Skip til hoved indholdet

Sammenhængende ungeindsats på Ærø

1.1 Den generelle indsats over for alle børn

Almenområdets tilbud til børn før de bliver unge:

  • Folkeskole og friskole
  • Fritids- og foreningstilbud
  • Forebyggende sundhedspleje

1.2 Forebyggende og målrettet indsats overfor teenagere i overbygningen fra 8. klasse

Skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedspleje

  • Systematisk registrering af og opfølgning på fravær
  • Systematisk indkredsning af individuelle behov, f.eks. dysleksi, syns- og hørenedsættelse, sygdom og misbrug,
  • Undervisningsparathedsvurdering (UPV) i 8., 9. og 10. klasse og systematisk opfølgning på unge, der ikke er uddannelsesparate
  • Særlig opmærksomhed på børn i specialklasse, herunder prøveaflæggelse for alle
  • Øget brug af praktikforløb
  • Brobygning og Erhvervsrettet 10 klase (EUD-10)

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

  • Brobygning
  • Uddannelsesplan for alle, der har afsluttet 9. klasses afgangseksamen.

Socialindsats i Børn og unge (BU) regi

  • Opdatering af givne børnefaglige undersøgelser og handlingsplanen bl.a. med henblik på uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv, herunder Voksenudredningsmetode (VUM).
  • Tildeling af gennemgående kontaktperson for unge under 18 år

Indsats i Job og Voksen (JV) regi

  • Ungekonsulen
  • Modtagende sagsbehandler
  • Én indgang, ”Min plan”

Overgangssamarbejde og myndighedsansvar

  • Strukturel ramme for den individuelle og koordinerede indsats med procedurer, ansvars- og opgavefordeling mellem BU, JV, samt UU

1.3 Særligt vedrørende Forberedende grunduddannelse (FGU) og Særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

  • Målgruppevurdering og afklaring i samspil mellem skole, UU og JV og i overgangen fra ung til voksen
  • ”Den gode Visitationsproces/afklaring af FGU/STU”

1.4 18-25 årsindsatsen i JV regi,herunder15-17årige,der ikke er i job eller uddannelse

  • Tildeling af gennemgående kontaktperson for unge over 18 år
  • Uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats

Spor og alderstrin

Spor/alderstrin

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

1.Generelle forebyggende indsats

2.Målrettet indsats

3.Uddannelsesplan

4.FGU eller STU

5.18–25 års indsats

1.5 Særligt ansvar

Ærø Kommune har det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Ærø Kommune har hermed ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ærø Kommune skal sikre, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Ærø Kommune får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri skal kommunerne have ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg.

2. Sammenhængende ungeindsats

Det ledelsesmæssige ansvar for den sammenhængende ungeindsats placeres ved Job- og Voksencenterchefen. Dog således at Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat placeres administrativt ved Børn og ungechefen.

Med udgangspunkt i KLs anbefalinger (Februar 2018) om forskellige organiseringer:

  1. Tværfaglige netværksmøder om konkrete sager
  2. Tværgående team med faste mødeintervaller
  3. Samlet organisering i en unge-enhed

    vælger Ærø Kommune en netværksbaseret model med en defineret koordinerende tovholder og et tværgående team

ungeindsatsen på ærø i diagram

2.1 Formål medindsatsen i et ungeperspektiv

  • at skabe synligt overblik for den unge, der klargør hvilke muligheder denne har, og hvordan der kan arbejdes på at nå målet om uddannelse eller beskæftigelse
  • at skitsere lovgivningens retninger for tilbud, når den unge nærmer sig det 18. år
  • at den unge igennem en koordineret indsats oplever, at overgangen fra ung til voksen tager udgangspunkt i den enkelte unges situation, støttebehov og ønsker for egen fremtid
  • at den unge føler sig medinddraget – gerne med støtte fra forældre og netværk
  • at sikre, at unge med særlige fysiske, psykiske og/eller sociale problemer får en koordineret og helhedsorienteret støtte, herunder særlig opmærksomhed ved overgangen fra barn til myndig.
  • at unge forældre oplever en koordinerende støtte på tværs af forvaltninger

2.2 Kommunale mål

  • alle unge under 25 år skal i uddannelse eller arbejde
  • at arbejde med tidlig indsats, såmere permanente udgifter i voksenregi undgås eller minimeres
  • at udgifter, der forudses at komme i voksenregi kendes tidligt og kan indarbejdes i budgetter

2.3 Målgruppe

  • Unge, der ikke er i skole, uddannelse eller beskæftigelse
  • Unge forældre
  • Unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller unge med særlige sociale problemer, hvor det vurderes, at der vil være vedvarende/længerevarende behov for sociale støtteforanstaltninger også efter det fyldte 18. år i form af f.eks. bo-støtte, botilbud, førtidspension m.v.
  • Unge, for hvem der er truffet afgørelse om efterværn og som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde

