Pædagogisk læreplan 2020 Den kommunale Dagpleje

Læreplansblomsten

er rammen for vores arbejde med den pædagogiske læreplan

Indledning

Du sidder nu med den første version af den styrkede pædagogiske læreplan og læser denne indledning, der er fælles for Den Kommunale Dagpleje på Ærø, Børnehuset Mopælappen i Marstal og Børnehaven Kernehuset i Ærøskøbing.

Med den styrkede pædagogiske læreplan følger:

• et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, eksempelvis leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb. Dette grundlag udgør forståelsen for og tilgangen til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud
• etableringen af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, for eksempel i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg
• beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
• at den pædagogiske læreplan skal forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde om børns læring, sammenhængen til børnehaveklassen og samarbejdet med det omkringliggende samfund
• etableringen af en evalueringskultur i dagtilbud

Lovgrundlaget for dagtilbudsområdet suppleres af lokale kommunale beslutninger.

Ærø Kommunes Udviklingsstrategi

Pejlemærkemærker på Børn og ungeområdet er:

• Alle børn og unge på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst og mulighed for et aktivt fritidsliv, samt at blive anerkendt som dem, de er.
• Alle børn og unge skal udfordres af kompetente medarbejdere, så de bliver så dygtige, de kan.
• Forældrene er de mest betydningsfulde i barnets liv. De kommunale indsatser baserer sig på en involvering af barn, forældre og professionelle.
• Unge på Ærø skal være medborgere med indflydelse og ansvar.

Ærø Kommunes Børnepolitik – alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst

Børnepolitikken baserer sig på fire temaer

• En sund start på livet
• Dannelse i fællesskab
• Forældreansvar og -samarbejde
• Styrkelse af faglighed til gavn for alle

Udviklingsstrategien og Børnepolitikken kan findes på Ærø Kommunes hjemmeside.

Ærø nov. 2020

Jes Jørgensen
Børn og Ungechef

Dagtilbudsområdet på Ærø udgør:

• Kommunal Dagpleje med heldagslegestue i St. Rise
• Børnehaven Kernehuset i Ærøskøbing
• Den integrerede institution Mopælappen i Marstal
• Den private børnehave, Pippihuset i Leby
• Privat pasning

De kommunale dagtilbud er organiseret med hver sin forældrebestyrelse og leder.

Hvem er vi - Den Kommunale Dagpleje på Ærø

Dagplejen er et tilbud til de yngste børn, det vil sige indtil børnehavealder, der på Ærø er den måned hvor barnet fylder 3 år.

Vi er en lille ordning med stor kendskab til hinanden og vi er opdateret med uddannelse og nye tiltag på 0 til 2 års området

Vi passer børnene i vores private hjem, der er godkendt i forhold til fysiske rammer, husdyr, sikkerhed med mere. Dagplejelederen varetager årlige tilsyn, samt pædagogisk sparring og vejledning af dagplejerne.

Dagplejerne bor spredt over en stor del af øen, og vores normering er 3,2 barn pr. dagplejer, samt plads til gæstebarn.

Dagplejen er mangfoldig, dette skyldes vores konstruktion. Vi er forskellige typer dagplejere og forskellige typer dagplejehjem, men alle arbejder ud fra en fælles ramme og pædagogisk fundament, der betyder og sikrer, at det enkelte barn får den samme mulighed for trivsel, læring, udvikling og dannelse, uanset hvilken dagplejer barnet er hos.

Dagplejerne er inddelt i små legestuegrupper. Grupperne mødes i heldagslegestue hver uge. Denne dag afleverer og henter forældrene deres børn i legestuen, hvor børnene tilbringer hele dagen sammen med jævnaldrende børn fra gruppen.

Legestuedagen foregår i dagplejens hus, som ligger i St. Rise, og hvor der er fine inde- og udendørs faciliteter, med mulighed for at prioritere læringsrummene, så det kommer alle børn til gavn.

