Skip til hoved indholdet

Geopark Det Sydfynske Øhav

sand klint

Vejsnæs Nakke på sydkysten af Ærø er et af de geologiske interessante lokaliteter i Geopark Det Sydfynske Øhav. Krediter: Fotograf Mikkel Jézéquel

Grundfortælling

Da sidste istid sluttede for ca. 11.700 år siden, var Danmark landfast med Sydengland og Sydsverige, og Det Sydfynske Øhav og Fyn var ét sammenhængende landområde med bakker, skove og søer.

I takt med at de sidste store iskapper over Nordamerika og Nordskandinavien smeltede, steg vandstanden i verdenshavene, og de lavtliggende landområder syd for Fyn blev oversvømmet, mens de højeste dele af landskabet forblev oven vande og blev til de 55 øer og holme, vi kender i dag.

Havstigningen skabte et af verdens største druknede istidslandskaber, Det Sydfynske Øhav.

Øhavets unikke natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje er helt særlig og forklaringen på, at vi til stadighed har kunnet udvikle øliv, søfart og landbrug på Sydfyn og øerne.

Geopark Det Sydfynske Øhav er historien om den dramatiske havstigning på Sydfyn og øerne. En havstigning, der skabte en helt særlig natur, der de sidste små 10.000 år har dannet forudsætningerne for hele områdets eksistens og stadig gør det.

Geoparken hylder geologien som fundamentet for livet med en historisk bevidsthed, der understreger nutidens ansvar for at beskytte og bevare områdets særegenhed. Og i geoparkens område er der utallige muligheder for naturoplevelser og aktiviteter under åben himmel.

Formålet med Geopark Det Sydfynske Øhav er at:

  • Øge kendskabet til områdets unikke geologi, natur- og kulturarv gennem viden og fortællinger om det levede liv med afsæt i øhavet, søfartshistorien, kulturlandskabet og et aktivt udeliv
  • Koble den særegne geologi på Sydfyn og øerne til områdets natur- og kulturhistorie
  • Skabe innovativ og bæredygtig udvikling og værdi i de fire ejerkommuner gennem samarbejder og stærk lokal forankring
  • Skabe merværdi for lokalbefolkningen og gæster.

Om Geopark Det Sydfynske Øhav

Geopark Det Sydfynske Øhav blev etableret i 2018 af Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner.

Geoparken dækker et areal på 2.733 km2 med i alt 46 lokaliteter af særlig geologisk interesse.

Tre af lokaliteterne er anerkendte som internationale GeoSites:

  1. Det Sydfynske Øhav
  2. Klintholm Kalkgrave

Ristinge Klint
 

Geopark Det Sydfynske Øhav arbejder på at blive udnævnt til UNESCO Global Geopark i 2022.

Som et af mange tiltag for at fremme synligheden og forståelsen for, hvad det betyder at bo i og
besøge en geopark, har sekretariatet for geoparken udarbejdet en filmpakke.

Den består af fire tematiserede film, som kort beskriver den særlige geologiske historie for området og hvordan denne
historie har påvirket menneskets liv i fortiden og stadig gør det.

Derudover er der lavet en femte film med geolog Søren Skibsted, hvor han fortæller om et par almindelige geologiske fænomener, som man kan møde overalt i geoparken.

På tur med geologen

Dansk

Geopark Det Sydfynske Øhav - Det levede liv

Geopark Det Sydfynske Øhav - Outdoor

Geopark Det Sydfynske Øhav – Geologien

Geopark Det Sydfynske Øhav – Spisekammer


English

Geopark The South Fyn Archipelago - Culture

Geopark The South Fyn Archipelago – Outdoor

Geopark The South Fyn Archipelago - Geology

Geopark The South Fyn Archipelago – Food


Deutsch

Geopark The South Fyn Archipelago – Kultur

Geopark The South Fyn Archipelago – Outdoor

Geopark The South Fyn Archipelago – Geologi

Geopark The South Fyn Archipelago – Essen

Flyer - app

Tag Geoparken med i lommen.

Få din helt egen turguide med app’en  Geopark Det Sydfynske Øhav.

Med det digitale kort ved hånden får du overblik og inspiration til mange nye oplevelser til fods, til vands eller på cykel i geoparken.

Hent app’en i App Store eller Google Play 

Geopark on the go

Download the app Geopark Det Sydfynske Øhav to get easy access to essential information for your trip to Geopark The South Fyn Archipelago – whether you plan to experience the geopark on foot, by water, or on your bicycle.

Available for download on App Store and Google Play. 

Der Geopark für die tasche

Holen Sie sich die Geopark Det Sydfynske Øhav App und erhalten Sie einen vollständigen Überblick mit allem Wissenswerten für neue Erlebnisse zu Fuß, zu Wasser oder mit dem Rad im Geopark

Das Südfünische Inselmeer. Die App ist im App Store und bei Google Play erhältlich. 

Læs også

Geopark Det Sydfynske Øhavs hjemmeside

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00