Principperfororganisering

  • Fælles mål om at alle unge under 25 år skal i uddannelse eller arbejde
  • Fælles målgruppeafgrænsning: Specialklasseelever, Unge med handicap, Unge uden uddannelse eller arbejde m.fl. (Afgrænsningen udarbejdes tværkommunalt og senere vil indgå som bilag)
  • Tilknytning af en gennemgående kontaktperson for den unge via Børn og ungeafdelingen allerede fra 8. klasse, dog således at Job- og Voksencentret tilknytter gennemgående kontaktperson for tilkomne unge over 18 år, der er indenfor målgruppen.
  • Primær afdeling: Den afdeling, hvor den unge har en sag, vil være indgangen og have ansvaret for at sikre en sammenhængende indsats. I praksis startende med Børn og ungeafdelingen, der senest når den unge fylder 17,5 påbegynder en sags overdragelse til Jobcentret eller Voksenafdelingen.
  • Primær sagsbehandler, der har det koordinerende ansvar for den primære myndighedsindsats overfor den unge, herunder løbende samarbejde med den gennemgående kontaktperson. I takt med den unges alders- og kompetenceudvikling kan der ske skift af primær sagsbehandler med det koordinerende ansvar via konkret beslutning. Den primære sagsbehandler med det koordinerende er således den gennemgående myndighedsperson, der varetager den unges sag på tværs af de kommunale afdelinger og understøtter, at vedkommende oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.
  • Defineret mødestruktur med forskellige former for overgangsmøder
    • Netværksmøder, hvor den unge, forældrene og de berørte kommunale medarbejdere mødes efter invitation (motiveret dagsorden) fra den primære sagsbehandler
    • 4-6 årlige tværgående teammøder mellem de kommunale medarbejdere på Ærø, der arbejder med unge indenfor følgende lovgivninger: Ungdommens uddannelsesvejledning (UU), Social Servicelov (SEL), Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialindsats (LAS) (I opstartsfasen planlægges med 6 årlige obligatoriske møder.)
  • Tværfagligt koordinerede forløb for unge forældre under 25, der ikke er i uddannelse og beskæftigelse, som modtager offentlig forsørgelse og som gennem samtykke ønsker en tværfaglig indsats.

3. Elementer i den sammenhængende ungeindsats

3.1 Uddannelsesplanen og -pålægget som omdrejningspunkt for den unges forløb

Uddannelsesplanen og den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realiseringen.

Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og lang sigt på tværs af kommunale enheder, og at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal ”genfortælles” i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger. Dette understøttes af uddannelsesplanen/-pålægget som fagligt processuelt værktøj.

3.2 Kommunal målgruppevurdering til den Forberedende Grunduddannelse

Optagelse på FGU sker på baggrund af en konkret målgruppevurdering af den enkelte unge, som forestås af JV i samarbejde med BU og UU. Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der vil være baseret på et konkret skøn og inddrage objektive forhold, såsom om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU eller lignende.

Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at sagsbehandlerne på ungeindsatsen på Ærø må have et generelt overblik over tilbud på tværs af social, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, samt alder, så den unges langsigtede interesser varetages bedst muligt. Sagsbehandlerne trækker på UU´s generelle viden om uddannelsesmulighederne og den konkrete viden om den unge.

Detailindsigten ligger i de enkelte afdelinger. Overblikket skabes gennem det løbende samarbejde mellem medarbejderne i de forskellige afdelinger, der hver især er forpligtet til at formidle ny viden indenfor hver deres fagområder. Sagsbehandler fra JV er beslutningstager, når der gives tilbud efter JVs tilbudsvifte, ligesom sagsbehandler fra BU er beslutningstager, når der gives tilbud efter BUs tilbudsvifte.

For en ung, der sigter mod en erhvervsuddannelse skal kommunen sikre sig, at der i uddannelsesplanen tilrettelægges et forløb, så også eventuelle overgangskrav til hovedforløbet kan honoreres, samt at forløbet tilrettelægges, så den unge så vidt muligt kan påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter afslutningen af FGU.

Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der vil være baseret på et konkret skøn og inddrage objektive forhold, såsom om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU eller lignende. BU-sagsbehandler udfylder løbende skema til brug for status (bilag 1), der medvirker til en hurtigere afklaring fra overgang fra ung til voksen.

Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, så der skabes størst mulig sikkerhed for at den unge tager ejerskab til planen.

