Høring
Høring af udkast til miljøtilladelsen til Bakkegårdens Hereford, Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing
Ansøgning om miljøtilladelse til husdyrbruget på Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing
Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at godkende husdyrbruget på Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing.
I henhold til det forpligtende samarbejde med Ærø er det Svendborg Kommune, der godkender og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Vi behandler ansøgningen efter husdyrbrugloven, og det indebærer, at kommunen skal vurdere, hvordan det ansøgte projekt påvirker miljøet.
Der er søgt om at få godkendt et samlet produktionsareal på 811 m2, og at inddrage en eksisterende stald på Søndre Kystvej 18 til kødkvæg om vinteren.
Det vurderes, at ændringen ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet.
Svendborg Kommune har udarbejdet et udkast til afgørelse, som nu sendes i høring for offentligheden. Høringsmaterialet består af følgende:
Ansøgningsskema
Svendborg Kommunes udkast til afgørelse
Ansøgningsmaterialet og supplerende oplysninger danner grundlag for det udkast til afgørelse, som Svendborg Kommune har udarbejdet. Materialet fremgår nederst på denne side.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skriftligt til:
E-mail landbrug@svendborg.dk eller
Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 4. september 2024.
Det videre forløb
Svendborg Kommune træffer herefter afgørelse, og kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen.
Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg og Ærø Kommunes hjemmesider. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at sende en klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget, og parter i sagen vil blive orienteret direkte, når der træffes afgørelse.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.
Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon: 6223 3444.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret