Skip til hoved indholdet

Projekt E-ferry Twins fik ikke politisk opbakning

Kommunalbestyrelsen har besluttet at afslutte projekt E-ferry Twins.

I går den 6. november afholdte kommunalbestyrelsen et ekstraordinært møde om de nye elfærger på ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg. Her stemte et flertal imod en tillægsbevilling til skibsteknisk rådgivning. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at fortsætte projektet i sin nuværende form.

Skibsteknisk rådgivning dækker over både design af færgerne og udbud af selve færgebyggeriet. Rådgivningsopgaven har allerede været i udbud og viste sig at være dyrere end forventet, hvorfor en bevilling var nødvendig.

Projektledelsen for E-ferry Twins havde indstillet i alt tre sager til behandling: tillægsbevilling til miljøvurdering, tillægsbevilling til skibsteknisk rådgivning og anlægsbevilling til tilslutningsafgift. Det blev vurderet, at de to andre sager på dagsordenen ikke var relevante at forholde sig til, når der ikke var flertal for at gå videre med et færgedesign.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til det videre forløb.

Kommunen deler mere information, når der er en plan for det videre forløb.

Læs referatet fra kommunalbestyrelsesmødet den 6. november

Tidslinje for E-ferry Twins:

2022: Projektstart. Der blev nedsat en politisk styregruppe og en administrativ arbejdsgruppe. Der blev indgået en tilsagnsaftale mellem Ærø Kommune og Trafikstyrelsen, og Trafikstyrelsen bevilgede 71,6 mio. kr. i tilskud til nye elfærger.

2023: Undersøgelsesfasen. Der blev gennemført forskellige undersøgelser bl.a. skroganalyse/CFD-beregning, energiberegning, manøvresimulering af ruten, driftssikkerhed i forhold til vejr, strøm og vandstand, samt ladeløsning og trafikhåndtering i havneområder. Det blev besluttet, at de nye E-ferry Twins skal være dobbeltendere, og at der skal søges om tilladelse til at bygge færgerne i aluminium for at spare energi.

2024: Forslag til havneindretning i Ærøskøbing og Svendborg er vedtaget. Det blev besluttet, at færgerne skal have ladestation i både Ærøskøbing Havn og Svendborg Havn. Der er sendt en ansøgning til EU om dispensation til at bygge færgerne i aluminium. Opgaven med færgedesign har været i udbud og var planlagt til opstart i november. Opgaven med at gennemføre miljøvurdering har været i udbud og var planlagt til opstart i november. Det var planlagt, at der skulle indgås tilslutningsaftaler med forsyningsselskaber i Ærøskøbing og Svendborg i slutningen af året.

Forud for kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 6. november 2024 var de planlagte aktiviteter for de kommende år:

2025: Fortsættelse af arbejdet med miljøgodkendelser (ca. 18 måneder). Udvikling af færgedesign. Færgebyggeriet sendes i udbud, og der bliver indgået en værftskontrakt. Herefter påbegyndes færgebyggeriet.

2026: Afslutning af arbejdet med miljøgodkendelser. Udbud og politisk behandling af havneløsninger. Havnekonstruktion påbegyndes. Fortsat byggeri af første færge. Påbegyndelse af byggeri af anden færge.

2027: Færdiggørelse af havneanlæg. Idriftsættelse af begge færger, hhv. forår og efterår 2027.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00