3.3 Opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik

Der skal sikres en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik målrettet FGU uddannelsen via FGU-institutionen i lighed med tidligere aftaler med Erhvervsforskolen om praktikpladser til Erhvervsgrunduddannelse, EGU. I den forbindelse skal der være en opmærksomhed på, at virksomhederne har få – men brede – kontaktflader med FGU institutionen og Ærø kommune, når der samarbejdes om unges praktik, elevforløb, erhvervstræning, beskæftigelse mv, således at virksomhederne også oplever en sammenhængende indsats.

Skolerne ”erhvervspraktikker” varetages fortsat af skolens lærere i samarbejde med UU.

Indenfor folkeskolens rammer og i samarbejde med den unge, forældre og skolen forestår JV virksomhedspraktikker for ”Den gode Visitationsproces/afklaring af FGU/STU” for unge i sidste skoleår fra folkeskolens specialklasse med henblik på viden om den unges fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

3.4 Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson. For unge under 18 år varetages opgaven af BU-afdelingen, der følger den unge i overgangene og støtter den unge mod og fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse frem til 25 år, hvor denne ligeledes varetager et eventuelt givet efterværn. For unge, der ikke har fået en gennemgående kontaktperson via BU før det fyldte 18 år varetages opgaven af JV, der varetager efterværn på borgere, der tilflytter kommunen efter det 18 år.

Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre i livet. Det afgørende er, at den unge oplever at have én kontaktperson. Der udarbejdes en fælles funktionsbeskrivelse for kontaktpersonens arbejde.

For nogle unge vil kontaktpersonen primært være bindeleddet/koordinere andre kommunale indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen.

For andre unge med et særligt behov for støtte til at få struktur på deres liv og mestre hverdagen bedre vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det er centralt, at det er en voksen, som tør være en autoritet, der kan sætte sig ind i den unges perspektiv, og som hele tiden har for øje, at indsatsen skal bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.

Der skal være en særlig opmærksomhed i forhold til unge med funktionsnedsættelser, f.eks. i forhold til tilbud, tilgængelighed og kompenserende muligheder.

Der skal samtidig sikres respekt om den gennemgående kontaktpersons funktion blandt de øvrige medarbejdere. Funktionen kan sammenlignes med en tillidsmand. Den gennemgående kontaktperson skal i sagens natur tale den unges sag bl.a. med udgangspunkt i den unges ønsker, muligheder og lovgrundlaget på området, fagligt og sagligt.

4. Organisering af en sammenhængende ungeindsats på Ærø

4.1 Netværksmøder

Mødevirksomhed

  • Netværksmøder, der er borgerrettede møder
  • Fælles teammøder, der er administrative møder
Der er dels tale om behovsbestemte netværksmøder, dels obligatoriske

4.2 Obligatorisk netværksmøde, udsatte unge 17 år

Dette møde afholdes senest i den måned, hvor den unge fylder 17 år. Sagsbehandleren fastlægger i samarbejde med den unge og dennes forældre en dato senest en måned tidligere ud fra ledige tidspunkter i kalendersystemet, der bekræftes af deltagerne. Når mødet er bekræftet ligger det fast og kan kun flyttes af tvingende grunde, primært borgerhensyn.

Målgruppe

Unge handicappede, unge med særlige sociale problemer eller unge med psykiske problemer af en karakter, hvor det vurderes at den unge ved det fyldte 18. år, vil have behov for støtte i form af botilbud eller anden støtte fra Job- og Voksencenter, herunder § 85 støtte.

Formål

Formålet med mødet er at sikre en koordineret og helhedsorienteret overgang fra ung til voksen og at den unge i god tid, kan få indblik i fremadrettet støttemuligheder. Formålet er endvidere at Job-og Voksencenter har tilstrækkelig tid til at vurdere og planlægge den rette indsats, så denne kan iværksættes, når den unge fylder 18 år.

Deltagere

  • Den unge og forældre
  • Børn og ungeafdelingen (myndighed på SEL) – ledelse er repræsenteret
  • Job- og voksencentret (myndighed på SEL). For myndigheden beskæftigelsesområdet deltages således:
    • Kategori 1: Unge med misbrug eller psykiske diagnoser, fra det 15 år, som er i risikogruppe for ikke at komme i uddannelse eller fuldføre uddannelse
    • Kategori 2: Unge fra specialklassen, hvor der skal afklares mod FGU eller STU
    • Kategori 3: Unge, der kommer tilbage til Ærø pga. ophør af uddannelse
    • Kategori 4: Unge, der er frafaldet grundskolen fra det 14
    • Kategori 5: Unge, der skal have udarbejdet handleplan ved den unges 17,5 år
  • UU vejleder
  • Evt. sundhed

Sagsakter

Socialrådgiver i Børn og ungeafdelingen har forinden overdragelsesmødet sikret at der er oprettet en sag i DUBU. Her vil det udfyldte statusskema (VUM) med de oplysninger som Børn og ungeafdelingen aktuelt er i besiddelse af samt yderligere relevante sagsakter fremgå, herunder samtykke fra forældre til at sags oplysninger kan udveksles.

