Naturstrategi for Ærø kommune

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 25. april 2018 et kommissorium til udarbejdelsen af et forslag til Naturpolitik for Ærø Kommune.

Politikken skulle udarbejdes med inddragelse af Det grønne råd og landbruget.

Der blev under Det grønne råd nedsat et arbejdsudvalg, bestående af følgende personer:

· Jesper Helstrup (Landmand)

· Christian Thomsen Møller (Økologisk landmand)

· Christina Nyborg Sommer (Danmarks Naturfredningsforening) Lars Ole Gjesing (Dansk Ornitologisk Forening)

· Kim Bang Jensen (Ærø Sportsfiskerforening) Knud Nielsen (Formand for Det grønne råd)

· Sanne Kathrine Krongaard Christensen (Økonetværket)

· Arbejdsudvalget er bistået af administrative medarbejdere fra henholdsvis Ærø og Svendborg Kommune.

Arbejdsgruppen har udarbejdet nærværende Naturstrategi, ud fra hvilken politikken er formuleret.

Naturpolitik

Ærø Kommunes overordnede politik er:

• Bevaring af den eksisterende naturrigdom på Ærø og muligheden for at naturen kan udvikle sig i større sammenhængende naturområder.
• Øget biodiversitet indenfor de eksisterende landskabstyper, hvor bioscoren er højest.
• Skabelse af mere sammenhængende natur sker ved at fokusere på 4 værdifulde kerneområder med høj og potentielt høj bioscore, og arbejde for etablering af økologiske korridorer så flora og fauna kan sprede sig mellem de artsrige og potentielt artsrige kerneområder.
• At alle kan få oplevelser i naturen. Adgangen til naturen skal ske på måder, der ikke forstyrrer eller slider på naturgrundlaget. Adgangen kan indskrænkes i perioder hvis hensynet til artsbeskyttelse er påkrævet.
• Viden om natur og oplevelser i naturen er nøgleord i forhold til at skabe forståelse for og give værdi til - Kommunalbestyrelsens arbejde med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje. Det er Kommunalbestyrelsens mål at øge og kvalificere naturformidlingen på alle niveauer.
• Uden engagerede lodsejere, borgere og foreninger kan målene ikke nås. Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at lodsejere, borgere og interesseorganisationer inddrages i naturarbejdet i videst mulige omfang, med respekt for de forskellige natursyn og interesser, som skal afvejes.

Naturpolitikkens formål og virkemidler

Kommunalbestyrelsen fastsætter og prioriterer gennem en politik sine politiske værdier, som kommer til udtryk gennem visionære mål. Målsætningerne angiver retningen for de politiske beslutninger og for administrationens arbejde.

Udarbejdelsen af en naturpolitik for Ærø Kommune skal tjene det formål at skabe overblik over kommunens mål og prioriteringer i arbejdet med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje.

Ærø Kommune råder ikke over det ærøske landskab, men har en række myndighedsopgaver i forhold til planlægning og beskyttelse efter de mange forskellige love, der vedrører naturforvaltningen. Langt det meste af øens areal er i privat eje, og kommunen kan i overvejende grad kun realisere sine naturpolitiske prioriteringer i samarbejde og ved frivillighed, dvs. ved at indgå aftaler med lodsejerne, skaffe midler til opkøb, hvor det er særlig påkrævet og projektmidler til gennemførelse af de udvalgte tiltag.

Politikken afspejler tidens to store udfordringer for vores natur, som dels er klimaforandringerne og dels tabet af biodiversitet. Begge udfordringer nødvendiggør en mangesidet indsats, og det er af stor betydning, at kommunen går forrest og sætter initiativer i gang.

De Ærøske landskaber

Ærø er en ø med mange smukke udsigter ud over kulturlandskaberne.

På vestøen stiger terrænet fra kysterne op mod den ærøske højderyg, som ligger midt på øen i en sydøstgående retning med højder på over 50 m (for eksempel Vindeballe 54 m og Synneshøj 67,4 m). Landevejen og mange af Ærøs landsbyer ligger også på højderyggen.

Ved Gråsten Nor ophører højderyggen og østøen (Skovlandet) er mere jævnt bakket med højder op mod 28 m. Med få undtagelser, som ved det kuperede terræn ved Øster Bregninge Mark, så er der ofte frit udsyn på begge sider af højderyggen ud over landbrugsmarker afbrudt af sten- og jorddiger, levende hegn og spredtliggende ejendomme.

