Møde for restauratører og bevillingshavere
Driver du en restaurant, café eller et udskænkningssted, og har din virksomhed en alkoholbevilling? Så er du hermed inviteret til møde med repræsentanter for kommunens Bevillingsnævn, Fyns Politi og Teknik-, miljø- og havneudvalget samt Ærø Turist & Erhverv.
Mødet afholdes på Ærø Rådhus mandag den 8. april klokken 11.30
Det forventes, at mødet slutter senest kl. 13.30.
På mødet vil du få mulighed for at drøfte stort og småt (inden for området / i forhold til driften af din virksomhed) og stille spørgsmål til de fremmødte.
Mødet er uden dagsorden, så vi drøfter det, de fremmødte har på hjerte.
Ønsker du at deltage?
Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig på nkb@aeroekommune.dk senest onsdag den 3. april 2024.
Vi håber at se mange af jer.
BEVILLINGSNÆVNET OG TEKNIK-, MILJØ- OG HAVNEUDVALGET