Alle legestuegrupper arbejder med de 6 læreplanstemaer i såvel planlagte som spontane aktiviteter. Heldagslegestue skal blandt andet bidrage til, at børnene føler, at de hører til og har en plads i et større børnefællesskab, som er mangfoldigt. Børnene møder andre børn og voksne og øves i et passende tempo at blive klar til børnehave. Dagplejerne hjælper og støtter børnenes initiativ til leg og samspil med andre børn og voksne, de planlægger aktiviteter så alle børn kan opleve og føle glæde ved at indgå i et større børnefællesskab.

I dagplejen vægter vi det gode børneliv hvor forældre, dagplejer og dagplejeleder i et tæt samarbejde, og ud fra den fælles styrkede læreplan for dagplejen, tager ansvar for og sikrer barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Dagplejelederen har kontor i legestuen, og er på den måde tæt og tilgængelig for børn, dagplejere og forældre i dagligdagen.

Pædagogisk Grundlag

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. 

De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på for eksempel 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker for eksempel gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehave/børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed med videre.

Pædagogisk Læringsmiljø

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

De 6 læreplanstemaer beskriver overordnet hvordan dagplejeren guider og støtter barnet, og sikrer og udvikler det gode læringsmiljø, så alle børn bliver så dygtige som de kan.

Dagplejens arbejde med de 0 til 2 årige børn baserer på omsorg og tryghed. Dagplejens hjemlige rammer giver basis for tryghed og nærhed, genkendelighed og overskuelighed.

Via spontane og planlagte aktiviteter skaber/tilpasser dagplejeren et meningsfuldt læringsmiljø, der giver børnene mulighed for, at gøre sig forskellige erfaringer ud fra den lille børnegruppes aktuelle kompetencer, interesser og behov.

Hos dagplejeren er der ro og tid til fordybelse,  til at barnet kan opfinde egne lege, alene og i fællesskabet. Dagplejeren understøtter at barnet trives, at barnet indgår i socialt fællesskab, og udvikler relationer og empati med andre.

Dagplejeren er nærværende og tydelig og barnet oplever en følelse af at være ønsket.

Dagplejeren inddrager barnet i alle dagligdagens aktiviteter, og har blandt andet også fokus på hverdagsrutiner og selvhjulpenhed, med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning.

• Barnet øver sig for eksempel i af og påklædning, børnene bliver udfordret, hjælper hinanden og får succesoplevelser i det lille fællesskab, med dagplejerens tid og ro, nærvær og guidning.
• Barnet går selv / kravler selv op på for eksempel puslebord, høj stol og lignende
• Barnet inddrages i de praktiske forberedelser til det fælles måltid og dagplejeren er bevidst om værdien af det gode måltid, hvor barnets sanser og glæden ved at spise er i centrum.
• Barnet inddrages tidligt i bæredygtighed, affaldssortering, undgå madspild med mere.

De små børn spejler sig i de større børn og de store børn lærer at tage hensyn til de små børn og de lærer at forskellighed er en styrke. En gang imellem ”forstyrres” roen og genkendeligheden af, at der kommer gæstebørn i dagplejehjemmet eller i legestuen. Disse situationer forvandles også til genkendelighed og inddrages i hverdagens dannelse i mødet med nye venner.

Samarbejde med Forældre om Børns Læring

Inden barnet starter i dagplejen, har dagplejelederen haft en dialog med forældrene, hvor der lyttes til behov og ønsker for en dagplejeplads. Forældrenes ønsker og prioritering opfyldes såfremt det er muligt. Barn og forældre inviteres til en velkomstsamtale, hos den dagplejer der skal modtage det nye barn, hvor også dagplejelederen deltager. Her starter forældresamarbejdet.

Dagplejeren har gode muligheder for at skabe et godt og tæt samarbejde med forældrene om deres barn. Det er den samme voksen der mødes morgen og eftermiddag. Den daglige dialog omkring barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse er omdrejningspunktet for det gode samarbejde.

