Demens
Hvis du har demens, problemer med at huske eller besvær med at udføre velkendte opgaver, har Ærø Kommune en række tilbud til dig:
Et af de første tegn på at man er ved at udvikle demens er, at mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed eller problemløsning begynder at svigte.
Hukommelsen vil ofte, men ikke altid, være en af de funktioner, der rammes først. Det gælder især ved Alzheimers sygdom, der er den hyppigste årsag til demens. Demens påvirker mennesker på forskellig måde og ikke to sygdomsforløb er ens.
Alle mennesker ændrer sig i takt med, at de bliver ældre, og det er vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom.
1O Tegn på demens
1. Glemsomhed
Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.
3. Problemer med at finde ord
Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert for eksempel, at sige, viserklokke, i stedet for ur.
4. Forvirring vedrørende tid og sted
Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.
5. Svigtende dømmekraft
Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.
6. Problemer med at tænke abstrakt
Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som for eksempel, det er som at slå i en dyne. Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.
7. Vanskeligheder med at finde ting
Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.
8. Forandringer i humør og adfærd
Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.
9. Ændringer i personlighed
Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
10. Passivitet og mangel på initiativ
Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.
Det behøver ikke være tegn på begyndende demens
Selvom man lægger mærke til et af de 10 advarselstegn hos sig selv, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at få en demenssygdom.
Det er helt normalt at glemme en enkelt aftale, ikke at kunne finde nøgler og pung på vej ud af døren eller ikke at kunne huske enkelte episoder, man har oplevet ved en fest.
Brug af huskesedler til at holde styr på aftaler og indkøb er ofte hverdag i de fleste hjem.
De fleste mennesker kan have svært ved at overskue et regnskab eller et budget.
Man oplever øjeblikke, hvor man ikke kan komme på et bestemt ord.
Man står og kigger ind i køleskabet og ved faktisk ikke hvorfor.
Hvem har ikke prøvet at træffe en beslutning, som de nærmeste bagefter betragter som tvivlsom.
Hvem er ikke træt efter arbejde eller dagslange familiesammenkomster, og hvem kan ikke føle sig trist til mode en regnvejrsdag i oktober?
Alt dette er helt normalt. Men hvis problemerne optræder hyppigere end de plejer eller bliver tydeligt værre, kan der være grund til at handle.
Hvis du eller nogen du kender oplever, at nogle af de 10 tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at kontakte kommunens demenskoordinator eller egen læge, hvor du kan få vejledning i forhold til videre undersøgelse.
Du er også velkommen til at ringe til eller besøge Demenscenter Sydfyn, der er et rådgivnings- og kontaktercenter for demens, drevet i fællesskab af Svendborg og Ærø kommuner. Her har du mulighed for at henvende dig anonymt og få rådgivning vedrørende alle aspekter af livet med en demenssygdom, inkl. velfærdsteknologiske hjælpemidler.
Kontaktinformation:
Demenskoordinator
Dorte Dihver
Telefon: 30343019
Telefontid:
Tirsdag til Fredag. 8.30 til 9.30.
Demenscenter Sydfyn
Sundhedshuset
Hulgade 9
5700 Svendborg
Telefon: 29657023
Telefon og åbningstider
Mandag 13.00 til 15.00
Tirsdag 10.00 til 12.00
Har du spørgsmål om velfærdsteknologiske hjælpemidler:
Kontakt os for en aftale
Telefon: 29657023
Se nærmere på www.svendborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedstilbud/demens/demenscenter-sydfyn/
Du kan kontakte kommunens demenskoordinator om råd og vejledning om demens og evt. aftale et hjemmebesøg.
Du kan finde demenskoordinatorens kontaktoplysninger nederst på siden.
Du kan bo permanent på Demenscenter Søkilden. På demenscenteret er der medarbejdere med særlig viden om de behov for hjælp og støtte, som sygdommen kan medføre.
Ved sygdom med mere kan du få bevilget et midlertidigt ophold.
Ærø Kommune tilbyder pårørendecafé til pårørende til hjemmeboende med en demenssygdom. Det kan være ægtefæller, børn, svigerbørn eller nære venner.
I pårørendecaféen har du som pårørende mulighed for:
- at møde andre pårørende og udveksle erfaringer
- at få ideer til at lette hverdagens udfordringer
- at skabe et netværk og få et frirum
- at få råd og vejledning om støttemuligheder i kommunen
- at få oplysningsmateriale
- at få undervisning i forskellige emner vedrørende demens
For yderligere information eller tilmelding, kontakt demenskoordinatoren. Du finder kontaktoplysningerne nederst på siden.