Socialrådgiver fra Børn og ungeafdelingen er mødeansvarlig og indleder med at tydeliggøre formålet med mødet og redegør for sagen.

Den unge og forældre fremfører den unges egne tanker og overvejelser for fremtiden. Herefter giver de øvrige deltagere i mødet en vurdering af støttemuligheder indenfor eget regi. Der er tale om et afdækkende og koordinerende møde, hvorfor der som hovedregel ikke kan forventes stillingtagen til evt. bevillinger. På mødet vil flere af følgende punkter blive drøftet, alt afhængig af den unges situation;

  • Forsørgelsesgrundlag
  • Uddannelsesplan/beskæftigelsestilbud
  • Boform, herunder evt. botilbud jf. § 107/108
  • Bostøtte ved hjemmevejleder jf. § 85 eller mentorstøtte
  • Evt. efterværn herunder kontaktperson eller fortsat anbringelse jf. § 76
  • Behandlingsbehov i sundhedssektoren og kompenserende tilbud, - fx hjælpemidler.

Mødet munder ud i et beslutningsreferat som indeholder konkrete aftaler om, hvordan deltagerne hver især følger op i perioden frem til den unge fylder 18/23 år. Der træffes evt. beslutning om yderligere møde.

Ved endelig overdragelse og afslutning af sagen i Børn og ungeafdelingen, fremsendes brev til den unge med kontaktoplysninger på ny sagsbehandler i voksenregi samt med orientering om, at sagen lukkes i Børn og ungeafdelingen. Kopi af brevet fremsendes til Job- og Voksencenter. Såfremt de faglige vurderinger der er foretaget i sagen vedr. fremadrettet støtte efter det fyldte 18. år, giver anledning til uenighed på tværs af myndighedsafdelinger, kvalificeres sagen på ledelsesniveau af JV-chefen i samråd med Social og Kulturdirektør og BU-chef.

4.3 Obligatoriske netværksmøder for unge forældre (under 25 år)

Målgruppe
Unge forældre under 25 år, der er uden fast tilknytning til arbejdsmarked eller er under kompetencegivende uddannelse. Såfremt de unge er på offentlig forsørgelse indhenter JV samtykke til at relevante data må udveksles mellem BU og JV.

Dette sker i forbindelse med planlægning af netværksmøde, hvor forældrene deltager sammen med medarbejderne.

Formål
At sikre en sammenhængende uddannelses- eller beskæftigelsesrettet indsats i samspil med forældrene med hensyn til børnene. En indsats, der komplementerer hinanden og som skaber udvikling og trivsel for både børn og forældre.

Deltagere

  • Forældrene
  • Job- og voksencentret (myndighed på LAS og LAB. Myndighed på SEL Voksen kan inddrages efter det 18. år) – ledelse er repræsenteret
  • Børn og ungeafdelingen (myndighed på SEL)
  • UU vejleder
  • Evt. sundhed

Ungekonsulent
JV-chefen udpeger en sagsbehandler til at være ungekonsulent, der sikrer fremdriften og et fælles fokus.
Indsatsen baserer sig konkret på uddannelsesplan- og pålæg, børnefaglige undersøgelse, handlingsplan samt diverse beskæftigelsesrettede ret og pligt tilbud.

4.4 Fælles teammøder

Der afholdes 4-6 møder årligt i den fælles ungeenhed der sikrer afvikling af både 16 års mødet og 17 års mødet. Deltagelse i teammødet er obligatorisk for de berørte medarbejdere i ungeindsatsen.

Fra JV deltager de berørte ungekonsulenter og sagsbehandlere ud fra følgende:

  • Kategori 1: Unge med misbrug eller psykiske diagnoser, fra det 15 år, som er i risikogruppe for ikke at komme i uddannelse eller fuldføre uddannelse
  • Kategori 2: Unge fra specialklassen, hvor der skal afklares mod FGU eller STU
  • Kategori 3: Unge, der kommer tilbage til Ærø pga. ophør af uddannelse
  • Kategori 4: Unge, der er frafaldet grundskolen fra det 14 år
  • Kategori 5: Unge, der skal have udarbejdet handleplan ved den unges 17,5 år
  • Kategori 6: Unge, der efter end folkeskole ikke vurderes til at opfylde betingelserne for optag direkte på ordinær uddannelse og derfor skal indgå i et afklaringsforløb med henblik på en eventuel visitering til FGU-skole.

