Værdighedspolitik Ærø Kommune

Forord

Alle mennesker skal have et godt og værdigt liv; ældre som unge, syge som raske. Det er - og skal være - en selvfølgelighed. Hvad et godt og værdigt liv vil sige, er til gengæld ikke nogen selvfølgelighed.

I langt de fleste tilfælde er det enkelte menneske heldigvis i stand til selv at bestemme det liv, vedkommende ønsker at leve, men nogle ældre borgere får hjælp og støtte fra kommunen, som hænger uløseligt sammen med deres livskvalitet.

I de tilfælde er det nødvendigt at have nogle overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i kommunen.

Det er ingen selvfølgelighed, hvad et godt og værdigt liv vil sige. Derfor er alle, der har berøring med vores ældre borgere på øen, blevet bedt om at komme med input til værdighedspolitikken. Efterfølgende har udarbejdelsen af politikken taget udgangspunkt i disse input.

Til de, som har bidraget til kommunens værdighedspolitik, skal der lyde en stor tak – også for den store interesse og seriøsitet, der er blevet udvist.

Minna Henriksen
Formand for kultur- og socialudvalget

Indledning

Formål

I Ærø Kommune vil vi understøtte, at øens ældre borgere oplever både tryghed og kvalitet i hverdagslivet. Derfor har vi gjort borgerens oplevelse af tryghed og kvalitet til en mission i vores udviklingsstrategi. Værdighedspolitikken er med til at realisere denne mission.

Værdighedspolitikken har derudover til formål at formulere de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i kommunen.

Ærø Kommunes ledetråde er:

• Det er livskvalitet at være selvhjulpen og have et socialt liv.
• Ærøs ældre borgere er kulturbærende og ressourcefulde medspillere.

Hvilke ydelser vedrører politikken?

Værdighedspolitikken vedrører de indsatser, som kommunen yder på områderne personlig hjælp, omsorg og pleje, sygepleje, madservice, genoptræning og rehabilitering, hjælpemidler samt afløsning og aflastning. Målgruppen er hovedsagelig borgere over folkepensionsalderen.

Værdighedspolitikken vedrører ligeledes kommunens sundhedsfaglige indsatser som f.eks. hjemmesygeplejen og genoptræning.

Værdighedspolitikken ændrer ikke på de gældende regler i forhold til de sundhedsfaglige indsatser, som kommunen yder efter sundhedsloven.

Politiske mål for værdighedspolitikken

Ærøs ældre borgere skal – som alle mennesker – behandles med værdighed. Det betyder, at de som udgangspunkt skal behandles ud fra følgende fire grundprincipper:

1. Mennesket har umistelig værdi
2. Man skal altid behandle den anden, som man selv vil behandles
3. Vi holder altid noget af den andens liv i vores hænder
4. Vi skal respektere og anerkende vore medmenneskers selvstændighed og integritet

Livskvalitet

At leve sit eget liv

Alle mennesker er forskellige, har forskellige behov og ressourcer, ønsker og drømme. Hvad, der er vigtigt for dig, er ikke nødvendigvis vigtigt for mig.

For nogle er tryghed og bevarelsen af det oprindelige vigtigt, andre har brug for jævnlige forandringer og udfordringer. Nogles livskvalitet afhænger af at komme ud hver dag, mens andres afhænger af at kunne lave deres egen mad.

Den ældre borger skal mødes der, hvor borgeren er, og skal spørges: hvad er vigtigt for dig?

Især overgangen fra selvhjulpen i eget hjem til indflytning i plejebolig kan være svær. Den ældre borger skal støttes i denne overgang, således at borgeren ikke oplever at miste evnen til, muligheden for og lysten til at leve sit eget liv.

Inden indflytningen skal der være en forventningsafstemning, som skal skabes gennem en god og åben dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende.

At kunne klare sig selv

At miste evnen til at klare sig selv er en stor udfordring for de fleste og påvirker livskvaliteten væsentligt. Ved at tage udgangspunkt i de ressourcer, den ældre borger har, skal han/hun støttes i at være selvhjulpen længst muligt og leve sit liv efter egne ønsker.

At have adgang til fællesskaber

Ensomhed eller oplevelsen af at miste har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet. Det er vigtigt at betyde noget for andre, at kunne give og ikke kun modtage. Borgeren skal derfor støttes i at bevare og skabe meningsfulde relationer til andre.

Selvbestemmelse

Ret til at bestemme over eget liv

Retten til at bestemme over sit eget liv er afgørende for den enkeltes værdighed. Hvis den ældre borger ikke har ret til og mulighed for at bestemme over eget liv, respekteres borgerens selvstændighed og integritet ikke.

Derfor skal den ældre borgers ret til at bestemme over eget liv respekteres. Den ældre borger bestemmer selv, hvordan borgeren vil leve og indrette sit liv. Ikke mindst har borgeren ret til at sige fra.

Den ældre borger skal støttes i at kunne forvalte sin selvbestemmelse. Det kan gøres ved hjælp af velfærdsteknologiens muligheder, men opgaven ligger især hos medarbejderne omkring borgeren. Det er vigtigt, at medarbejderne støttes i denne opgave.

Kommunen skal sikre, at et svækket menneske ikke risikerer omsorgssvigt eller kan være til fare for sig selv eller andre. Derfor kan hensynet til den lovbestemte omsorgspligt (jf. Serviceloven) i enkelte tilfælde veje tungere end selvbestemmelsesretten.

Mad og ernæring

Det rette tilbud til hver enkelt

Ældre borgere skal have velsmagende mad og kunne samles om det gode måltid. Samtidig skal maden have netop den ernæringsmæssige sammensætning, der passer til den enkelte borger.

Den enkeltes ernæringsmæssige behov og behov for støtte i forbindelse med måltiderne skal imødekommes. Der skal tages højde for individuelle ernæringsmæssige behov med særligt fokus på småtspisende eller borgere med synkebesvær. Derfor skal der også være opmærksomhed på tand- og mundsundhed samt fysisk aktivitets betydning for kroppens mulighed for at omsætte maden bedst muligt og skabe appetit.

Madkvalitet

Madens kvalitet har betydning for borgernes lyst til at spise den. Det skal derfor være velsmagende og indbydende anrettet mad tilberedt fra bunden af gode råvarer, der afspejler årstiden. Netop fokus på årstidens råvarer skal skabe en naturlig variation i maden.

Det er samtidig vigtigt, at der for de ældre er reelle valgmuligheder, og at der samtidig tages hensyn til sæson, traditioner og højtider ved menuplanlægningen.

Det gode måltid

For at øge motivationen til at spise skal de sociale og fysiske rammer indtænkes i måltidet. Det betyder f.eks., at måltiderne på plejecentrene så vidt muligt skal tilrettelægges sammen med beboerne, så deres ønsker til f.eks. borddækning og indretning af spiserummet tilgodeses.

Fællesskabet omkring måltidet med andre borgere, frivillige eller pårørende er vigtigt. Medarbejderne skal støtte eller indgå i fællesskabet omkring måltidet og være aktivt deltagende, enten i rollen som værter eller som støtte i beboernes eget værtskab.

Ønsker borgeren og pårørende at spise sammen dagligt imødekommes dette.

En værdig død

Respekt for den ældres ønske om døden

Tanker og ønsker om døden er vidt forskellige. For at kunne gøre livets afslutning bedst mulig for den enkelte, er det vigtigt at tale med borgeren om ønsker, op til og efter døden og nedskrive dem.

Borgerens ønsker om døden skal respekteres.

Hjælp, støtte og tryghed frem mod døden

Den ældre borger skal have hjælp og støtte under livets afslutning, og der skal arbejdes på at skabe tryghed for den døende. Her er borgerens egne ønsker naturligvis udgangspunktet.

Tryghed vil oftest handle om blive længst muligt i eget hjem eller alternativt på hospice.

Hjælp og støtte frem mod døden handler ikke kun om rent fysisk at holdes så smertefri som muligt, selvom det er vigtigt. Det handler også om de store psykiske udfordringer, der ligger i livets afslutning. Her er det vigtigt, at medarbejderne har de faglige kompetencer til at kunne imødekomme den døendes behov.

Tid til nærvær

Den døende skal ikke uønsket være alene under livets afslutning. Hvad enten det er familie, medarbejdere eller vågekoner, er det vigtigt, at den døende har mennesker omkring sig.

Vågetjenesten kan tilkaldes af alle, som vurderer at have behov for denne støtte. Det være sig den døende selv, de pårørende eller medarbejdere.

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

Kompetenceudvikling

Kvalificeret hjælp starter med kompetente medarbejdere. Den ældre borger med behov for hjælp skal kunne vide sig sikker på at få den rigtige hjælp og skal mødes med respekt, venlighed og imødekommenhed. Det indebærer, at medarbejdere og ledere arbejder systematisk og fokuseret med udvikling af både faglig kvalitet og service. Kvalitet er nemlig ikke kun indhold – det er også den måde, hjælpen bliver givet på.

Tværfaglighed og flerfaglighed

Tværfaglighed er nødvendig for at sikre et helhedsblik på den ældre borgers behov. Involvering af mange forskellige fagligheder vil bidrage til, at der findes den bedst mulige indsats i forhold til forebyggelse og behandling. Derfor skal der arbejdes med tværfaglige løsninger, som tager udgangspunkt i ’det hele menneske’ og har fokus på både de fysiske, psykiske og sociale ressourcer og udfordringer.

Sammenhæng for den ældre

Sammenhæng i information, tilbud og behandlinger, som ydes af de forskellige medarbejdere, er nødvendigt for det værdige ældreliv. Den ældre har krav på kontinuitet og sammenhængende forløb, uanset om indsatserne går på tværs af enheder i kommunen, eller om hjælpen og støtten skal hænge sammen med de indsatser, der leveres af helt andre sektorer.

