Skip til hoved indholdet

Afgørelse

Miljøtilladelse til husdyrbruget på Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing

Landbrug Tilbage

Miljøtilladelse til husdyrbruget på Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing

Tilbage

Klagefrist til og med den 21. oktober 2024

Svendborg Kommune har meddelt tilladelse til husdyrproduktionen på adressen Bakkegårdsvej 1, 5970 Ærøskøbing. Tilladelsen er meddelt efter husdyrbruglovens §16b.

I henhold til det forpligtende samarbejde mellem Ærø og Svendborg Kommune, er det Svendborg Kommune, der tillader og fører tilsyn med husdyrbruget.

Husdyrbruget er nu tilladt med et samlet produktionsareal på 811 m2, og at inddrage en eksisterende stald på Søndre Kystvej 18 til kødkvæg om vinteren.

Tilladelsen med bilag og ansøgning fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumenterne nederst i dette opslag. 

Grundlaget for miljøtilladelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i behandlingen af sagen. I miljøtilladelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse fremgår Svendborg Kommunes  begrundelse for afgørelsen. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved Svendborg Kommunes tilsyn.

Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune konkluderet, at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.

Forud for Svendborg Kommunes afgørelse er der gennemført en høring af parter. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøtilladelsens afsnit Offentlig høring. De indkomne bemærkninger fra høringen er behandlet i miljøtilladelsen.

Klagevejledning

Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøtilladelsen. Ønsker du at klage over miljøtilladelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed 21. oktober 2024.

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen. Svendborg Kommune videresender sagen til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøtilladelsen.

Behandling af persondata

Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/oplysningspligt-efter-databeskyttelsesforordningen.

Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 62233420 eller på mail landbrug@svendborg.dk.

Informationer

    Start 23.09.2024 Slut 21.10.2024 Høring id S2024-2983 Kategori Landbrug Område Ærøskøbing

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00