Vil du gøre en forskel?
Stillingsopslag: Job for studerende, pensionister eller andre som har lyst til at arbejde i hjemmeplejen i Ærø Kommune
Ærø Kommune søger timelønnede medarbejdere til hjemmeplejen.
Uanset om du er studerende, tidligere ansat SSH el. SSA, pensionist eller bare ønsker at arbejde få timer om ugen, er det vigtigt, at du vil arbejde med mennesker og yde omsorg. Du skal hjælpe ældre med daglige gøremål, som de ikke længere kan klare selv.
Vi forestiller os, at du har lyst til at komme fast et par gange om ugen i nogle timer. Et eksempel kunne være fra kl. 16 - 19 om eftermiddagen eller fra kl. 7 - 10 om morgenen. Det er også muligt med flere timer eller et andet timeantal. Det finder vi ud af sammen med dig. Dine arbejdsopgaver vil primært være følgende, men aftales også individuelt:
Arbejdsopgaver:
• Lettere plejeopgaver
• Servering af mad og oprydning efter måltider
• Af- og påklædning
• Rengøring
• Andre praktiske opgaver
Der vil være grundig oplæring i opgaverne af en erfaren kollega. Arbejdet i hjemmeplejen kræver kørekort til personbil og du skal derfor være over 18 år.
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne så kan du ringe til leder af hjemmeplejen Tanja Kajhøj på tlf. 63525513.
Vi ser frem til at høre fra dig!