Dagplejeren er bevidst om, og opmærksom på sin tilgang til forældre og barn, viser interesse og oprigtighed for barnet og ikke mindst anerkender, at det er forældrenes barn.

Dagplejeren er åben og lyttende og samtidig professionel i formidlingen af barnets trivsel og udvikling. Når barnet har været indmeldt i dagplejen i cirka 3 måneder, inviteres forældrene til en samtale, hvor dagplejer og dagplejeleder deltager og der tales om hvordan vi hver især oplever det går for barnet i dagplejen og hvor der kan bringes emner og undrende spørgsmål op, alt med henblik på det gode samarbejde til gavn for barnet.

Ud over de daglige snakke om barnet, tilbyder vi løbende forældresamtaler  og er opmærksomme på behov for dette.

Dagplejeren har desuden en central rolle i at inddrage og støtte alle forældre i at føle sig som en del af forældrefællesskabet for eksempel ved at opfordre til at deltage i arrangementer og lignende.

Børn i Udsatte Positioner

I dagplejen har vi høj fokus på tidlig opsporing, og på børn i udsatte positioner. Arbejdet med dette er sat i faste rammer og system. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejeske og børnesagsbehandler. Vi holder møde hver måned i alle legestuegrupper, hvor vi drøfter og skriftligt beskriver alle børn´s trivsel, læring, udvikling og dannelse. Forældrene inddrages tæt i det videre arbejde med barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Derudover samarbejder vi med andre tværfaglige kollegaer, fra PPR Svendborg (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Specialrådgivningen, Odense. Sammen med dem tilrettelægger og sikrer vi arbejdet med børn i særligt udsatte positioner bedst muligt.

Fra Dagpleje til Børnehave.

Når et barn fra dagplejen skal videre til børnehave, forsøger vi, så vidt det er muligt, at besøge børnehaven sammen med barnet. Og personale fra børnehaven forsøger at besøge dagplejeren eller legestuen, så barnet på den måde forberedes til skiftet fra dagpleje til børnehave.

Dagplejen inviterer til en overgangsamtale med deltagelse af forældre samt personale fra børnehave og dagplejen.

Ved børn med særlige behov eller udfordringer kan der også deltage andre relevante fagpersoner.

På disse møder tales blandt andet ud fra fælles arbejdsmetoder, Vækstmodel, Tidlig Opsporing, TRAS, TRAM og Hjernen og hjertet.

Det er vigtigt at tale om barnets kompetencer og udfordringer, så børnehavestarten bliver så fin og god som muligt og der kan handles på eventuelle opståede situationer, ud fra kendt viden.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af Lokalsamfundet

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

For at styrke læringsmiljøet i dagplejen inddrages aktører i lokalsamfundet. Det er forskelligt hvordan dagplejerne arbejder med dette, da mulighederne afhænger af hvor den enkelte dagplejer bor. Muligheden for at komme rundt i nærområdet styrkes ved at dagplejerne har Christianiacykler og Børnebusser til rådighed. Desuden benyttes de gratis kommunale busser i det omfang det kan lade sig gøre med den aktuelle børnegruppe.

Eksempler på lokale aktører:

• Plejehjem, sanglege, fælles snak og hygge, juletræsfest
• Kirken,  julearrangement
• Idrætsklub, hallen, rideskole
• Museer og deres legeområde.
• Falck-station udrykningskøretøjer
• Lokale Landmænd, dyr og maskiner
• Havnen, skibe, færger, fiskere
• Skov og strand, træer og vand. sten og sand
• Biblioteket, bøger med mere
• Butikker, småhandel og læring om hvor varer fås
• Snak med lokale på ture, i landsbyen mødes den samme person ofte / småsnak

Arbejdet med det Fysiske, Psykiske og Æstetiske Børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø.

