Kostpolitk - Børnehusene

1. Den kost, vi tilbyder børnene i børnehusene, skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn.
   
2. Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i børnehusene.
   
3. Maden skal passe til barnets udvikling og alder.
   
4. Børnehusene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer.
   
5. Maden, der serveres i børnehusene, tager fortrinsvis udgangspunkt i det nordiske køkken.
   
6. Børnene kan være med i de praktiske aktiviteter omkring måltidet.
   
7. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab.
   
8. Forældrene i børnehaverne og i vuggestuen skal, i forbindelse med den lovbesstemte madordning, orienteres om kostplanen ved opslag.
   
9. I den lovbestemte frokostordning for børnehaverne og vuggestuen tilberedes eventueltogså diæt- og vegetarkost.

1. Kosten skal leve op til sundhedsttyrelsens anbefalinger for kost til børn

Børn spiser i gennemsnit 2 til 3 måltider om dagen, mens de er i børnehusene. Maden, der tilberedes i husene, skal have en høj ernæringsmæssig værdi, være varieret, smage godt og se indbydende ud. Dette gælder uanset hvor mange måltider, børnehusene tilbyder om ugen.

Maden skal indeholde en passende mængde energi samt protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler i mængder, der passer til børnenes alder og vægt. Maden til børn under 3 år skal have et lidt højere fedtindhold.

Protein:

Protein er byggesten for muskelvæv, knoglevæv og de indre organer. Generelt indeholder børns kost en passende mængde protein. Børn under 1 år kan ikke tåle alt for store mængder protein. Derfor skal proteinrige fødevarer gives i mindre mængder i barnets første leveår.

Fedt:

Fedt er en vigtig energikilde, især for spæd- og småbørn. Små børn vokser hurtigt, og det kan være svært at dække deres energibehov via almindelig kost. For at sikre, at maden indeholder energi nok, skal der tilsættes 1 teskefuld fedtstof i hver portion grød eller grøntsagsmos til børn under 1 år.

Kulhydrat:

Kulhydrat er børnenes vigtigste energikilde. Kulhydraterne bør komme fra groft brød, kartofler, ris og pasta samt grøntsager og frugt. Fuldkornsprodukterne har det højeste vitamin og mineralindhold.

Vitaminer og mineraler :

Børn i Danmark er generelt dækket godt ind med vitaminer og mineraler. Kostundersøgelser viser, at børn får lidt for lidt D-vitamin, jod og jern. Vitamin- og mineraltilskud gives ikke i dagtilbudet, da det regnes for at være hjemmets ansvar. Maden til de mindste børn skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at gøre maden saltfri , småbørn kan for eksempel godt spise kartofler kogt i letsaltet vand.

2. Børnenes energi og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i børnehusene.

Børn har brug for flere mættende måltider om dagen og barnet skal samtidig have dækket sit energibehov. Frugt og grønt fylder maven, men indeholder ikke ret meget energi og det kan give falsk mæthed. Når der indgår groft brød, kartofler, fuldkornspasta eller fuldkornsris i et måltid, kan børnene næsten altid blive mætte.

Overordnet set skal maden. der tilbydes i børnehusene. indeholde følgende:

Morgenmad bør bestå af groft brød, havregryn, musliprodukter, mælk og ost

Formiddagsmåltidet kan bestå af lidt brød, frugt/grønt og vand

Frokostmåltidet kan bestå af varme middagsretter eller rugbrød med pålæg, grønt og vand

Eftermiddagsmåltidet kan bestå af eksempelvis brød/rugbrød, ost, pålæg, et stykke frugt/grønt og vand

Ved fejring af børnenes fødselsdage i børnehusene bør sukkerindtaget begrænses. Det vigtigste er ikke serveringen, men at barnet er i centrum.

Husk! De 8 kostråd bør følges.

I børnehaverne er der i det daglige mulighed for at drikke mælk til morgenmaden, ellers drikkes der i både børnehaver og fritidshjem vand til måltiderne. Vuggestuebørnene tilbydes dog mælk.

Det er vigtigt, at børnene indtager væske nok, mens de er i dagtilbud. Der skal tilbydes vand, især i sommerperioden, samt når børnene har været fysisk aktive.

Kun ved særlige lejligheder tilbydes børnene saft evand.                                   :

3. Maden skal passe til barnets udvikling og alder

Det er vigtigt, at større børn bruger deres tænder og kæber og får mad, der kræver noget tyggearbejde. Når børn kan tygge er det eksempelvis godt med klapsammenmadder, frugt, små stykker agurk med mere..

Start med bløde bidder til de små børn og giv senere mere "biderigtig" mad, som barnet selv kan tage op med fingrene.

4. Børnehusene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer

Der er både en smagsmæssig, en ernæringsmæssig og en økonomisk gevinst ved at variere maden efter årstiderne.

• Årstidens danske grønsager bør anvendes.
• Økologiske produkter prioriteres så vidt muligt.
• Der anvendes udelukkende koldpresset olie eller smør ved tilberedningen.
• Maden må ikke indeholde skadelige farve- og tilsætningsstoffer.

5. Maden, der serveres i børnehusene tager fortrinsvis udgangspunkt i det nordiske køkken

Den mad, der tilbydes i børnehusene, skal give alle børn, uanset kulturel baggrund, lige muligheder for at spise sig mætte i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet kan bruges som et pædagogisk redskab til at fremme en gensidig forståelse.

Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn.

Forældrerådene i de enkelte børnehuse kan løbende drøfte og anbefale afvigelser i kosttilbuddet i forhold til børnesammensætningen.

6. Børnene kan være med i de praktiske aktiviteter omkring måltidet.

Børnene kan deltage i madlavningen, hvor det er muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Et måltid handler ikke kun om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring måltidet, produktion af egne fødevarer, indkøb, tilberedning, borddækning, servering og oprydning, består af en række praktiske og sociale processer, som børn oftest elsker at tage del i.

I naturen og omgivelserne kan børnene selv være med til at dyrke og indsamle bær og køkkenurter. Køkkenet er ideelt som værksted, hvor børnene kan eksperimentere med smag, følesans og motorik, og så kan resultaterne spises!

7. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab

Maden skal se indbydende ud, og det er vigtigt, at der skabes en god stemning, når børn og voksne samles omkring måltidet.

Spisetiderne kan være fleksible, således at børnene spiser sammen i mindre grupper, så der tages hensyn til aktiviteter i børnehusene og børnenes behov.

Det pædagogiske personale spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene og er hermed synlige rollemodeller for børnene i forhold til maden og samværet om den.

Det er en god ide, at personale og forældre en gang i mellem overvejer og drøfter de gældende spiseregler og således sikrer, at samværet mellem børn og voksne under måltidet prioriteres højt.

8. Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag

Forældrene kan bedre tilrettelægge menuen hjemme, når de ved, hvad deres barn har spist i dagtilbudet. På den måde får barnet en så varieret og ernæringsrigtig kost som muligt. En god kostplan kan også inspirere og motivere til nye madvaner i hjemmet.