Som social- og sundhedshjælper gør du en forskel for andre mennesker, og du kommer tæt på dem, du arbejder med. Dine opgaver bliver f.eks. at hjælpe med rengøring, personlig pleje og strukturere borgerens hverdag. I dit arbejde kommer du især til arbejde med ældre borgere, hvor du yder omsorg og pleje, og er den fagperson, som de ser mest til i hverdagen. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der varer ca. 1 år og 2 måneder og vil være en veksling mellem skoleperioder og praktikophold. Skoleperioderne foregår på social- og sundhedsskolen i Svendborg og praktikperioderne skifter mellem hjemmeplejegruppen og plejecenter.
På uddannelsen får du kompetencer inden for sundhed, trivsel og rehabilitering, hvilket gør dig i stand til at skabe en bedre hverdag for borgeren. Du lærer om kommunikation og samarbejde imellem borgere, pårørende og kollegaer. Dette er en central del af jobbet og har betydning for, hvordan du udfører opgaverne.
På uddannelsen som social- og sundhedshjælper skal du have lyst:
- At udvikle dine evner inden for kommunikation, motivation og samarbejde
- Arbejde med velfærdsteknologi; tværfagligt og med borgeren i centrum
- Kunne omsætte den teoretiske viden du får i skoleperioderne til praksis
- Kunne gøre dine egne iagttagelser, reflektere over dem og skrive dem ned
Vi forventer derudover:
- At du er ansvarsbevidst, motiveret og nysgerrig og du tør tænke kreativt og dele dine ideer
- At du arbejder med borgeren i centrum og det er dennes behov og oplevelser, der er dine vigtige pejlemærker i hverdagen
Hvorfor blive elev i Ærø Kommune?
Når du bliver ansat som social- og sundhedshjælperelev i Ærø kommune, er du garanteret en praktikplads i dit uddannelsesforløb. I Ærø Kommune har vi valgt, at du kommer i praktik i en plejebolig og i hjemmeplejegruppen, så du får en bred uddannelse.
I dine praktikperioder vil praktikvejlederen sørge for at støtte dig, følge op og evaluere i forhold til dine oplevelser og målopfyldelse under praktikforløbet. Du må forvente, at der vil være noget hjemmearbejde, også i praktikperioderne.
Som elev i Ærø kommune får du:
- Elevløn efter overenskomst (både i praktik- og skoleperioder)
- En praktikvejleder, som følger dig gennem dine praktikforløb og er ansvarlig for din praktik
- Praktiske og sundhedsfaglige opgaver som stiger i takt med din udvikling
Hvordan bliver du elev i Ærø Kommune?
Der er optag på Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen i januar og august. Der er optag på hovedforløbet til social- og sundhedshjælper i januar og juni. Du skal have foretaget en realkompetencevurdering på Social- og sundhedsskolen, som vedlægges din ansøgning.
Du kan læse mere om dette på SOSU-Fyns hjemmeside
Stillingsopslag offentliggøres i Ærø Ugeavis, på Ofir.dk, på Ærø Kommunes hjemmeside samt på lærepladsen.dk.
Hvordan kan du bruge uddannelsen som social- og sundhedshjælper?
Som færdiguddannet social- og sundhedshjælper har du flere forskellige karrieremuligheder. Du kan bl.a. arbejde i den kommunale hjemmepleje, plejecentre, sygehus eller institutioner for psykisk eller fysisk handicappede. Derudover kan du også videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent.
Vil du vide mere?
Du kan finde mere information om uddannelserne på www.sosufyn.dk eller kontakte uddannelseskoordinator Nicoline Lyck Bech på 23293998 eller nlb@aeroekommune.dk