BU-chefen er ansvarlig for udsendelse af motiveret dagsorden inden mødet.

De enkelte møder tematiseres ud fra nedenstående, således at der sikres fokus på alle unge.

”16 års møde”, administrativt:

  • Indgår mindst 2 x årligt i teammøderne og omfatter unge der er ca. 16 år.

Målgruppe
Unge, hvor det allerede ved det fyldte 16. år vurderes, at der vil blive behov for omfattende støtte i voksenregi, når den unge fylder 18 år f.eks. i form af døgntilbud.

Formål
Formålet med dette møde er at foretage en nærmere tværfaglig afdækning af sagen, således relevante undersøgelser kan rekvireres til videre sagsbehandling, så den unge evt. kan indskrives til nyt døgntilbud til den unges fyldte 18 år. 16-års mødet har endvidere til formål at sikre fremadrettet budgettering i voksenregi, hvorfor der på mødet udfærdiges oplysninger om de forventede støtteforanstaltninger ved det fyldte 18. år.
Børn og ungeafdelingen afsøger i samarbejde med UU, Marstal Skole og Ærø Friskole om der er unge i målgruppen, der ikke i forvejen er kendt af Børn og Ungeafdelingen.
Såfremt BU-sagsbehandleren vurderer, at den unge kan være omfattet af målgruppen til støtte i voksenregi, oprettes der - med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaver en råd og vejledningssag i Børn og ungeafdelingen, så sagen kan behandles på overdragelsesmøderne.

Mødets indhold

  • Sagsbehandler i Børn og ungeafdelingen præsenterer sagen
  • fælles vurdering af, hvorvidt der allerede nu er behov for nærmere udredning i form at f.eks. undersøgelser, attester og/eller udtalelser.
  • Børn- og ungeafdelingen udarbejder kort beslutningsreferat, som fremsendes til mødedeltagerne.

”17 års mødet”, unge ledige:

Dette møde afholdes senest 3 måneder inden den unge fylder 18 år, eller hvis der på et senere tidspunkt er udsigt til, at den unges forsørgelsesgrundlag ophører.

Målgruppe

  • Unge, for hvem der er truffet afgørelse om efterværn og som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.
  • Unge, som afsluttes i Børn og ungeafdelingen, når de fylder 18 år og som ikke er i gang med et uddannelses- eller jobforløb og som skønnes at have problemer udover ledighed.

Formål

At sikre at den unge får udarbejdet en uddannelsesplan og er oplyst om relevante støtte- og beskæftigelsesmuligheder samt fremadrettet forsørgelsesgrundlag.

Mødets indhold

  • Sagsbehandler i BU-afdelingen præsenterer sagen
  • Fælles vurdering af, hvorvidt der allerede nu er behov for nærmere udredning i form at f.eks. undersøgelser, attester og/eller udtalelser.
  • Sagsbehandler fra BU-afdelingen udarbejder et kort beslutningsreferat, som fremsendes til mødedeltagerne. Heri markeres at sagen overgår fra BU til JV, herunder hvilken sagsbehandler der fremadrettet har sagen.

Bilag 1: Statusskema til obligatorisk netværksmøde ved 17 år

Statusskema og referat

Overdragelsesmøde ved 17 år.

Navn:

Cpr. nr.:

Tlf.:

Email:


Kort beskrivelse af livsforløb: helbredsoplysninger/funktionsniveau, opvækst, uddannelse/

skole/arbejde, bolig, sociale forhold, økonomi og netværk.


Aktuel indsats gennem det sidste år. Herunder beskrivelse af formål, mål og varighed.

Vedlæg status fra udfører og handleplan jf. servicelovens § 140.


Varighed af aktuelle indsats. Varighed af aktuelle indsats og beskrivelse af bevilling/økonomi.
Beskrivelse af funktionsniveau: Relevante punkter udfyldes.
  • Hjælp og omsorg for andre.
  • Praktiske opgaver i hjemmet.
  • Indkøb.
  • Madlavning.
  • Rengøring og tøjvask.

Egenomsorg:

  • Af- og påklædning.
  • Vask.
  • Kropspleje.
  • Toiletbesøg.
  • Drikke.
  • Spise.

Socialt liv:

  • Samspil og kontakt.
  • Relation.
  • Sociale fællesskaber.
  • Netværk.

Sundhed:

  • Helbredsoplysninger.
  • Kostvaner og livsførelse.
  • Medicinsk behandling.

Kommunikation:

  • Forstå meddelelser.
  • Fremstille meddelelser.
  • Samtale.
  • Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker.
  • Kommunikationsmiddel.

Samfundsliv:

  • Beskæftigelse.
  • Bolig.
  • Uddannelse.
  • Privatøkonomi.

