Politiske mål 2024-2025
Kommunalbestyrelsen har vedtaget syv politiske mål for Ærøs udvikling i 2024-2025.
Målene er udarbejdet i samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltningen, kommunens ledere, hovedudvalget og arbejdsmiljørepræsentanter.
Fokus har været på at sikre en bred inddragelse i prioriteringen af Ærøs fremtidige udvikling.
De 7 politiske mål
Ærø Kommune er en attraktiv arbejdsplads for såvel nuværende som nye medarbejdere med høj trivsel og gode arbejdsfællesskaber.
Handlinger:
- Der arbejdes med gode fortællinger om Ærø som arbejdsplads.
- Gennemgang af rekrutteringsprocesser.
Der er effektive og synlige rekrutteringsprocesser, som sikrer kompetente kandidater fra både ind- og udlandet. - Der skabes attraktive praktik- og uddannelsesmuligheder ved kommunens områder.
- Tilbud om fritidsjobs øges.
- Der foretages en revision af onboardingforløb, som skal sikre at nyansatte får en god introduktion til jobbet og bliver en del af fællesskabet.
- Personalepolitikken revideres.
Der sikres gode løn- og arbejdsvilkår med høj grad af fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde hvor det er muligt, samt hensyntagen til livsfaser. - Styrkelse af MED-system og det fælles ansvar for arbejdspladsen.
- Der er fokus på kompetenceudvikling, så de ansatte har de rette kompetencer til løsning af kommunens mange opgaver.
- Der arbejdes for et godt arbejdsmiljø med høj social kapital, trivsel og gode fælles fællesskaber.
- Der arbejdes med at nedbringe sygefravær.
- Der etableres interne vikarkorps.
- Der gives mulighed kombinationsstillinger med arbejdsfunktioner i flere afdelinger.
- I forbindelse med fratrædelse undersøges begrundelse for fratrædelse.
Kommunalbestyrelsens mål om ”Flere Boliger” sætter fokus på initiativer, der kan imødekomme nuværende og kommende borgeres behov for en moderne bolig, der er tilpasset deres behov.
Handlinger:
- Der udarbejdes en boliganalyse, som analyserer boligbehov og investeringsmuligheder. Boliganalysen vil danne grundlaget for vurdering og tilpasning af handling 2-5 nedenfor.
- Der afsættes en pulje til grundkapital til fremtidige almene boligprojekter.
- Der gennemføres projektmodning, investordialog og udbud af arealer med sigte på etablering af lejeboliger til familier, ældre og seniorer.
- Kommuneplan og øvrige planer skal understøtte behov for flere boliger på Ærø.
- Der kan igangsættes kommunale byggemodninger, såfremt det er behov og økonomien er forsvarlig.
- Der arbejdes med byudvikling af Ærøskøbing, Marstal og Søby, samt udvikling af bæredygtige lokalsamfund i samarbejde med lokalrådene.
Borgere, virksomheder, foreninger og kommunen samarbejder om at skabe og fastholde et attraktivt helårssamfund.
Handlinger:
- Der afholdes et større borgermøde for at drøfte samarbejder mellem frivillige og det offentlige.
- Der udarbejdes en frivillighedsstrategi.
- Der igangsættes initiativer i forlængelse af borgermøde og strategien.
Vi arbejder aktivt for at udbygge Ærøs position som en bæredygtig og CO2e-neutral ø i 2040, der er selvforsynende med vedvarende energi og som tilpasses ændringerne i klimaet.
Handlinger:
Der arbejdes med implementering af indsatserne i Ærøs klimaplan, hvor det især skal fremhæves:
- Energi: Planlægning for vedvarende energi i Kommuneplan 2025, og vedtagelse af Varmeplanen samt implementering heraf.
- Transport: Løbende udskiftning af kommunens bilflåde, busudbud og genvurdering af færgeprojekt.
- Landbrug og arealanvendelse: Skovrejsning af 16 ha skov i Skovby, og initiativer med udtagelse af lavbundsarealer, vådområder og etablering af ny natur som en del af Den Lokale Treparts omlægningsplan for 2025.
- Forbrug: Afholdelse af lokale Klimatopmøder sammen med Lokalråd samt udformning af handlingsplan for bæredygtige kommunale indkøb.
