Fortove og stier
Som grundejer i Ærø Kommune har du et ansvar for det fortov eller den sti, som støder op til din ejendom.
Grundejere skal sørge for at:
- feje og luge, så fortovet er rent og pænt hele året.
- rydde sne og evt. gruse eller salte om vinteren.
- beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende.
Kommunen har et ansvar for fortovene på kommunevejene.
Kommunen skal sørge for at:
- reparere og vedligeholde fortovene.
- feje ved kantstenen.
Grundejerens forpligtigelser
Færdsel på fortove og stier skal kunne ske uden gene for den gående trafik. Derfor er grundejerne forpligtet til at holde hække, buske, træer og anden beplantning langs fortovet tilbageskåret til skel. Det betyder, at der skal være en frihøjde over fortov på min. 2,8 m, og over kørebane på min. 4,0 m. Ingen beplantning må skygge for vejbelysning eller dække for vejskilte.
Vejbestyrelsen, som i de fleste tilfælde er kommunen, kan kræve, at beplantningen på eller ved fortov og stier fjernes eller beskæres, når det er nødvendigt af hensyn til færdselen. Hvis det efter henvendelser til grundejeren ikke sker, kan kommunen lade beskæringen udføre på grundejerens regning.
Grundejeren skal holde fortovet rent, også selv om det er en del af en offentlig vej.
Det betyder, at man har pligt til at fjerne ukrudt fra skel til fortovskant, feje fortov og fjerne affald. Husk, at det ikke er tilladt at anvende kemiske ukrudtsmidler på offentlige arealer, veje og fortove i Ærø Kommune.
Grundejeren har ansvaret for at holde fortovet ved lige om vinteren.
Pligten omfatter rydning for sne og glatførebekæmpelse. Snerydning skal ske snarest muligt efter snefald. Glatførebekæmpelse kan ske ved spredning af grus, sand, aske eller evt. saltholdigt grus. Grundejeren har det juridiske ansvar for den samlede vintervedligeholdelse på de fortove og stier, der støder op til grunden. Det betyder, at grundejeren kan blive erstatningspligtig for uheld som følge af manglende eller mangelfuld vintervedligeholdelse. Husk at have forsikringen i orden.
Som udgangspunkt må man ikke bruge fortovet til oplag af affald, byggematerialer eller til opstilling af containere.
Men man kan få tilladelse hos vejmyndigheden til midlertidig brug af en del af fortovet til oplag. Det skal dog fortsat være muligt at komme forbi som fodgænger, også med barnevogn og kørestol. Materialerne skal fjernes hurtigst muligt i henhold til den tilladelse, man har fået.
Der gives ikke tilladelse til at sætte containere på fortovet, men kommunen kan give tilladelse til kortvarig opsætning på kørebanen med behørig afmærkning, for eksempel, over en weekend.
Skal du søge tilladelse, kan du læse mere under Råden over vejarealer.
Det er ikke tilladt at køre på fortovet, ligesom ind- og udkørsel over fortov kun er tilladt på godkendte overkørsler. Dog er cykling over fortov aldrig tilladt.
Der kan dog undtagelsesvis gives tilladelse af vejmyndigheden til midlertidig overkørsel, eller man kan få tilladelse til at etablere en ny overkørsel fra ejendommen til kørebanen. Det kræver, at man selv betaler og udfører arbejdet. Arbejdet skal bagefter synes og godkendes af kommunen. Man må ikke lave hjemmelavede overkørsler.
En grundejer, der bygger på sin ejendom, og i den forbindelse har tung trafik til og fra ejendommen, har pligt til at færdigmelde byggeriet, således at kommunen kan syne fortov og øvrigt vejareal. Eventuelle skader, som er opstået i forbindelse med byggeriet, skal udbedres og betales af grundejeren.
Man må ikke grave i fortovet uden at have søgt kommunen om tilladelse.