Børnemiljøet i dagplejen indrettes efter den aktuelle børnegruppe  og de enkelte børns kompetencer og behov. Der skabes forskellige fysiske læringsrum ude og inde. Legetøj og materialer er tilgængelige, og understøtter barnets kreativitet og selvstændighed. Og nærheden i dagplejen betyder at dagplejeren er til rådighed i alle aktiviteter og sikrer derved støtte og tryghed for barnet.

Både barnet og forældre føler sig mødt af deres nærværende dagplejer, som hilser på barnet med øjenkontakt, smil og glæde. Dagplejeren skaber derved en positiv og tryg stemning i rummet.

Ved aktivitetsskift i hverdagen, sikrer dagplejeren genkendelighed og tryghed ved faste rutiner og stukturer.

Dagplejeren har opmærksomhed på forskellig kunnen, afhængig af barnets alder og kompetencer, og der arbejdes med opbygning af relationer, børnene imellem, via fokus på åbenhed, empati, tolerance og respekt for andre børn såvel som voksne.

De Seks Læreplanstemaer

Alsidig Personlig Udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Konkrete initiativer:

• Dagplejeren skaber gode, trygge og inspirerende rammer for legen, og støtter barnet heri
• Dagplejeren målretter planlagte aktiviteter og rutiner så hvert barn mødes i sin nærmeste udviklingszone
• Dagplejeren er opmærksom og reagerer på barnets initiativ, og støtter til videre udvikling
• Dagplejeren inddrager barnet i hverdagens rutiner og skaber en inkluderende praksis og støtter til udvikling med guidning, ros og anerkendelse

Tegn på læring:

• Barnet har lyst og mod til at udforske omverdenen
• Barnet oplever at turde prøve nyt, både på eget initiativ og ved opfordring
• Barnet danner erfaring og kan genkende dette i andre situationer

Læringsmiljø:

• Dagplejen justerer de fysiske rammer, så de tilgodeser børnegruppens behov og udviklingstrin
• Dagplejen anerkender barnets initiativ og er opmærksom og forfølger barnets spor
• Dagplejen skaber en tryg genkendelig hverdag, så barnet oplever mestring
• Dagplejen samarbejder og vejleder forældre i at støtte barnet i den alsidige personlige udvikling
• Dagplejen omsætter faglig viden til praksis og sikrer særlig indsats for børn i udsatte positioner, for eksempel gennem kollegial sparring og/eller inddragelse af tværfagligt personal

Social Udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj med mere.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Konkrete initiativer:

• Dagplejeren inddrager barnet i fælles leg og oplevelser, understøtter og guider barnet til at tage hensyn til andre uanset alder og kompetencer.
• Dagplejeren målretter de daglige aktiviteter så alle børn tilgodeses
• Dagplejeren er opmærksom på spontant opståede legesituationer, og observerer, udvider og støtter barnets initiativ
• Dagplejeren inddrager barnet i hverdagens rutiner og skaber en inkluderende praksis, hvor alle kan deltage, uanset alder og kompetencer

Tegn på læring:

• Barnet viser glæde ved at være sammen med andre børn og voksne
• Barnet søger andre børn på tværs af alder, køn og kompetencer
• Barnet tager initiativ til at hjælpe til og kan bede om hjælp

Læringsmiljø:

• Dagplejen justerer de fysiske rammer, så de tilgodeser børnegruppens behov og udviklingstrin
• Dagplejen skaber et miljø hvor barnet oplever tryghed og tillid
• Dagplejen tager ansvar for relationen og er tydelig og nærværende
• Dagplejen skaber betingelser for at barnet kan være aktiv deltagende i fællesskabet
• Dagplejen har opmærksomhed på om barnet føler sig inkluderet i fælleskabet og handler på at dette sker

Kommunikation og Sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Konkrete initiativer:

• Dagplejeren er nærværende og lyttende og giver barnet god tid til at udtrykke sig, og udviser positiv forventning om at få svar/respons
• Dagplejeren indretter læringsrummet og planlægger aktiviteter hvor pædagogiske materialer for eksempel bøger, dialogisk læsning, rim og remser, spil, musik og sang anvendes og er tilgængelige
• Dagplejeren afstemmer og understøtter barnets sprog og oplevelser ved at støtte og hjælpe, med at blive forstået, ved at sætte ord på barnets og egne handlinger, udtryk og følelser

Tegn på læring:

• Barnet viser lyst og glæde ved at kommunikere og bruge sproget
• Barnet tager initiativ til sproglige aktiviteter
• Barnet kan udtrykke/fortælle om oplevelser og følelser

Læringsmiljø:

• Dagplejen skaber fysisk rum for aktiviteter som fremmer og understøtter barnets sprog
• Dagplejen er opdateret med viden og kompetencer til at fremme og udvide barnets sprog
• Dagplejen er vidende om, og gør brug af, af tværfaglige muligheder ved børn med særlige udfordringer
• Dagplejen arbejder med TRAS, Tidlig registrering af sprog, samt Babytegn / Tegn til tale

Krop, Sanser og Bevægelse

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, gennem ro og bevægelse, lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Konkrete initiativer:

• Dagplejeren skaber rammer og muligheder for spontan fysisk leg og udfoldelse såvel inde som ude
• Dagplejeren planlægger både fin- og grovmotoriske aktiviteter og opmuntrer alle til at deltage, uanset alder og kompetencer
• Dagplejeren lægger vægt på hygiejne, måltidets glæde og sanseoplevelser i de daglige rutiner
• Dagplejeren har fokus på udvikling af motoriske færdigheder, og dermed forudsætningen for udvikling på andre områder
• Dagplejeren certificeres til Det Blå Flag, med fokus på de 18 grundbevægelser

Tegn på læring:

• Barnet viser glæde ved fysisk aktivitet
• Barnet tager selv initiativ til at bruge kroppen  og udviser bevidsthed om kroppen og dens funktioner
• Barnet viser tegn på mestring, i forhold til sin alder, for eksempel. kravler eller går selv, kravler selv op og ned fra høj stol/puslebord

Læringsmiljø:

• Dagplejen indretter læringsmiljøet inde og ude, så det inspirerer til fysisk aktivitet og tilgodeser det enkelte barns udviklingsniveau
• Dagplejen støtter det enkelte barn i fællesskabet, inddrager barnet i aktiviteten og har fokus på barnets reaktion
• Dagplejen har fokus på det fysiske læringsmiljø og på de individuelle behov og kompetencer

Natur, Udeliv og Science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Konkrete Initiativer:

• Dagplejeren skaber rammer for barnet, så det får erfaringer med naturen
• Dagplejeren prioriterer udeliv og skaber udfordrende og spændende udendørs læringsrum
• Dagplejeren følger barnets initiativ, viser nysgerrighed og giver barnet mulighed for fordybelse i spontane og planlagte aktiviteter
• Dagplejeren inddrager barnet i daglige rutiner og giver barnet en begyndende forståelse for eksempel, bæredygtighed

Tegn på læring:

• Barnet viser glæde, mod og interesse for at være i naturen
• Barnet er nysgerrig og tør mærke/føle på natur og dyr
• Barnet bruger de udendørs muligheder og natur i legen

Læringsmiljø:

• Dagplejen er certificeret Grønne Spirer  og arbejder målrettet og spontant med dette
• Dagplejen er bevidst om at være rollemodel og er anerkendende og inkluderende i forhold til barnets grænser
• Dagplejen er opmærksom på de mange muligheder i Ærø´s natur, og inddrager barnet i den mangfoldighed vi naturligt har til rådighed og er lige midt i.

