Byggeansøgning - Byg og Miljø
Byg og Miljø er et selvbetjeningssystem, der støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan søge om eller anmelde:
- Alt byggearbejde og tilladelser i henhold til bygningsreglementet
- Etablering af jordvarmeanlæg
- Spildevandsanlæg i det åbne land
- Oprensning og udvidelse af sø
- Etablering af ny sø
- Indvindingsanlæg til drikkevand
- Erhvervsindvinding
- Anmeldelse af olietank
Sagsbehandlingstiden på byggesager er i øjeblikket forlænget yderligere end de normale 4 uger, grundet nyt bygningsreglement B R18 samt ændringer i selve ansøgningssystemet.
I Ærø Kommune skal du henvende dig i Teknisk Afdeling, hvis du har spørgsmål vedrørende din ansøgning om byggetilladelse.
Servicemål
Indkomne byggesager, der er fuldt belyst, vil blive behandlet inden for 4 uger.
Ved indsendte ansøgninger, der er vedlagt målfast og fyldestgørende tegningsmateriale med tilhørende beskrivelse, er det et mål at behandle sagerne inden for 4 uger.
Dette forudsætter, at det ansøgte ikke kræver dispensation, helhedsvurdering eller tilladelser fra andre myndigheder.
Sager omhandlende erhvervs- og landbrugsbyggeri, samt nyt boligbyggeri kan efter anmodning behandles før andre byggesager.
Kommunen har kun en byggesagsbehandler. Således kan der i forbindelse med ferie og andet, forekomme forlængelse af sagsbehandlingstiden.
Har du spørgsmål til sagsbehandlingstiden i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Teknisk Afdeling på 63525000