Du skal være opmærksom på, at:
Støv- og støjfrembringende bygningsfacadebehandling (sandblæsning) skal forhåndsanmeldes til kommunen.
Anmeldelse skal være kommunen i hænde senest 14 dage før, at sandblæsningsarbejdet agtes påbegyndt.
Anmeldelse skal bl.a. indeholde oplysninger om arbejdssted, driftstid og periode samt foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af forurening eller gener for omgivelserne, herunder gener i form af støj og støv.
Arbejdet skal afskærmes, for at sandet ikke spredes til omgivelserne
Kommunen meddeler alene tilladelser til våd sandblæsning. Kommunen meddeler ikke tilladelse til sandblæsning på søn- og helligdage.
Dokumentation for korrekt bortskaffelse af brugt sand skal kunne forevises på Teknisk Afdelings forlangende.
Du bør give naboerne besked mindst 2 dage før arbejdet påbegyndes.
Til anmeldelse af sandblæsning har kommunen udarbejdet en anmeldeblanket.