Skip til hoved indholdet

Skolesundhedsplejen

Sundhedsplejen på skolen følger jeres barns sundhed og trivsel gennem skoleforløbet.

I løbet af skoleåret bliver eleverne i 0. klasse, 1. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse tilbudt en undersøgelse og en snak om sundhed og trivsel. Der er også mulighed for samtale eller undersøgelse i de andre klasser, hvis der er behov for det.

Formålet er, at børnene lærer at forstå deres krops signaler og betydningen af fysisk, psykisk og social sundhed, så de selv kan handle i forhold til at fremme deres sundhed og forebygge sygdom.

Undersøgelsen består af vejning, højdemåling og syns- og høretest efter behov. I 0. klasse er der også en motorisk test.

I 0. klasse bliver I inviteret til en undersøgelse og samtale. Vi anbefaler jer, forældre, at deltage i den første undersøgelse, da det for barnet betyder tryghed samt at vi lærer hinanden at kende til gavn for det videre samarbejde. På de øvrige klassetrin vil eleverne komme enkeltvis eller i små grupper uden forældre.

I samarbejde med jer, forældre, foretages en vurdering af jeres barns sundhed og trivsel. Sundhedsplejersken kan støtte og vejlede jer i disse forhold og evt. henvise til en anden faggruppe.

Sundhedsplejersken tilbyder undervisning i emner, der har med sundhed og trivsel at gøre på de øvrige klassetrin: venskab, pubertet, seksuel sundhed, kost, hygiejne og så videre.

Sundhedsplejen Ærø Kommune benytter internetbaseret spørgeskemaer på www.børnungeliv.dk. Disse spørgeskemaer giver viden om børnenes dagligdag og trivsel, herunder helbred, sundhedsvaner og sociale relationer. Der er også spørgsmål, som handler om skolens undervisningsmiljø og selve undervisningen. Oplysningerne kan bruges til at lave forskellige tiltag, der kan gøre børnenes trivsel og sundhed bedre på skolen.

Alle oplysninger behandles strengt fortroligt og i overensstemmelse med persondataloven.

Oplysninger om det enkelte barn kan kun ses af sundhedsplejersken, som har tavshedspligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler HPV vaccine til børn på 12 år

Tilbud

Ærø Kommunes diætist og sundhedsplejerske tilbyder familiesamtaler til familier med overvægtige børn og unge. Med udgangspunkt i netop jeres familie får I vejledning, støtte og redskaber til en sund hverdag med bevægelse og gode madvaner, der fører til en sund og positiv vægtudvikling.

Hvem kan deltage?

Tilbuddet henvender sig til familier med børn og unge i alderen 3 til 17 år, der kæmper med overvægt, det vil sige har et BMI over 90-percentilen for køn og alder. Hvis du er i tvivl om dit barns BMI, kan du spørge din læge, sundhedsplejerske eller diætist.

Forløbet
Forløbet strækker sig over en periode på 2 år med familiesamtaler hver 6 til 8 uge og fællesarrangementer med andre familier.

Deltagelse kræver henvisning fra egen læge.

Kontakt
Sundhedsplejerske Cæcilie Siø Holm Pedersen
E-mail: csp@aeroekommune.dk
Telefon: 23701207

Klinisk Diætist for Sundhed og Forebyggelse Mette Øder
E-mail: mod@aeroekommune.dk
Telefon: 24 97 30 49

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00