Læs mere om selvbetjeningsmulighederne
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde.
Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Det kan ske, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende.
En fremtidsfuldmagt er et frivilligt og privat alternativ til en almindelig fuldmagt og til at være under værgemål.
Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du skal være i stand til at forstå konsekvenserne af at oprette en fremtidsfuldmagt. Du kan fx ikke oprette en, hvis du er under værgemål.
Du kan finde mere information om, hvem der kan oprette en fremtidsfuldmagt i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis eller når fremtidsfuldmagten sættes i kraft, fx fordi du bliver syg, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne.
Du er selv fuldmagtsgiver.
Du kan som udgangspunkt vælge enhver person som fremtidsfuldmægtig. På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen ikke være:
- under 18 år
- under værgemål
- eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.
Hvis du vælger flere fremtidsfuldmægtige
Hvis du vælger at have flere fremtidsfuldmægtige, kan du beslutte, om de skal være:
- sideordnede fuldmægtige, dvs. at de hver især kan handle på dine vegne, og om de skal handle i forening, eller om de skal varetage hvert deres område
- subsidiære fuldmægtige, dvs. sekundære fuldmægtige, som skal træde til, hvis de primære fremtidsfuldmægtige må træde tilbage.
Du kan finde mere information om at have flere fremtidsfuldmægtige i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Før du vælger en fremtidsfuldmægtig, bør du orientere og inddrage personen i dine overvejelser. På den måde kan du sikre dig, at personen har både evne og vilje til at varetage opgaven.
Når du som fuldmagtsgiver vælger, hvem der skal være fremtidsfuldmægtig(e), bør du både inden og løbende overveje:
- om du har fuld tillid til, at personen kan og vil varetage dine forhold – også selvom det måske først bliver om flere år
- at en fremtidsfuldmagt ofte først vil blive sat i kraft om mange år. Derfor er det en god idé, at din fremtidsfuldmægtig er yngre end dig selv
- om der sker eller er sket ændringer i din livssituation, som har betydning for, hvem du ønsker som fremtidsfuldmægtig, og hvad fremtidsfuldmagten skal omfatte.
Selvom du ikke er syg nu, kan en fremtidsfuldmagt være relevant for dig. På den måde kan du sikre dine fremtidige økonomiske og/eller personlige forhold, i tilfælde af at du kommer ud for en ulykke eller en dag bliver ramt af alvorlig sygdom eller mental svækkelse, fx demens.
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere dig, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evnen til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold.
Fordelene ved at lave en fremtidsfuldmagt
En af
fordelene ved at oprette en fremtidsfuldmagt i modsætning til en almindelig
fuldmagt er, at der er tale om en formel og lovreguleret ordning. Ordningen
indebærer bl.a., at fremtidsfuldmagten bliver offentliggjort. Dermed skabes der
klarhed om fuldmagtsforholdet for både dig som fuldmagtsgiver, din(e)
fuldmægtig(e) og tredjeparter, fx din bank. Da fremtidsfuldmagten bliver
offentligt tilgængelig, er der sikkerhed for, at den fungerer
efter hensigten.
En anden
fordel er, at fremtidsfuldmagten også kan omfatte personlige forhold, fx hvis du skal søge det offentlige om hjælp til pleje.
En fremtidsfuldmagt ophører automatisk, hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden. Fuldmagten ophører også, hvis du kommer under værgemål. Det gælder dog ikke, hvis værgemålet drejer sig om noget, som ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten ophører også, hvis fremtidsfuldmægtigen:
- ikke længere ønsker at være din fremtidsfuldmægtig,
- kommer under værgemål, eller
- selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.
Fremtidsfuldmagten ophører dog ikke, hvis du har udpeget andre fremtidsfuldmægtige, der fortsat kan varetage opgaven, eller hvis du har udpeget subsidiære fuldmægtige, dvs. sekundære fuldmægtige, som skal træde til i sådanne situationer.
Fuldmagtsforholdet kan desuden ophøre helt eller delvist, hvis der opstår tvivl om fremtidsfuldmægtigens evner til at være din repræsentant. I disse tilfælde kan Familieretshuset vælge at indlede en sag om værgemål, hvis Familieretshuset af hensyn til dig vurderer, at det er nødvendigt.