Skal man have lagt ledninger i eller over fortove, kan man første begynde, når man har fået en gravetilladelse fra vejmyndigheden. Ledningsejeren skal betale for at få arbejdet udført og sørge for, at fortovet retableres bagefter.
Grundejere, hvis ejendomme støder op til en offentlig sti, har samme forpligtelser i forhold til stien som til fortovet, for eksempel med hensyn til beskæring af beplantning og vedligeholdelse. Dette gælder også, selv om der måske ikke er adgang fra ejendommen til stien.
Kommunens forpligtelser
Kommunen skal løbende sørge for at udbedre skader og mangler, som for eksempel knækkede fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger, huller og opspring m.m. der kan være til fare for færdslen. Det er vigtigt, at grundejerne gør kommunen opmærksom på de skader, de opdager.
Erhvervs-, teknik- og Havneudvalget beslutter hvert år, hvilke større fortovsstrækninger, der skal istandsættes. Det sker efter en nøje prioritering og ud fra budget- og kapacitetsmæssige overvejelser.
I fortovene findes der en del dæksler og brønde fra de forskellige ledningsejere, for eksempel stophanedæksler til vandstik, kloakdæksler og lignende. Det er kommunens ansvar at reparere sine dæksler eller kontakte de ansvarlige ledningsejere. Også her er det vigtigt, at grundejerne gør kommunen opmærksom på skader.
Ærø Kommune bruger ikke kemiske ukrudtsmidler på offentlige arealer.
Snerydning og glatførebekæmpelse foretages af kommunen ud for alle kommunalt ejede ejendomme. Kommunen sørger for snerydning af offentlige torve og pladser, ved busstoppesteder og af fodgængerfelter, oversigtshjørner med mere.
Som vejmyndighed kan kommunen udstede gravetilladelser og give tilladelse til etablering af overkørsler over fortov. Kommunen skal følge op på, om arbejdet udføres hurtigt og effektivt med så få gener for brugere og grundejere som muligt. Der skal også føres tilsyn med afmærkning, skiltning og med retableringen af fortovene.
Kommunen har ansvar for opsætning og vedligeholdelse af signalanlæg med styreapparater, færdselstavler, gadenavnsskilte og øvrige færdselsmæssige foranstaltninger som steler, bomme, hegn med mere.
Kommunen har desuden ansvar for opsætning og vedligeholdelse af læskærme, bænke, affaldskurve, cykelstativer, papir- og glascontainere samt dæksler til vand og kloak.
Vejbelysningsmaster vedligeholdes af Ærø Elforsyning, men forskellige målerskabe og lignedne hører under de pågældende ledningsejere.
På de offentlige veje har det offentlige pligt til at vedligeholde, renholde og vintervedligeholde. Der kan prioriteres ud fra økonomiske hensyn og efter vejenes beliggenhed og færdsel. Det er kommunen, der har tilsynet med, om disse forpligtelser overholdes af grundejerne. Herunder at fortovene er renholdt og vintervedligeholdt.
Private fællesveje ejes og passes af de grundejere, hvis ejendomme støder op til den private fællesvej. Udgangspunktet er derfor også, at disse grundejere selv skal renholde, vedligeholde og vintervedligeholde disse veje og fortove.
Hvis man er usikker på, om den vej man bor på, er offentlig eller privat fællesvej, kan man få det oplyst hos kommunen.
Selv om der er tale om en privat vej, er kommunen vejmyndighed her. Det betyder, at det er kommunen, der træffer afgørelse, hvis grundejerne ikke kan blive enige om for eksempel vedligeholdelsen.
Interne boligveje er ofte mindre veje, der ligger på privat grund, for eksempel ved de almene boligselskabers bebyggelser eller ved andre større private bebyggelser. Her er det grundejeren selv, der bestemmer over vejene og fortovene, herunder anvendelsen og vedligeholdelsen. Færdselsregulerende foranstaltninger skal dog godkendes af politiet.