Omgivelser:

  • Holdning i omgivelserne.
  • Boligområde.

Borgerens kommentar:
Børn og ungeafdelingens faglige vurdering af fremtidig behov for støtte:
Vedlagte bilag:
Deltagere på mødet, kontaktoplysninger og fremmøde:
Aftalereferat:
Aftalt på mødet ansvar:

Bilag 2: Uddannelsestilbud overfor udsatte unge mellem 15 - 24 år, et overblik

  • Lov om social service, § 52
  • Lov om erhvervsuddannelser
  • Lov om forberedende grunduddannelse m.v.
  • Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU

Udsatte unge er kendetegnet ved at have brug særlig støtte for at klare sig socialt, beskæftigelsesmæssigt og uddannelsesmæssigt.
Skolen foretager en uddannelsesparathedsvurdering i 8., 9. og 10. klasse. UU kan inddrages i dette arbejde.

Kommunens børn- og ungeafdeling (BU) har ansvaret for at tilbyde den nødvendige støtte til udsatte unge under 18 år.

Samtidig har Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) ansvaret for alle unge, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.

BU har bl.a. mulighed for at tilbyde den unge praktikforløb hos offentlige eller private arbejdsgivere. UU kan tilbyde brobygningsforløb og særlige støtteordninger inden for rammerne af det almindelige uddannelsessystem.
Jobcentret kan efter en konkret vurdering tilbyde udsatte unge under 18 år praktikforløb med og uden godtgørelse, tillægsydelser, hjælpemidler og mentorordning. Når den unge fylder 18 år, overgår hovedansvaret til Jobcentret. UU har fortsat vejledningspligten om uddannelser og opdatering i ungedatabasen.

2.1 Praktikforløb for udsatte unge under 18 år

BU kan som et led i en særlig indsats overfor udsatte unge under 18 år formidle praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver og udbetale en symbolsk godtgørelse/dusør til den unge.

Formålet er at fastholde socialt belastede unges tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet - med andre ord støtte dem til en positiv arbejdsidentitet.

Tilbuddet gives til belastede unge, som:

  • Har problemer med at begå sig i livet og er udsat for risiko for at udvikle negativ arbejdsidentitet
  • Har problemer i forhold til deres familie og hvis netværk i øvrigt består af kammerater med samme problemer
  • Ofte også har problemer med at fastholde kontakten til skolesystemet

2.1.1 Godtgørelsen

BU skal fastsætte godtgørelsen således, at den ikke tilsidesætter forældrenes forsørgelsespligt. Der kan derfor på den ene side ikke være tale om en egentlig løn, men på den anden side et beløb stort nok til at bidrage til fastholdelse af den unges motivation for praktiktilbuddet, der fastlagt gennem SEL §§ 55 og 52,stk.3,nr. 8

KL har fastsat en vejledende timesats for godtgørelsen. Godtgørelsen er skattepligtig.

2.2 Særlige uddannelsestilbud og uddannelsesforløb for udsatte unge

Udgangspunktet er, at alle unge efter undervisningspligtens ophør skal kunne tilbydes et uddannelsesforløb, uanset graden og omfanget af deres sociale, psykiske og/eller helbredsmæssige problemer. Der er to uddannelsestilbud til hver sin målgruppe.

  • Forberedende grunduddannelse, FGU
  • Særligt tilrettelagt uddannelse, STU


2.3 Forberedende grunduddannelse, FGU

FGU er en kort erhvervs- eller uddannelsesrettet rettet ungdomsuddannelse til unge i op til 2 år, som pga. faglige, personlige og sociale problemer ikke er parat til at begynde på en almindelig erhvervsuddannelse.

Afsøgningsforløb

Almen

grunduddannelse

Produktions-

grunduddannelse

Erhvervs-

grunduddannelse

2/3 teori - 1/3 praksis

2/3 produktion - 1/3 teori

2/3 praktik - 1/3 skole

K-niveau 1 – 2

K-niveau 1 - 3

K-niveau 1 - 3

& Hf-forberedende niveau

Basis

FVU-niveau

Basis

Faglig introduktion

Afsøgningsforløb

FGU tilrettelægges ved hjælp af en individuel uddannelsesplan, som skræddersyes til den unge i et samarbejde mellem den unge, forældrene, kommunen og uddannelsesinstitutionen i Svendborg.

FGU består af tre spor:

  1. Produktionsgrunduddannelse
  2. Erhvervsgrunduddannelse.
  3. Almen grunduddannelse

Almen grunduddannelse

I det første spor er undervisningen baseret på almene fag eksempelvis dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag. Fagene er tilrettelagt på praksisrettet måde og henvender sig primært til unge som har fokus på en erhvervsuddannelse eller hf.