- Klimatilpasning: Der udarbejdes en klimatilpasningsplan i 2025-26, som opfølgning på stormfloden i oktober 2023
Ærø er en børnevenlig kommune, som skaber gode læringsmiljøer med en sund og tryg opvækst.
Handlinger:
- Der udarbejdes en ny børn- og ungepolitik
- Unicef ansøges om at Ærø bliver certificeret som en børnevenlig kommune (Børnenes ø).
- Der laves en udviklingsplan for Marstal Skoles arbejde med kultur, inklusion og trivsel.
- Der laves en analyse af de fysiske rammer, som kan understøtte fremtidens skole.
- Der laves et kompetenceløft af dagtilbudsområdet.
- Der laves en analyse af de fysiske rammer for tilbud, som kan sikre den rette kapacitet.
- Der tilbydes lettere behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel.
- I samarbejde med Motorfabrikken, som er projektejer, at samle øens skoler og ungenetværk i et teknologisk læringsmiljø, der giver Ærøs børn og unge skabertrang og opfinderånd.
- Der arbejdes for at 10. klasse på Ærø får mulighed for at få en dispensation i form af en fortsat placering på øens folkeskole eller anden løsning på øen.
- Vi skal have lavet en lokal model på Ærø som kan understøtte erhvervspraktik og juniormesterlærer.
- Det undersøges, om der også kan oprettes øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, der er adgangsgivende til universitetet.
På Ærø skal borgerne opleve, at det nære sundhedsvæsen er sammenhængende og tæt på hverdagslivet. Vi skal arbejde aktivt på at styrke og forbedre det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og hermed sikre at tilbuddene i det nære sundhedsvæsen understøtter borgerne i at leve så selvhjulpent som muligt.
Handlinger:
- Implementeringen af den kommende sundhedsreform, hvor et centralt mål er styrkelsen af det nære sundhedsvæsen.
- Gennem de allerede etablerede fora såsom Sundhedsforum Ærø og Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), vil vi fortsat udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen gennem dialog og samarbejde.
- I fortsat samarbejde med Region Syddanmark vil vi drøfte strukturen af det nære sundhedsvæsen på Ærø under ledelse af den administrative og politiske styregruppe for det tværsektorielle samarbejde.
- Sammen med Ærø Sygehus og almen praksis vil vi fortsat generere forslag til innovative tværsektorielle projekter, der skaber merværdi for borgerne på Ærø.
- Nuværende tværsektorielle projekter fortsættes.
- Fælles lokaler oprettes for hjemme- og sygeplejen på Ærø Sygehus.
- Det relationelle samarbejde og det tværfaglige samarbejde på Ældre- og Sundhedsområdet styrkes.
- En strategi udvikles for yderligere inddragelse af frivillige til at støtte sårbare ældre.
Der skabes de bedst mulige rammevilkår for erhverv og turisme, som understøtter eksisterende og nye virksomheder, som skaber vækst og udvikling på Ærø.
Handlinger:
- Initiativer i Handleplan for Erhverv og Resultatkontrakten med Ærø turist- og erhvervsforening udmøntes. Der er initiativer indenfor:
- Erhvervsudvikling og rådgivning
- Markedsføring af Ærø som feriedestination samt Ærø som mødedestination for specielt erhvervslivet
- Projektledelse og -udvikling, herunder fundraising
- Turistinformation og gæsteservice PR og lobbyarbejde
- Kommunikation/markedsføring af Ærø som arbejds- og uddannelses-ø styrkes.
- Turist- og erhvervsforeningen understøtter virksomheder med generationsskifte.
- Netværk, temamøde og workshops lokalt på Ærø styrkes.
Proces og Involvering
Målene blev drøftet på flere workshops og møder i foråret 2024.
Budgetopstarten den 9. april 2024 satte fokus på, hvordan de politiske mål kan være retningsgivende for prioriteringer i det kommende budget.
Efter en workshop med ledere, hovedudvalg og arbejdsmiljørepræsentanter blev der udarbejdet forslag til prioriteringer, som sidenhen blev behandlet i arbejdsgrupper.
Den 7. maj 2024 blev de politiske mål endeligt formuleret og fremlagt til politisk behandling.
Efter godkendelse i kommunens udvalg blev målene vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. juni 2024.