Kultur, Æstetik og Fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Konkrete initiativer:

• Dagplejeren inddrager barnet i kulturelle værdier/traditioner
• Dagplejeren planlægger aktiviteter og oplevelser som repræsenterer hele den kulturelle pallette blandt andet sang og musik, teater, kunst, traditioner med mere.
• Dagplejeren griber spontant opståede situationer  og viser nysgerrighed overfor kulturens mangfoldighed
• Dagplejeren skaber genkendelighed og gentagelser, for eksempel hverdagens rutiner samt traditioner

Tegn på læring:

• Barnet er fortrolig, viser glæde og er deltagende i traditioner og tilbagevendende kreative aktiviteter
• Barnet udviser naturlig nysgerrighed, og deltager i mødet med de kulturelle udtryksformer
• Barnet viser tegn på genkendelighed i det kulturelle

Læringsmiljø:

• Dagplejen skaber læringsrum som understøtter og stimulerer barnets fantasi og nysgerrighed
• Dagplejen skaber et anerkendende miljø med mangfoldighed som omdrejningspunkt
• Dagplejen har fokus på tilbagevendende traditioner og kulturelle begivenheder Dagplejen skaber rammer, således at alle børn deltager ligeværdigt i kulturelle begivenheder

Evalueringskultur

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam- menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Alle kommunale dagtilbud på Ærø har i 1½ år haft et samarbejde med praksiskonsulenter fra Socialstyrelsen, og har sammen med dem valgt at bruge samme evalueringsmetode, Tegn på læring 2. Et skema der kort og meget simpelt fortalt består af 1. en undren, 2. en undersøgelse og 3. en konklusion og en handling på 1 og 2. Vi har fokus på at den dokumentation og viden der indsamles, danner grundlag for justeringer eller ændringer i dagplejens læringsmiljø, så vi hele tiden er bevidste om hvad børn møder i dagplejen og at der er en sammenhæng i de mål der stilles for barnets læring.

I vores systematiske evalueringsarbejde bruger vi desuden:

Tidlig Opsporing (TO) er beskrevet på side 8, Børn i udsatte positioner

ICDP, hvilket betyder at vi optager små filmklip der belyser relationen mellem barn og dagplejer.

Kollegial Vejledning, hvor der i legestuegruppen eller på personalemøder bringes dilemmaer op. Dilemmaet fremlægges af en dagplejer/fokusperson. En kollega interviewer fokuspersonen  og de øvrige kollegaer er et reflekterende team.

SMTTE, som også er en evalueringsmodel og som er nem at anvende over egen praksis.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert an- det år?

I forrige afsnit af evalueringskulturen, beskrives en række valgte metoder til vores arbejde med evaluering. Desuden har vi i beskrivelsen af de 6 læreplanstemaer beskrevet tegn på læring i hvert enkelt tema.

En stor del af dette arbejde er skriftligt, og som vi blandt andet kan bruge i evalueringen af læreplanen efter den har levet og fungeret som vores fælles arbejdsredskab i en tid og senest ved lovmæssig evaluering hvert andet år.

Evalueringen vil  og er allerede startet, for som vi beskriver i næste afsnit, så er Den Pædagogiske Læreplan hele tiden i udvikling og forandring, fordi grundvilkårene er i konstant forandring, og fordi vi systematisk i hverdagen evaluerer egen og fælles praksis.

Afrunding

Denne pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for personalet i dagplejen, den er tænkt som et dynamisk og levende redskab for vores faglige pædagogiske arbejde, den vil forandre sig igen og igen og igen…. da hverdagen konstant er i forandring og byder på nye udfordringer. Den vil aldrig være færdig, men vil konstant være til drøftelse og evaluering i personalegruppen, med forældre og med andre tværfaglige kollegaer. Der vil være et fælles syn på arbejdet med børn og den vil sikre en rød tråd i dagplejens arbejde.

Vi håber SÅ meget, at vi i samarbejde med jer forældre, fortsat vil udvikle og forandre og kvalificere arbejdet med jeres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.