Produktionsgrunduddannelse

I det andet spor, er der tale om værkstedsundervisning. Fokus i dette spor, er at målrette undervisningen således den primært henvender sig til unge, hvor deres indlæring bedst sker gennem praktisk tilgang. Uddannelsen fordrer mod, at den unge søger overgang til erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Erhvervsgrunduddannelse

I det tredje spor er der tale om indgåelse af aftalebaseret og aflønnet praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der gerne vil lære gennem beskæftigelse og korte uddannelsesforløb. Uddannelsen kan også være med til at understøtte at den unge får mod på eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Hvis uddannelsen gennemføres på et tilfredsstillende niveau, giver det eleven adgang til dimittendrettigheder, ligeledes som uddannelsen er sammensat i dag.

Visitationen

Der nedsættes 2 visitationsområder til FGU, hvor ansvaret er fordelt efter alder (under 18år/fyldt 18år), men hvor der sidder en ressource med fra modsatte afdeling (BU eller JV) for at varetage de områder, som ikke er kendte for ansvarsafdelingen.

  • Visitationen varetages af BU for unge under 18 år. JVs ungekonsulent deltager heri.
  • Visitationen varetages af JV for unge fyldt 18 år. BUs ungekontakt deltager heri.

Baggrund for opdelingen og opmærksomhedspunkter:

  • BU har nært kendskab til de unge i skoletiden og til de unge, der har en sag i kommunen. BU arbejder efter servicelovens børneparagraffer og børneafklaringsmetoder, og har blot sporadisk kendskab til servicelovens voksenparagraffer og tilhørende metoder.
  • JV har nært kendskab til de unge, der er fyldt 18 år og som har en ydelsessag i kommunen. JV arbejder efter servicelovens voksenparagraffer og voksenafklaringsmetoder samt beskæftigelsesområdet, og har blot sporadisk kendskab til servicelovens børneparagraffer og tilhørende metoder.


2.4 Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

STU er en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre andre ungdomsuddannelser. Unge, der med hjælp vil kunne klare en anden ungdomsuddannelse, f.eks. gymnasiet, EUD, FGU bør optages på disse uddannelser og ikke STU. Er den unge i målgruppen for STU, har den unge et retskrav på et tilbud om STU.
Målgruppen er som udgangspunkt unge med betydeligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Det kan være udviklingshæmmede unge eller unge med Aspergers syndrom, ADHD eller autisme.

Uddannelsen er ikke i samme grad som andre ungdomsuddannelser en studie- eller arbejdsmarkedsrettet ungdomsuddannelse, og der er i princippet ingen nedre grænse for, hvor dårlig den unge kan være.

Hvis unge pga. af deres psykiske og fysiske tilstand ikke er i stand til at følge egentlig undervisning, kan uddannelsen sammensættes med større vægt på træning og omsorgsprægede aktiviteter.

Ungdomsuddannelsen indledes med 1-2 afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.

I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder UU sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan med en oversigt over de aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. UU justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

Myndighedssagsbehandler (SEL) samarbejder med UU om at koordinere, at bostedet efterlever de betingelser, som sagsbehandler vurderer stedet skal kunne opfylde for at den unge trives og får livslæring, som skal sammenholdes med UUs vurdering af rette skoletilbud.

Bilag 3: Beskæftigelse til unge under 18 år

Særligt udsatte unge under 18 år, der har brug for en særlig beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om opkvalificering eller virksomhedspraktik.

  • Lov om en aktiv beskætigelsesindsats kapitel 10, 11, 13b, 14 og 15
  • Lov om vejledning om uddannelse og erhverv
  • Lov om social service § 52

Særligt udsatte unge eller unge, der mere generelt har brug for en beskæftigelsesfremmende indsats, kan i visse situationer og efter en konkret individuel vurdering få tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik via jobcentret, selv om de er under 18 år og ikke har ret til forsørgelse i form af kontanthjælp.

Hvem er omfattet af indsatsen?

Tilbud gives til to forskellige grupper af unge:

  1. Særligt udsatte unge under 18 år kan få tilbud om virksomhedspraktik i jobcentret, hvis kommunens børn- og ungeafdeling vurderer, at servicelovens tilbud om bl.a. praktik ikke er tilstrækkelige til at hjælpe de unge på vej mod uddannelse og arbejdsmarked.
  2. Unge 15-17-årige, der ikke er i uddannelse eller job, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik i Jobcentret i samarbejde med UU.