Du kan finde mere information om, hvornår en fremtidsfuldmagt ophører i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af 2 trin:
- Du skal først finde ud af, hvad der skal stå i fremtidsfuldmagten. Derefter skal du indtaste den og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret med MitID. Det sker via Digital tinglysning på tinglysning.dk.
- Når du har underskrevet fremtidsfuldmagten, skal du møde personligt op hos en notar og bekræfte den. Det skal ske senest 6 måneder efter, at den er oprettet. Juridisk hedder det, at du vedkender dig fremtidsfuldmagten. Du skal medbringe:
- ID – enten pas, kørekort eller anden offentlig udstedt billedlegitimation såsom legitimationskort
- det sagsnummer, som du har angivet ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten på tinglysning.dk. Sagsnummeret skal være dit fulde navn.
Notaren kontrollerer på den måde, hvem du er. Notaren sikrer sig desuden, at det er dit eget ønske at oprette fremtidsfuldmagten, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at gøre det. Vær opmærksom på, at notaren ikke tjekker indholdet af fremtidsfuldmagten.
Når du har været igennem de 2 trin, er fremtidsfuldmagten oprettet og gyldig. Fremtidsfuldmagten aktiveres først, hvis det – måske en dag – bliver relevant at sætte den i kraft.
Du finder notaren via byretten
Du skal henvende dig til byretten for at få kontakt til en notar. Du kan på Domstolsstyrelsens hjemmeside finde den byret, der ligger tættest på dig. Det behøver ikke være en byret i den retskreds, du bor i. Hvis du ikke har mulighed for at møde op hos en notar, kan du få notaren til at komme til dig på din hjemmeadresse eller på hospitalet.
Pris
Når du møder op ved notaren, skal du samtidig betale en retsafgift på 300 kr. (2024).
Du kan finde mere information om, hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Når du opretter fremtidsfuldmagten, skal du udfylde nogle standardoplysninger om dig selv og din(e) fremtidsfuldmægtig(e). Derudover kan du skrive fremtidsfuldmagten, som du vil, så den passer til lige præcis din situation.
En fremtidsfuldmægtig kan handle på dine vegne og repræsentere dig inden for de områder, som du har bestemt, at fremtidsfuldmagten skal omfatte.
I nogle love er det bestemt, at man ikke kan lade sig repræsentere af en anden eller kun af bestemte personer. Det betyder, at en fremtidsfuldmægtig fx ikke kan indgå ægteskab eller oprette et testamente på dine vegne. En fremtidsfuldmægtig kan heller ikke flytte dig på plejehjem imod dit ønske.
En fremtidsfuldmagt kan indeholde bestemmelser om økonomiske og/eller personlige forhold.
Hvad kan økonomiske forhold være?
Økonomiske forhold kan bl.a. omfatte adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom eller ansøge om offentlige ydelser.
Hvad kan personlige forhold være?
Personlige forhold kan fx være muligheden for at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp. Det kan også være ønsker til pleje og omsorg af dig eller anmodning om aktindsigt i din patientjournal.
Du kan vælge et mere aktivt tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
Familieretshuset fører et såkaldt hvilende tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Det betyder, at hvis Familieretshuset på den ene eller anden måde bliver opmærksom på noget, der kan stride imod dine interesser, kan Familieretshuset gribe ind.
Hvis du ønsker et privat aktivt tilsyn, skal det fremgå af fremtidsfuldmagten, hvem der skal stå for det. Det kan være en privatperson,du har særlig tillid til, eller det kan være en revisor eller en advokat.
Du kan finde mere information om tilsyn med din fremtidsfuldmægtig i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Du kan søge inspiration til udformningen af din fremtidsfuldmagt i de standardkoncepter for fremtidsfuldmagter, som findes i bilaget til Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Koncepterne tager udgangspunkt i de behov, som helt almindelige mennesker generelt kan have, når der skal oprettes en fremtidsfuldmagt.
Når du som fuldmagtsgiver møder op ved notaren og bekræfter fremtidsfuldmagten, skal du betale en retsafgift på 300 kr. (2024).
Når du som fremtidsfuldmægtig anmoder om at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, skal der betales et gebyr på 1.010 kr. (2024) til Familieretshuset.
De nødvendige udgifter, der er forbundet med dine varetagelse af opgaven som fremtidsfuldmægtig, kan blive dækket af fuldmagtsgiverens midler. Nødvendige udgifter kan fx være betaling af det gebyr, der bliver opkrævet, når fremtidsfuldmagten sættes i kraft, eller det kan være udgifter forbundet med lægeerklæring og transport.Som fremtidsfuldmægtig kan du repræsentere og handle på fuldmagtsgiverens vegne på de områder, som fuldmagtsgiveren har bestemt, at fremtidsfuldmagten skal omfatte.
