Åben anonym rådgivning
Ærø Kommune tilbyder åben, anonym rådgivning til børn, unge og familier i Ærø Kommune i samarbejde med Svendborg Kommune
Hensigten med rådgivningstilbuddet er at give børn, unge og familier et kortere behandlende og forebyggende tilbud om hjælp.
Formålet er, at afhjælpe og håndtere problemer inden de vokser sig større. Problemerne kan eksempelvis være:
- Opdragelsesmæssige udfordringer
- Reaktion på skilsmisse og samvær
- Livstruende sygdom i familien
- Kriser
- Tab
- Sorg
- Ængstelighed/angst
- Stress
- Mobning
Ærø Rådgivningen kan hjælpe med til at:
- Rådgive og vejlede
- Informere
- Henvise til andre tilbud fra Ærø Kommune
Vi har til huse i
Skibet
Statene 42
5970 Ærøskøbing.
Der er åben for konsultation efter aftale 2 gange om måneden, tirsdage eller onsdage, i tidsrummet 08.45 til 14.30.
Åben, anonym rådgivning varetages af professionelle rådgivere, som de øvrige dage har til huse i Rådgivningshuset i Svendborg.
Ring på telefon: 23317123 i tidsrummet mandag til torsdag kl. 09.00 til 10.00 for at aftale nærmere.
Lovgivning
Tilbuddet om åben, anonym rådgivning ydes efter Barnets Lov § 28 stk. 1 og 2.
Der stilles ikke krav om oplysning om navn eller andre data.
Hvis problemet, der beskrives under samtalerne, vurderes for omfattende, kan personalet være nødsaget til at handle på det og sende en underretning til Ærø Kommune på trods af anonymitet efter Barnets Lov § 133.