Kvalitetsstandard - Midlertidigt ophold
1.0 Indledning
Hjælp og støtte efter Serviceloven bygger på den enkelte borgers ansvar for sig selv, og sin familie, og på den enkelte borgers ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
2.0 Formål
Et midlertidigt ophold er et ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for rehabilitering, omsorg og pleje jf. serviceloven § 84 stk. 2, og § 86, herunder rehabilitering efter indlæggelse eller sygdomsperiode, som ikke kan klares i eget hjem.
Formålet med hjælpen er således at fremme den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv. Målet er endvidere, at borgerens daglige tilværelse lettes og livskvaliteten forbedres. Indsatsen skal derfor bidrage til at vedligeholde og udvikle fysiske og psykiske færdigheder, samt afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Konkret er formålet at:
give borgeren mulighed for genoptræning for at genvinde færdigheder efter sygdom.
forebygge unødige indlæggelser.
give aflastningsmulighed til ægtefælle, når denne varetager en omfattende pleje- og støtteopgave, således at borgeren har mulighed for at blive længst muligt i eget hjem.
yde hjælp og støtte til døende borgere, som ikke ønsker at være hjemme i livets
sidste fase.afklare om borgeren fortsat kan være i egen bolig.
3.0 Lovgrundlag
- Lov om social service § 84
- Lov om social service § 86
4.0 Indsatsen
4.1 Hvem kan modtage indsatsen?
4.1.1 Midlertidigt ophold på Marstal Ældrecenter
Borgere med et faldende funktionsniveau inden for kort tid, der har behov for rehabilitering og træning.
Borgere, der udskrives fra sygehuset, hvor det skønnes, at der er behov for yderligere rehabilitering og træning inden endeligt ophold i eget hjem.
Borgere, hvor der er brug for at aflaste/afløse ægtefælle eller pårørende midlertidigt.
Borgere, hvor der er behov for afklaring af, om de forsat kan være i eget hjem.
Borgere, der ikke kan være i eget hjem i livets sidste fase.
4.1.2 Midlertidigt ophold på plejecenter Søkilden
Borgere, der er under udredning, har fået diagnosticeret demens, eller har demenslignende symptomer, og hvor der er:
brug for at aflaste/afløse ægtefælle eller pårørende midlertidigt.
et faldende funktionsniveau og behov for støtte samt vurdering/afklaring af det almindelige daglige funktionsniveau.
afklaring af om borgeren fortsat kan klare sig i eget hjem.
4.2 Forudsætninger for at modtage indsatsen
4.2.1 Midlertidigt ophold på Marstal Ældrecenter
At alle andre forebyggende tiltag er afsøgt, og indsatsen vurderes ikke at kunne varetages i eget hjem ved anvendelse af hjælpemidler eller hensigtsmæssig indretning af hjemmet.
At borgeren deltager aktivt i træningsaktiviteter herunder også daglige gøremål.
4.2.2 Midlertidigt ophold på plejecenter Søkilden
Visitator udarbejder en funktionsevne vurdering og målsætning for opholdet i samarbejde med demenskoordinator. Der kan som udgangspunkt tilbydes i alt 6 ugers aflastningsophold pr. år.
4.3 Hvor længe kan opholdet vare?
Opholdet er tidbegrænset og som udgangspunkt max. 2-3 ugers varighed. Hvert ophold vurderes løbende og individuelt i et samarbejde mellem visitation og personalet på midlertidigt ophold.
Hvis borgeren indlægges på sygehuset ophører aftalen om midlertidig plads.
Ved akutte tilfælde, hvor der er behov for midlertidigt ophold, tilbydes 1 døgn ad gangen på afdeling for midlertidige pladser på Marstal Ældrecenter. Den samme stue kan ikke garanteres under hele opholdet på denne afdeling.
5.0 Hvordan søges om et midlertidigt ophold?
Der søges om midlertidigt ophold ved at rette henvendelse til:
Visitationen
Ældre- og Sundhedsområdet
Sygehusvejen 22
5970 Ærøskøbing
Telefon: 63525508
Telefontid: Mandag-fredag: klokken 08:00 til 09:30
Mail: visitator@aeroekommune.dk
5.1 Afgørelse
Ved bevilling af et midlertidigt ophold udfyldes et aftaleskema. Aftaleskemaet oplyser om egenbetaling i forbindelse med et midlertidigt ophold jf. bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven § 1. 12, stk. 2.
Selve opholdet er gratis, men der betales for mad, linnedpakke, og aktiviteter samt elafgift ved brug af iltapparat. Borgeren skal selv betale transport til og fra midlertidigt ophold. Aftaleskemaet er ligeledes borgerens dokumentation for afgørelsen.
Aktuelle priser kan ses på Ærø Kommunes hjemmeside
6.0 Godkendelse
Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Ærø Kommune, 2024