Ved Ærøs sydvendte udligningskyster, ved Borgnæs og mellem Blakstensodde og Søby finder man klinter i moræneler på op til 30 m. Derimod ligger de nordvendte kyster mellem Ærøskøbing og Marstal mere i læ, og de består mest af fladkyster, hvor der til stadighed sker en erosion og aflejring af sedimenter. Dette skaber en mangfoldighed af forskellige kystformer.

Et eksempel er moræneknuden Urehoved ved Ærøskøbing. Urehoved forbindes med resten af Ærø af et smalt drag med strandenge, strandsøer og en begyndende krumoddedannelse øst for Bjerget.

I Ærø Kommune er kun ca. 15,5 % naturarealer, og ca. 72 % er dyrkede landbrugsarealer (landsgennemsnittet er 62 %). Ærø indtager derved en andenplads på listen over kommuner med flest landbrugsarealer. Dog bliver de ærøske landbrugsarealer afbrudt af knapt 500 km beskyttede sten- og jorddiger. Ærø har en tæthed af diger, som er 6 til7 gange højere end landsgennemsnittet. Digerne er et resultat af de store landboreformer i slutningen af 1700- tallet. Udskiftningen gjorde, at hver gård fik 2 - 3 lange smalle jordstykker, og da befolkningstallet steg i 1800 tallet blev jordstykkerne delt op i endnu smallere jordstykker. I dag ser man tydeligt de mange parallelle rækker af diger og levende hegn.

Kulturlandskabet

Alle landskabstyperne på Ærø er stærkt påvirkede af menneskelig aktivitet. Ser man bort fra en smal strimmel strandbred hele øen rundt, er hele øens overflade, som den ser ud i dag, præget af århundreders menneskelig indsats for at kultivere og udnytte naturgrundlaget. Enge og overdrev er eksempler på landskabstyper, der alene ser ud, som de gør, fordi mennesker har udnyttet henholdsvis våde og tørre områder til afgræsning og høhøst. Disse naturtyper har gennem årene udviklet karakteristiske plante- og dyresamfund med forskellige livsbetingelser.

Kulturlandskabet på Ærø indeholder en lang række forskellige naturtyper, som har det tilfælles, at de kun opretholdes, hvis den kulturpåvirkning (dyrkning), der har dannet dem, bliver opretholdt, ligesom deres naturindhold (biodiversitet) forringes, hvis den menneskelige udnyttelse overdrives. Engen ophører med at være eng, hvis græsning og høslæt ophører, og den ophører med at være eng, hvis den drænes eller tilføres større gødningsmængder. I begge tilfælde reduceres biodiversiteten. Tilsvarende gælder for de øvrige kultiverede naturtyper, så som moser, strandenge, diger med vider. Alle kræver en vis menneskelig indsats for at bevare deres biodiversitet eller genopbygge den efter for hård udnyttelse.

Når man vil bevare og forøge biodiversiteten i kulturlandskabet, drejer det sig altså ikke om at lade naturen være i fred for mennesker og deres virke. Men det drejer sig om at fremme en forfinet, skånsom og vidensbaseret forvaltning af landskabet. I det følgende vil en række forskellige kultiverede naturtyper på Ærø blive gennemgået under denne synsvinkel.

Kerneområder og spredningskorridorer

Det er ikke alle dele af det ærøske landskab, der byder på lige gode muligheder for stor biodiversitet, og det vigtigste skridt i prioriteringen af naturindsatsen består i at udsøge de kerneområder på øen, som aktuelt eller potentielt rummer de største muligheder.

Sådanne kerneområder skal have en vis størrelse for at kunne opretholde stabile bestande af dyre- og plantearter med tilstrækkelig genetisk variation og skal naturligvis gerne omfatte områder, hvor særlige beskyttelsesbehov gør sig gældende (truede og sjældne arter), eller hvor der er særlig lovende muligheder for at øge eller genoprette diversitet.

Men det er ikke nok at beskytte kerneområder. Til enhver tid kan forhold i et kerneområde ændre sig, så stabiliteten og diversiteten trues i området. Derfor er det vigtigt, at der bredt i landskabet er naturkorridorer, hvorigennem arter kan vandre og sprede sig og genindvandre i områder, de er forsvundet fra.

