeafdelingen har ansvaret for at gruppen oprettes. Deltagere vil typisk være socialrådgiver, leder af berørt institution, relevante medarbejdere. Derudover kan sundhedsplejerske, PPR, og andre relevante aktører inddrages. Opgaverne er som følger:
Koordinationsgruppen har kontakt til og koordinerer med politi, evt. sundhedsvæsen og Børnehus Syd vedrørende handlinger, dels i forhold til det krænkede barn og dels i forhold til den mistænkte. Der tages stilling til den nødvendige støtte til barnet og til hvilke fagpersoner og evt. familiemedlemmer, der skal involveres i støtten til barnet. Det drøftes og vedtages desuden, hvilke undersøgelser, der eventuelt skal sættes i gang og hvordan.
Koordinationsgruppen skal endvidere sikre orientering til direktionen i kommunen, således at en god kommunikations- og pressehåndteringsstrategi kan iværksættes.
Herudover er det koordinationsgruppens opgave at sikre den rette kommunikation og orientering til børn, elever, forældre og til berørte medarbejdere i og uden for institutionen, samt at tage stilling til om, der er behov for at iværksætte støtte fx i form af krisehjælp eller anden form for støtte og hjælp til berørte børn og voksne. Der kan være tale om individuel støtte eller støtte til en større gruppe af både børn, forældre, personale og ledelse.
De forskellige involverede skal støttes i (fx med supervision) at kunne rumme sagen i ventetiden, mens udredningsprocessen foregår.

6. TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Det tværsektorielle samarbejde refererer i denne sammenhæng til det samarbejde, som finder sted primært mellem børn- og ungeafdelingen (myndighed) og fagpersoner uden for Ærø Kommune, fx politiet, Børnehus Syd, sygehuse, Familieretshuset, krisecentre m.fl.
Det er børn- og ungeafdelingen, som varetager kontakten til og koordinerer arbejdet med sagerne med de tværsektorielle samarbejdspartnere. Socialrådgiveren er således bindeled mellem de tværfaglige (kommunale) og tværsektorielle (eksterne) samarbejdspartnere.
Nedenfor følger en kort indføring i de vigtigste tværsektorielle samarbejdspartneres opgave og ansvar, samt i hvilke situationer, de skal inddrages.

6.1 Børnehus Syd

Børn- og ungeafdelingen skal indgå samarbejde med Børnehus Syd som led i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, hvis:

1) der er mistanke eller viden om, at et barn eller ung har været udsat for overgreb
2) der er to sektorer involveret i sagen. Dette er tilfældet, hvis der fx laves en politianmeldelse, hvor politiet og kommunen i så fald repræsenterer hver sin sektor.
Børn- og ungeafdelingen vurderer i samarbejde med Fyns Politi, om sagen kræver involvering af politiet og/eller sundhedsvæsenet, og dermed om der skal etableres et samarbejde med Børnehus Syd.
Børnehus Syd skal sikre et skånsomt forløb for barnet i børnevenlige rammer, en fagligt kvalificeret udredning, og at de involverede instanser samarbejder hensigtsmæssigt og koordineret.

6.2 Fyns Politi

I tvivlssituationer vurderer Børn- og ungeafdelingen i samarbejde med Børnehus Syd og Fyns Politi, om sagen kræver involvering af politiet og/eller sundhedsvæsenet. Fyns Politi yder rådgivning til Børn- og ungeafdelingen, når der skal tages stilling til, om der skal laves en politianmeldelse i en sag. Hvis sagen anmeldes, skal politiet tage stilling til, om der er grundlag for en efterforskning. Børn- og ungeafdelingen kontakter desuden altid Fyns Politi, hvis mistanken retter sig mod forældre/ stedforældre for en vurdering af, om et efterforskningsmæssigt spor skal følges, og dermed om politiet skal have mulighed for at afhøre familien, før Børn- og ungeafdelingen kontakter familien.

6.3 Sygehus- og sundhedsvæsenet

Sygehus- og sundhedsvæsenet kan inddrages i sager om overgreb for at undersøge, vurdere og dokumentere barnets eventuelle fysiske skader efter overgrebet, for at finde eventuelle spor eller for at vurdere barnets generelle helbredstilstand.

6.4 Familieretshuset

I sager vedrørende skilsmisse eller samvær, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge, kan der være behov for et styrket samarbejde mellem Børn- og ungeafdelingen og Familieretshuset.
Sager, hvor der er mistanke om, at den ene forælder begår overgreb mod barnet, visiteres til det familieretlige udredningsspor i Familieretshuset. Under sagens behandling kan Familieretshuset træffe midlertidige afgørelser om samvær i fx overgrebssag.