Når du er valgt som fremtidsfuldmægtig, skal du som udgangspunkt handle, som fuldmagtsgiveren selv ville have gjort. Du har som fremtidsfuldmægtig pligt til at bruge fremtidsfuldmagten i fuldmagtsgiverens interesse og dermed respektere de tilkendegivelser og ønsker, som er beskrevet i fremtidsfuldmagten.
Du skal som fremtidsfuldmægtig desuden så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever, før du anvender fremtidsfuldmagten i vigtigere forhold, fx ved salg af fuldmagtsgiverens hus.
Det må du ikke som fremtidsfuldmægtig
Du må som fremtidsfuldmægtig ikke på fuldmagtsgiverens vegne lave aftaler med dig selv. Du kan som fremtidsfuldmægtig heller ikke bruge fremtidsfuldmagten i tilfælde af modstridende interesser mellem dig og fuldmagtsgiveren. Som fremtidsfuldmægtig kan du fx ikke på fuldmagtsgiverens vegne sælge dennes bil til dig selv.
Dokumentation og penge
Som fremtidsfuldmægtig skal du opbevare dokumentation for de dispositioner, som du foretager på fuldmagtsgiverens vegne. Du skal også holde dine egne penge adskilt fra fuldmagtsgiverens. Det gælder dog ikke, hvis det er din ægtefælle eller faste samlever, der er fuldmagtsgiver.
Du kan finde mere information om, hvilke pligter og beføjelser en fremtidsfuldmægtig har, i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Familieretshuset sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Først herefter, kan fremtidsfuldmagten bruges.
Det er dig/jer som fremtidsfuldmægtig(e) – eller efter omstændighederne fuldmagtsgiveren selv – der skal bede Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.
Som fremtidsfuldmægtig(e) kan du/I først bede Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, når fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor de ikke har evne til at varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold - dvs. den dag, hvor fuldmagtsgiveren rammes af sygdom, svækkes mentalt eller lignende.
Når du/I som fremtidsfuldmægtig(e) beder Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, skal du/I samtidig:
- fremlægge en lægeerklæring om fuldmagtsgiverens tilstand for Familieretshuset
- erklære, at du/I har talt med fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever om indgivelsen af anmodningen, og
- have underrettet fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende, fx fuldmagtsgiverens børn, om indgivelsen.
Herefter tager Familieretshuset stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft.
Du kan læse mere om at indgive anmodning om ikraftsættelse i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter og på Familieretshusets hjemmeside.
Når du som fremtidsfuldmægtig anmoder om at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, skal du betale et gebyr på 1.010 kr. til Familieretshuset (2024).
Familieretshuset fører et såkaldt hvilende tilsyn med dig som fremtidsfuldmægtig.
Det betyder, at Familieretshuset ikke skal godkende, hvordan du som fremtidsfuldmægtig disponerer på vegne af fuldmagtsgiver. Familieretshuset kan gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på noget, der kan stride imod fuldmagtsgivers interesser. Om nødvendigt kan Familieretshuset sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft.
Hvis fuldmagtsgiver har ønsket et aktivt tilsyn med sin(e) fremtidsfuldmægtig(e), kan fuldmagtsgiver have udpeget en tredjepart, fx en advokat eller revisor, til at føre tilsyn med dig som fremtidsfuldmægtig. I så fald har fuldmagtsgiver beskrevet præcist i fremtidsfuldmagten, hvem der fungerer som tilsynsperson, og hvad tilsynet skal omfatte.
Du kan finde yderligere information om tilsyn med den fremtidsfuldmægtige i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Det er muligt at få oprettet en digital fuldmagt på baggrund af en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft og dækker alle personlige og økonomiske forhold.
Hvis du som fremtidsfuldmægtig ikke har en fremtidsfuldmagt, der dækker alle personlige og økonomiske forhold, bedes du kontakte myndighederne bag de selvbetjeninger, du ønsker adgang til. Du skal fx kontakte ATP, hvis du vil have adgang til fuldmagtgiverens ”Din Pension”, da ATP er dataansvarlig for den selvbetjening. Myndigheden kan træffe en afgørelse og herefter oprette et fuldmagtsforhold inden for deres myndighedsområde.