Forskellige arter af dyr og planter værdsætter forskellige typer af spredningskorridorer. Vandløb med deres bredzoner er vigtige for mange. Diger, levende hegn og småskove spiller en stor rolle for spredning – ikke blot af plantearter, men også af smådyr og insekter.

Tætliggende vandhuller er afgørende for mange padder.

I spredningskorridorerne er det afgørende, at de naturligt forekommende korridorer i form af vandløb, hegn, diger, småbiotoper og vådområder mm. bevares og ikke mindst forbindes. De to steder – ved Tranderup/Vindeballe og Lille Rise, hvor spredningskorridorer krydser øens landeveje, er der brug for faunapassager under landevejen. Inden for spredningskorridorerne vil mindre naturgenopretningsprojekter for offentlige midler gøre særlig stor nytte for biodiversiteten.

Ærø Kommune har udpeget fire kerneområder som er særligt værdifulde for at sikre kommunens ansvarsarter:

1.     Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm (bilag 1). Området udgør fynsområdets største samlede engareal. Det nyder (bortset fra Skovsøen) særlig beskyttelse som Natura 2000 habitatsområde og Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde samt Ramsarområde.

2.     Stokkeby Nor (bilag 2). Området nyder særlig beskyttelse som Natura 2000 habitatsområde og Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde samt Ramsarområde.

3.     Vitsø med borgbanke og voldgrav ved Søbygaard (bilag 3). Området er beskyttet af fredning. Store dele af området ejes af Aage V. Jensens Fonde eller Ærø Kommune.

4.     Voderup klint med omliggende arealer (bilag 4). Selve klinten er fredet, resten af området op til Vindeballevej og Tranderupgade er udlagt som Natura 2000 habitatsområde.

De fire kerneområder udmærker sig også ved at have Ærøs højeste lokale ”bioscore” på det nationale biodiversitetskort (bilag 5). Kortet viser, hvilke lokale områder som ”er særligt værdifulde”, fordi de enten er eller kan blive levesteder for rødlistede arter.

Ærø Kommune peger på, at der er behov for at etablere følgende spredningskorridorer (se kortbilag 6-9):

Der bør tilstræbes fire forbindelser mellem de fire kerneområder:

1. En korridor mellem Voderup og Stokkeby Nor (bilag 6).

2. En korridor mellem Stokkeby Nor og Vitsø (bilag 7).

Disse to korridorer er allerede udpeget som ”Særlige biologiske interesseområder” i Ærøs Kommuneplan 2009-2021 (Hovedkort 2).

3. En korridor mellem Vitsø og Voderup (bilag 8).

Denne korridor er i dag kun pletvis beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Men korridoren følger et bælte af fredede søer, som vil kunne danne spredningskorridorer for klokkefrøer.

4. En korridor mellem Stokkeby Nor og Gråsten Nor via Kattemoserenden (bilag 9).

Denne korridor er i dag kun pletvis beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3, men den er vigtig som den eneste forbindelse mellem de tre vestlige og det østligste kerneområde, Gråsten Nor.

Denne fjerde korridor tager udgangspunkt i det kuperede område med småskove kaldet Ellemosebanke ved Gråsten Nors vestside og følger Kattemoserenden gennem lavbundsarealerne i Kattemosen mod nordvest. Ærø Kommunes planlagte Vådområdeprojekt Kattemose indgår i spredningskorridoren med 9,4 ha. Korridoren fortsætter nord om Stokkeby og udnytter, at Ærø Kommune også har planer om Vådområdeprojektet Stokkeby Mose på 7,94 ha.

Korridoren følger Kattemoserenden videre mod nordvest til den løber ud i Stokkeby Nor Landkanal.

Kortbilag til kerneområderne og spredningskorridorerne

Kortbilagene består af topografiske kort (kortforsyningens 1:25.000 klassisk) og de nævnte kerneområder og spredningskorridorer, som er indtegnet med grønt. Hver enkelt spredningskorridor kan om muligt placeres indenfor – eller i nærheden af den indtegnede grønne polygon.

Det er en del af Ærø Kommunes overordnede politik at arbejde for:

• Beskyttelsen af de fire kerneområder og deres biologiske kvaliteter
• Forøgelse af biodiversiteten og genoprettelse af natur i kerneområderne
• Sikring af spredningskorridorernes funktion som sammenhængende natur og give korridorerne den fornødne beskyttelse

NATURSTRATEGI

Norene

Ved et nor forstår man en velafgrænset vandflade med en snæver forbindelse til havet. I den betydning har Ærø tre nor: Vitsø, Stokkeby Nor og Gråsten Nor. Alle tre er i dag adskilt fra havet ved et dige og afvandet gennem et antal grøfter og kanaler, hvorfra vandet pumpes ud i havet.