Særligt udsatte unge under 18 år

Det er de unge, hvor kommunens børn- og ungeafdeling vurderer, at de eksisterende tilbud efter serviceloven ikke er tilstrækkelige til at hjælpe den unge med at komme i gang med uddannelse eller job. Det er unge, som er i meget stor risiko for at blive udstødt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Ofte er det unge, der har nogle af disse problemer:

  • De kan ikke længere modtage tilbud i det almindelige skolesystem.
  • De har dårlige skoleerfaringer, mange skoleskift og lange perioder med mangelfuld eller manglende skolegang/beskæftigelse.
  • De er kriminelle - flere har modtaget dom.
  • De har et betydeligt forbrug af rusmidler, især hash.
  • De har en opvækst med mange brud, svigt og har været anbragt uden for hjemmet.

Det er typisk unge mellem 15-17 år, men 14-årige kan også få tilbud, hvis det skønnes bedst egnet.

Den beskæftigelsesrettede indsats

Særligt udsatte unge under 18 år kan få tilbud om virksomhedspraktik. Der er ikke fastsat særlige regler om varigheden. Jobcentret må i samarbejde med BU-afdelingen fastsætte perioden i forhold til den unges behov. De unge er omfattet af jobcentrets regler om Min plan. Det er op til jobcentret og børn- og ungeafdelingen at aftale nærmere, hvordan forløbet skal være, herunder hvem der følger op, og hvordan indsatsen skal indskrives i henholdsvis Min plan og børn og ungeafdelingens handleplan.

Den unge har i forbindelse med tilbuddet ret til en godtgørelse op til kontanthjælpen for unge udeboende. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik (dvs. satsen for unge på uddannelseshjælp). Jobcentret kan desuden efter en konkret vurdering bevilge hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og godtgørelse til hel eller delvis dækning af de udgifter, der er forbundet med at deltage.

Den unge aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

Unge, der er vurderet som aktivitetsparate unge, har mulighed for at få personlig støtte i form af en mentor. Jobcentret bør for denne målgruppe vurdere behovet for en mentor i relation til den personlige støtte, der i øvrigt ydes af børn og ungeafdelingen.

Unge 15-17-årige, der ikke er i uddannelse eller job

Det gælder unge (skal i modsætning til den første gruppe være fyldt 15 år), som ikke er i uddannelse eller job, og hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurderer, at der er behov for en særlig indsats for at hjælpe de unge i gang. Alle unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med uddannelse eller job, kan være omfattet. Det kræver dog, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurderer, at der er behov for denne indsats for den enkelte unge. Forinden skal UU overveje, om ikke mulighederne i det almindelige uddannelsessystem vil være tilstrækkelige til at støtte den unge i at komme i gang. Reglerne skal ses i sammenhæng med den overordnede bestræbelse på at få så mange unge som muligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og det grundlæggende formål med at give unge 15-17-årige beskæftigelsestilbud er at understøtte dette.

Den beskæftigelsesrettede indsats

Denne gruppe kan få tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. For vejledning og opkvalificering gælder ingen særlige regler om varighed, og perioden må alene fastsættes konkret i forhold til den enkeltes behov. Tilbud om virksomhedspraktik kan for denne gruppe gives i op til 26 uger – med mulighed for forlængelse. De unge er omfattet af jobcentrets regler om Min plan. Det er op til UU og jobcentret at aftale nærmere om opfølgning, Min plan og uddannelsesplan. Det er UU, der har det overordnede ansvar for den unges uddannelsesforløb.

Jobcentret kan efter en konkret individuel vurdering bevilge hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og godtgørelse til hel eller delvis dækning af de udgifter, der er forbundet med at deltage. De har også mulighed for at få personlig støtte i form af en mentor, såfremt den unge tilhører målgruppen herfor.

Generelt om etablering af virksomhedspraktik

Etablering af virksomhedspraktik følger de almindelige regler, som også gælder for fx kontanthjælpsmodtagere.
Der skal være opmærksom på, at arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde skal overholdes.

Bilag 4: Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU

Ungdommmens Uddannelsesvejledning baserer sig aktuelt på
- ” LBK nr 1097 af 28/09/2017: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”
-” BEK nr 774 af 14/06/2017: Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv”
-” BEK nr 775 af 14/06/2017: Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse”

Vejledningsindsatsen er aktuelt organiseret i et samarbejde mellem Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner.
Centerrådet for UU Sydfyn nedlægges medio 2019, så UU samarbejdet forankres direkte i de tre kommuners fagudvalg og beskrives i konkret samarbejdsaftale.

Bilag 5: Langsigtet økonomistyring

Økonomimedarbejderne i Børn- og ungeafdelingen og Job- og voksencentre udfærdiger en årsoversigt over unge i målgruppen for FGU og potentielle STU, som i det kommende år fylder henholdsvis 16 år og 17 år. Dette materiale udarbejdes så betids at det kan indgå i budgetbehandlingen.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00