Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ny handicappolitik i Ærø Kommune

Kommunalbestyrelsen har godkendt en ny Handicappolitik for Ærø Kommune, som skal understøtte kommunens arbejde med at sikre, at alle borgere, uanset handicap, har lige muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Handicappolitikken fastlægger rammerne for vores indsats og tager afsæt i FNs Handicapkonvention.

Med udgangspunkt i konventionen er politikken bygget op om syv temaer:

  • Børn med handicap
    • I Ærø Kommune skal alle børn med handicap have de samme muligheder som andre børn.
    • De har ret til at ytre sig, blive lyttet til og få hjælp til det, hvis de har behov.
  • Bevidstgørelse
    • I Ærø Kommune har vi viden om handicap. Vi respekterer de rettigheder, som borgere med handicap har på lige fod med andre. Vi bidrager til at øge bevidstheden om, at borgere med fysisk såvel som psykisk handicap har evner og kan bidrage positivt til samfundet.
  • Tilgængelighed
    • I Ærø Kommune skal personer med handicap på lige fod med andre borgere have adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder for at kunne deltage selvstændigt og fuldt ud i alle livets forhold – fysisk såvel som mentalt.
  • Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
    • I Ærø Kommune skal personer med handicap kunne udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed. De skal kunne søge, modtage og meddele oplysninger på lige fod med andre.
  • Uddannelse
    • I Ærø Kommune skal personer med handicap opleve et inkluderende uddannelsessystem, der muliggør uddannelse under hensyn til den enkelte persons behov.
  • Sundhed
    • I Ærø Kommune skal alle personer med handicap tilbydes de sundhedsydelser, de har brug for på lige fod med andre borgere.
  • Arbejde og beskæftigelse
    • I Ærø Kommune skal personer med handicap sikres adgang til arbejdsmarkedet på lige fod med andre borgere. Borgerne skal tilbydes meningsfuld beskæftigelse, som styrker deres potentialer, arbejdsevne og selvværd.

Den nye Handicappolitik er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra alle kommunens områder og Handicaprådet samt dialogmøder, hvor borgere, pårørende, foreninger, handicaporganisationer og politikere har bidraget med deres perspektiver og input.

Næste skridt er at udarbejde konkrete handleplaner, der beskriver, hvordan de enkelte temaer kan udmøntes i praksis. Dette arbejde sættes i gang efter den 1. maj 2025, når den nye Velfærdsdirektør, Jill Raarup-Hellesen er tiltrådt. Desuden vil der blive udarbejdet en pjece om den nye handicappolitik.

Handicappolitik 2025-2028

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Torsdag09:00 - 15:00
Fredag09:00 - 13:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00