For at få oprettet en digital fuldmagt skal du:
- logge ind i selvbetjeningen Digital Fuldmagt
- udfylde de relevante informationer
- vælge, om anmodningsbrevet skal underskrives digitalt med MitID, eller om det skal sendes med fysisk post, og du derfor skal underskrive det manuelt.
Når du sender med fysisk post, skal du vedlægge følgende dokumentation:
- En kopi af alle sider af anmodningsbrevet
- En kopi af fremtidsfuldmagten
- En kopi af personbogsattest (kan både være officiel og uofficiel) som bevis for, at fremtidsfuldmagten er sat i kraft.
Proceduren for at ændre og tilbagekalde en fremtidsfuldmagt afhænger af, om fremtidsfuldmagten er sat i kraft af Familieretshuset.
Inden fremtidsfuldmagten er trådt i kraft
Indtil Familieretshuset har sat fremtidsfuldmagten i kraft, er proceduren for at ændre eller tilbagekalde fremtidsfuldmagten følgende:
- Hvis fremtidsfuldmagten endnu ikke er vedkendt hos en notar, kan du slette fremtidsfuldmagten i fanen ”Dokumenter, der kan anmeldes” på Tinglysning.dk. Skal indholdet ændres, skal du som fuldmagtsgiver oprette en ny fremtidsfuldmagt.
-
Hvis fremtidsfuldmagten er vedkendt for en notar, skal ændring eller tilbagekaldelse ske ved oprettelse af en ny fremtidsfuldmagt, der skal bekræftes hos notaren. Notaren vil i den forbindelse bl.a. vurdere din evne til at handle fornuftsmæssigt og sikre sig, og at ændringen eller tilbagekaldelsen sker efter dit eget ønske.
Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre din fremtidsfuldmagt, skal du oprette en ny fremtidsfuldmagt på Tinglysning.dk inden besøget hos notaren. En ny fremtidsfuldmagt erstatter den tidligere oprettede fremtidsfuldmagt.
Efter fremtidsfuldmagten er trådt i kraft
Efter Familieretshuset har sat fremtidsfuldmagten i kraft, kan fuldmagten kun ændres eller tilbagekaldes, hvis du som fuldmagtsgiver er i stand til at forstå, hvad det betyder. Hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde fremtidsfuldmagten, skal Familieretshuset have din anmodning. Familieretshuset afgør herefter, om fremtidsfuldmagten kan ændres eller ophøre.
Du kan læse mere om ændring og tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Det kan være en god idé løbende at overveje, om der er sket ændringer i dit liv, der har betydning for fremtidsfuldmagtens indhold og for, hvem du ønsker som fremtidsfuldmægtig. Det kan fx være, hvis du ikke længere har tillid til den person, du har valgt som fremtidsfuldmægtig.
Hvis du vil lave ændringer i din fremtidsfuldmagt, afhænger fremgangsmåden af, om fremtidsfuldmagten er sat i kraft af Familieretshuset eller ej.
Du kan læse mere om fremgangsmåden i afsnittet Hvis jeg fortryder – kan jeg ændre eller tilbagekalde fremtidsfuldmagten?
En fremtidsfuldmagt kan først sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende og ikke længere kan varetage de personlige og/eller økonomiske forhold, som er omfattet af fremtidsfuldmagten.
Familieretshuset tager stilling til, om fremtidsfuldmagten skal aktiveres på baggrund af bl.a. en lægeerklæring om din tilstand.Hvis du er fritaget for kravet om digital post fra det offentlige, kan du oprette en fremtidsfuldmagt ved henvendelse til Familieretshuset.
Du kan også vælge at oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysning.dk, hvorefter den skal udskrives og medbringes til underskrift ved Familieretshuset.
Når Familieretshuset har afgjort, at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft, bliver afgørelsen tinglyst i Personbogen. Herefter er fremtidsfuldmagten offentligt tilgængelig.
Det betyder, at hvis en fremtidsfuldmægtig henvender sig til tredjeparter, dvs. aftaleparter og offentlige myndigheder, kan de undersøge, hvad fremtidsfuldmagten omfatter, og hvem der kan handle på dine vegne.
På den måde er fremtidsfuldmægtigen(e) over for tredjeparter tydeligt legitimeret til at handle på dine vegne. Det sikrer, at tredjeparter kan stole på fremtidsfuldmagten, og at den i praksis kan bruges efter hensigten.
Hvis du vil printe siden, skal du bruge din browserfunktions printfunktion. Den finder du ved fx at højreklikke, når du står her på siden og vælge Udskriv.
Skrevet af Justitsministeriet