Pårørende

Gensidig tillid, respekt og åben dialog

Pårørende skal inddrages i væsentlige beslutninger, der har betydning for den ældre borgers helbred, liv og hverdag. Samarbejdet skal være til gavn og glæde for borgeren og tage udgangspunkt i og have respekt for den ældre borgers ret til selvbestemmelse.

Det kræver en åben dialog og et tæt samarbejde med medarbejderne med henblik på at sikre, at samarbejdet foregår i overensstemmelse med den ældre borgers ønske om inddragelse af deres pårørende. Udgangspunktet for at inddrage og samarbejde med pårørende er derfor, at det altid sker efter borgerens ønske og samtykke.

Det er vigtigt, at pårørende, såvel som medarbejdere er imødekommende overfor henvendelser og ønske om dialog fra den anden part. Samarbejdet skal bygge på tillid og positivt engagement fra både pårørende og medarbejdere. Åbenhed, dialog, tillid og respekt er grundelementerne i samarbejdet. Det gælder både positive oplevelser, såvel som svære problemstillinger.

Pårørende som ressourcefulde samarbejdspartnere

Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, når det handler om at støtte og hjælpe den ældre borger bedst muligt til at have et godt og værdigt liv.

Støtte til pårørende

Pårørende kan selv være den udsatte f.eks. på grund af den belastning, det kan indebære at være pårørende til en ældre med en alvorlig sygdom eller demenssygdom.

De pårørende skal gives den rette vejledning og information om forskellige støtte muligheder, således at de kan udfylde deres rolle som ressourcefulde samarbejdspartnere. Kommunens pårørendevejleder kan give råd og vejledning om rettigheder, økonomiske forhold, hjælpemidler og andre støtte muligheder eller henvise til andre relevante fagpersoner.

Pårørende er ofte både følelsesmæssigt tæt og praktisk involveret i den ældres liv og kan i kortere eller længere perioder, føle et stærkt pres i forhold til denne rolle og opgave. Det er derfor vigtigt, at pårørende mødes med forståelse for deres rolle og støttes bedst muligt i deres indsats f.eks. i form af aflastning.

Bekæmpelse af ensomhed

Ingen skal være uønsket alene i længere tid

Det medfører stor sorg og en følelse af tab hos den ældre, når ægtefælle og pårørende går bort. Den sociale omgangskreds bliver med alderen mindre for den ældre borger og samtidig kan det være svært at få skabt et nyt socialt netværk. Det kan føles som at tabe eller miste en del af sig selv, og færre kender ens livshistorie. Den ældre borger kan som følge heraf komme til at føle sig isoleret og ensom.

Nedsat fysisk funktionsevne kan også føre til følelsen af isolation og ensomhed. Det kan være svært for den ældre at skulle være afhængig af andre og have hjælp til personlig pleje ved sociale arrangementer.

Mindsket social omgangskreds og nedsat fysisk funktionsevne har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet. Derfor skal den ældre borger have hjælp og motiveres til at deltage i fællesskaber, hvor nye nære og tætte relationer både kan bestå eller opstå.

Det skal for den ældre borger være trygt og nemt at deltage i sociale aktiviteter. Er transporten et problem, skal der være mulighed for kørsel eller ledsagerordning. Føler den ældre borger sig usikker, skal der være mulighed for mentorordning, så der hurtigt skabes tryghed og motivationen for deltagelse højnes.

Forebyggelse af ensomhed

Ved at udvise medmenneskelighed og drage omsorg for hinanden kan ensomhed forebygges, så den ikke har mulighed for at opstå. Kommunen, de frivillige organisationer og de enkelte borgere skal være opmærksomme på, at der ikke opstår ensomhed hos den ældre borger. Det er et fælles ansvar at tage kontakt og være opsøgende, når der er risiko for, at en ældre borger kan blive ensom.

Har den ældre følt sig ensom over en længere periode, kan det være svært selv at være opsøgende og finde modet til at gøre noget ved sin situation. Det er her vigtigt, at den opsøgende kontakt fra enten kommunen eller frivillige er insisterende og vedholdende. Samtidig skal det respekteres, når den ældre borger siger fra og ikke ønsker hjælp eller kontakt.

Styrket samarbejde mellem kommune og frivillige

Et godt samarbejde mellem kommunen og de frivillige organisationer er altafgørende for at kunne forebygge og bekæmpe ensomhed. Der skal være hurtig hjælp at hente, hvor end den ældre vælger at henvende sig for hjælp.

Kommunen skal støtte op om de frivillige organisationer, så der kan skabes aktiviteter med plads til, at nære og vedvarende sociale relationer kan bestå og opstå mellem borgerne. Der skal i samarbejdet være plads til at oprette nye fællesskaber og igangsætte nye initiativer, samtidig med at allerede eksisterende og velfungerende indsatser bevares.