Varmeplan sendt i høring
Kommunalbestyrelsen har den 22. januar 2025 besluttet at sende varmeplanen i offentlig høring fra den 23. januar til den 20. februar 2025.
Formålet med varmeplanen
Varmeplanen er udarbejdet som et redskab til at hjælpe Ærø Kommune med at nå målene om en klimaneutral energisektor i 2030, som fastsat i Ærøs Klimaplan 2022. Planen afdækker, hvilke varmekilder der anvendes i dag, og hvilke løsninger der kan være realistiske fremadrettet.
Hvordan kan jeg give min mening til kende?
Du kan læse varmeplanen og bilagene på høringsportalen. Høringssvar kan sendes til kommunen inden torsdag den 20. februar 2025.
Vi ser frem til at modtage dine input, så vi sammen kan finde de bedste løsninger for Ærøs fremtidige varmeforsyning.