Afbrænding af haveaffald
I byzone må der kun afbrændes haveaffald Sankt Hans Aften.
Der må dog afbrændes rent og tørt træ på dertil indrettede bålpladser hele året.
I landzone må der endvidere afbrændes haveaffald i perioden 1. december til 1. marts.
Afbrænding må ikke give anledning til gener for naboer eller for trafiksikkerheden.
Afbrænding skal foretages under hensyntagen til vind og vejrforhold og må kun foretages i dagtimerne, frem til solnedgang.
Sankt Hans bål er undtaget denne regel.
Afstandskrav for bål over 0,2 m3 er 30 meter til bygninger med fast tag og 100 meter til oplag, stråtag og brændbare afgrøder.
I vindretningen fordobles afstanden til 200 meter.
Afstandskrav til bål under 0,2 m3 er 10 meter til bygninger med fast tag og 30 meter til oplag, stråtag og brændbare afgrøder.
Afbrændingen skal foretages under konstant opsyn af en voksen person.
Tilsynet skal vare til ild og gløder er slukket.
Afbrænding af Sankt Hans bål på fællesarealer eller stranden kan fortsætte efter hidtidig skik og brug, under forudsætning af, at de ansvarlige foretager den efterfølgende oprydning.
Afbrænding af grene og træstød fra marker og levende hegn
Det er hele året tilladt at afbrænde eget haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvis affaldet stammer fra gartneri, landbrug, naturplejeaktiviteter og skovbrug.
Afstandskrav for bål over 0,2 m3 er 30 meter til bygninger med fast tag og 100 meter til oplag, stråtag og brændbare afgrøder.
I vindretningen fordobles afstanden til 200 meter