Bofællesskabet - Østersøen
Bofællesskabet - Østersøen
Som ung skal man finde sig selv, løsrive sig og indstille sig på snart at skulle kunne klare sig selv.
Det kan være vanskeligt for de fleste.
Hvis man så oven i købet har en ekstra udfordring i form af et psykisk handicap, en udviklingsforstyrrelse, psykiske problemer eller har vanskeligt ved at finde sig til rette blandt andre, bliver det ekstra svært at skulle stå på egne ben.
I Bofællesskabet Østersøen kan du få hjælp og støtte.
Du kan bo her i en kort eller længerevarende periode, hvis du har brug for det.
Du vil få en kontaktperson, som sammen med dig vil finde ud af, hvad der skal til for at motivere og støtte dig til at komme videre.
Det kan for eksempel være træning af forskellige færdigheder, uddannelsesafklaring, jobtræning, arbejde eller beskyttet beskæftigelse.
Du får din egen lejlighed med køkken og bad, samt adgang til fællesarealerne, som rummer opholdsstuer, køkken, et lille vaskeri samt gangarealer.
Huslejekontrakten udfærdiges ved Det Ærøske Boligselskab, DÆB.
Din husleje er afhængig af boligens størrelse og boligsikring. Dette kan sagsbehandleren være dig behjælpelig med at udregne.
Der er personale i Bofællesskabet i hverdagene fra klokken 7.00 til 9.00 og igen fra klokken 15.00 til 20.00.
I weekenderne og på øvrige helligdage vil der være personale fra klokken 12.00 til 17.00
De faste medarbejdere i Bofællesskabet vil være med til, at arrangere fælles madlavning, aktiviteter, arrangementer, udflugter og andet der kunne have interesse for Bofællesskabets beboere. Bofællesskabet vil også have fokus på fysisk træning og sund kost.
Der er brugerbetaling på de fleste arrangementer og aktiviteter. Det betyder at du skal betale et vist beløb for at kunne deltage.
Der vil endvidere være mulighed for at deltage i fællesspisning flere gange i ugen, for et mindre beløb. En gang i ugen afholdes husmøde i fællesrummet, hvor vi drøfter forskellige emner der har betydning for fællesskabet og fællesaktiviteter.
Bofællesskabet Østersøen
Gasværksvej 8
5960 Marstal
Leder, Voksne Bosteder
Jørgen Knudsen
Telefon: 62533075 eller 24436418
E-mail jkd@aeroekommune.dk
Myndighedssagsbehandler
Job og Voksencenter
Telefon: 63525000
E-mail jobcenter@aeroekommune.dk