7. LITTERATUR & LINKS

7.1 Litteraturliste

• Ottosen, Mai Heide & Henze-Pedersen, Sofie: Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn. VIVE 2021
• Socialstyrelsen: Den Professionelle tvivl – En håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge. 2022
• Socialstyrelsen: Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. 2020
• Ærø Kommunes Børnepolitik 2017-2020

7.2 Links

• https://www.sbst.dk/nyheder/2019/tidlig-opsporing-nyt-tema-paa-vidensportalen
• https://hjernenhjertet-dk.ramboll.com/
• Her er henvisning til adbb: https://sundhedsplejersken.dk/familie/tilbud-til-familier/adbb-en-screening-af-trivsel-hos-boern-over-to-maaneder/
• Henvisning til PUF: https://www.sundhedsplejersken.nu/artikel/puf-programmet/
• Henvisning til EPDS: https://psy.ku.dk/cif/forskning/copenhagen-infant-mental-health-project/validering-af-edinburgh-postnatal-depression-scale/
• Henvisning til Gotland skalaen: https://www.sundhedsplejersken.nu/opsporing-af-foedsels-depression-foer-foedslen/

Fodnoter

1 Ærø Kommunes Børnepolitik 2017-2020
2 Afsnit 2.1 og tabel 1 er baseret på Socialstyrelsen, 2022. Vær opmærksom på, at ingen af de angivne definitioner er fyldestgørende for, hvornår der er tale om overgreb. Det er ikke muligt at foretage en fuldstændigt fyldestgørende afgrænsning. Der skal altid handles, når man har mistanke, bekymring eller viden om eventuelle overgreb.
3 Socialstyrelsen 2022 s. 66
4 Socialstyrelsen 2022 s.66
5 Socialstyrelsen 2022 s.68
6 Socialstyrelsen 2002 s.68
7 Tabellen er udarbejdet ud fra Socialstyrelsen 2022 s.69-71, samt Ottosen & Henze-Pedersen 2021 s.56-57
8 Socialstyrelsen 2022 s. 77
9 Socialstyrelsen 2022 s.77
10 Socialstyrelsen 2022 s.82
11 Socialstyrelsen 2022 s.82
12 Socialstyrelsen 2022 s.50, samt Ottosen & Henze Pedersen 2021 s. 13
13 Socialstyrelsen 2022 s. 52
14 ”Grooming er betegnelsen for en proces, hvor den voksne, der vil begå overgreb, opbygger en relation til barnet ved at anvende manipulation, løgne, smiger og ros og påføre barnet ansvar og skyldfølelse. Derved nedbrydes barnets grænser gradvist, og det ender med at medvirke, tilsyneladende frivilligt, i seksuelle aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren. Grooming kan både foregå fysisk og digitalt.” Socialstyrelsen 2022 s.52.
15 Socialstyrelsen 2022 s.52
16 Socialstyrelsen 2022 s.49
17 Socialstyrelsen 2022 s.55
18 Socialstyrelsen 2022 s.28
19 Adbb: https://sundhedsplejersken.dk/familie/tilbud-til-familier/adbb-en-screening-af-trivsel-hos-boern-over-to-maaneder/ PUF: https://www.sundhedsplejersken.nu/artikel/puf-programmet/ EPDS: https://psy.ku.dk/cif/forskning/copenhagen-infant-mental-health-project/validering-af-edinburgh-postnatal-depression-scale/ Gotland-skalaen: https://www.sundhedsplejersken.nu/opsporing-af-foedsels-depression-foer-foedslen/
20 Terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere
21 https://vidensportal.dk/boern-og-unge/tidlig-opsporing/definition
22 https://vidensportal.dk/boern-og-unge/tidlig-opsporing/organisatoriske-og-faglige-virkemidler-til-opsporing-af-boern-i-udsatte-positioner
23 https://vidensportal.dk/boern-og-unge/tidlig-opsporing/organisatoriske-og-faglige-virkemidler-til-opsporing-af-boern-i-udsatte-positioner
24 https://hjernenhjertet-dk.ramboll.com/
25 Baseret på Socialstyrelsen 2022, samt Ottosen & Henze Pedersen 2021 s. 67-68
26 Socialstyrelsen 2022 s.27

Vejledning til fagpersonale, Fyns Politi.pdf