Skip til hoved indholdet

Helårsbeboelse

Helårsbeboelse betyder, at en bolig anvendes som ens primære bopæl året rundt.

Det indebærer, at man som udgangspunkt skal opholde sig i boligen i mindst 180 dage om året.

Helårsbeboelse adskiller sig dermed fra fritidsboliger, som primært bruges til ferie og ophold i kortere perioder.

Ikke anvendelig som fritidsbolig

En helårsbolig må ikke anvendes som fritidsbolig, da den er beregnet til fast beboelse.

Sådan har det været siden den 15. marts 2004. Så hvis du har købt en lovlig og registeret fritidsbolig før 15. marts 2004, bevarer ejendommen sin anvendelsestilstand som fritidsbolig. Er du i tvivl, om du må anvende din bolig som fritidsbolig, kan du kontakte teknisk afdeling i Ærø Kommune og få en afklaring.

Bruger du dit fritidshus i mere end 3 sammenhængende år som helårsbeboelse, træder 3 årsreglen i kraft.

Det betyder, at ejendommens anvendelsestilstand ændres fra fritidshus til helårsbeboelse.

Hyppige spørgsmål

Ja, det er muligt at drive visse typer erhverv fra din helårsbolig, så længe det ikke ændrer boligens karakter som helårsbolig. Eksempler kan være kontorer, klinikker eller mindre ikke-generende fremstillingsvirksomheder, der naturligt kan indpasses i et boligområde.

Det er dog vigtigt at sikre, at erhvervsaktiviteten:

  • Ikke skaber væsentlig gene for naboer.
  • Ikke medfører et øget behov for parkering, som ikke kan dækkes på ejendommen.
  • Er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser​

Helårsbeboelse betyder, at boligen skal anvendes som din primære bopæl hele året og ikke kun som ferie- eller fritidshus.

Ja, det er muligt at ændre status.

Boliger, der tidligere er registreret som fritidshuse, kan genoptage status som helårsbeboelse, men mister fritidshusstatus, hvis helårsbeboelse genindføres i tre på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at lokalplanernes bestemmelser bliver overholdt, herunder reglerne for helårsbeboelse.

Hvis en ejendom anvendes i strid med bestemmelserne om helårsbeboelse, kan kommunen tage skridt for at sikre overholdelse, herunder pålægge ejeren at rette forholdene.

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål om helårsbeboelse, kan du kontakte teknisk afdeling på tek-afd@aeroekommune.dk.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Torsdag09:00 - 15:00
Fredag09:00 - 13:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00