Vedtagelse af Kommuneplantillæg Byer og landsbyer - Turisme og Bregninge
Ærø Kommunalbestyrelse har på sit møde den 9. oktober 2024 endeligt vedtaget Kommuneplantillæg Byer og landsbyer – Turisme og Bregninge.
Yderligere information:
Kommuneplantillæg Byer og landsbyer – Turisme og Bregninge.
Læs mere her: Plandata.pdf
Politisk behandling af sagen på
Politikerweb.
Lære mere her: Referat af kommunalbestyrelsesmøde den 9. oktober 2024
Offentlighedsperiode
Kommuneplantillæg Byer og landsbyer – Turisme og Bregninge var i offentlig høring i perioden den 24. juni 2024 til den 26. august 2024.
Ændringer i forbindelse med vedtagelsen
Kommuneplanramme Br.E1 – Ferie og fritidsanlæg for Bregninge er taget ud af kommuneplantillægget. Afgrænsningen for Bregninge som omdannelseslandsby er tilpasset, så området, der var omfattet af Br.E1 ikke længere er udpeget som omdannelseslandsby.
Øvrige høringssvar og administrationens bemærkninger.
Læs mere her: Høringssvar og bemærkninger
Retsvirkninger
Kommuneplantillægget har følgende betydning:
I medfør af planlovens § 12 stk. 2, kan kommunen i byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
I medfør af planlovens § 12 stk. 3, kan kommunen i byzone og i sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klagevejledning
Hvad kan du klage over
Denne afgørelse jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3) påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Hvem kan klage
Du kan klage, hvis du er klageberettiget. Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelsen, jf. Planlovens § 59, stk. 1 og 2.
Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Sådan klager du
Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ærø Kommune via klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Ærø Kommune. Hvis Ærø Kommune fastholder afgørelsen, sender Ærø Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her.
Opsættende virkning
En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.
Domstolsprøvelse
Søgsmål til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af kommunen i henhold til lov om planlægning, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt jf. Planlovens § 2 stk. 1.