Det er fælles for norene, at de stort set er ubebyggede, at de landbrugsøkonomisk kun er af marginal betydning, og at de udgør lysåbne lavbundsarealer. Disse egenskaber gør, at norene tilsammen rummer et enormt potentiale for naturgenopretning.

Desuden rummer de potentiale for kulstofbinding og dermed for at bidrage til løsning af klimaproblemerne. Når lavbundsområder tages ud af drift, og deres grundvandsstand hæves, øges dannelsen af græstørv, og betydelige mængder af kuldioxid tages derved ud af atmosfæren og deponeres i humuslag under vand. I de nationale klimaplaner er der stor opmærksomhed på, at denne udtagning af lavbundsområder kan udgøre en vigtig del af landbrugets bidrag til at løse klimaproblemerne, og betydelige midler er allerede afsat til sådanne udtagningsordninger.

Gråsten og Stokkeby Nor på Ærø hører ikke til de lavbundsområder, der i forvejen er humusrige, da bunden er tidligere havbund med overvejende sand, men ved udtagning og vandstandshævning vil de fremtidig kunne binde lige så meget kulstof årligt pr. arealenhed, som de i forvejen kulstofrige lavbundsområder.

Desuden vil norene ved en vandstandshævning bidrage til at nedsætte udledningen af kvælstof til det sydfynske øhav. Det skyldes, at kvælstof på nitratform under iltfrie forhold omdannes til atmosfærisk kvælstof

Kerneområde Gråsten Nor og Skovsøen

Gråsten Nor har tidligere været et lavvandet farvand, som reelt skilte Ærø i to dele med en usikker forbindelse langs havet mod syd og med færgedrift mellem Kragnæs og Grønnæs mod nord. Området Skovsøen øst for noret har udløb til Gråsten Nor og har haft det både før og efter inddæmningen, der fandt sted i 1856. Skovsøen og Gråsten Nor er hydrologisk forbundet og betragtes her som en helhed. Tilsammen dækker de et areal på 435 ha, betydelig mere end de to andre nor tilsammen. Og lægger man Nørreholm til, som ligger nord for noret, rummer dette område Ærøs største potentiale for en rig og varieret natur.

Før inddæmningen løb Møllesørenden, der afvander store dele af Rise sogn, i havet i norets sydvestlige hjørne. Da diget blev opført i 1856, førte man vandet fra Møllesørenden i en inddiget gravet kanal langs norets vestside til udløb gennem en højvandssluse i norets nordvestlige hjørne. Således har man undgået at skulle udpumpe Møllesørendens betydelige vandføring. I dag ledes vandet fra Skovsøen og noret ad grøfter og grøblerender til hovedsagelig den centrale landkanal, der løber syd-nord centralt i noret. Hvor den møder dæmningen, findes pumpehuset. Her er udpumpningen indrettet sådan, at vandstanden i hovedkanalens nordligste ende året rundt sænkes ved udpumpning. I store træk sker der det, at når vandstanden stiger til omkring kote – 2,30, pumpes med én eller to pumper til kote – 2,95 er nået. I korte perioder om vinteren kan vandstanden overstige pumpernes kapacitet og nå op omkring – 2,00.

Effekten er, at der under normale forhold ikke er blankt vand i Gråsten Nor. Så at sige hele området kan anvendes til afgræsning og høslet. Kun norets østlige rand er i omdrift (med forårssåede afgrøder). Permanent græs på fersk og salt eng er den helt dominerende naturtype.

Vådområdeprojektet Skovsø

Ærø Kommune har planer om at gennemføre Vådområdeprojekt Skovsø. Indenfor et projektområde på 32,08 ha hæves vandstanden med det resultat, at en kommende sø og våde enge vil kunne omdanne nitrat til frit kvælstof og derved mindske udledningen af kvælstof til havmiljøet.

Plantelivet i Gråsten Nor

Midt i noret ligger en godt opvokset løvskov, Norskoven, og langs landevejen mod syd er plantet et bredt læbælte, kaldet Drejskoven.

En pæn bestand af engensian findes nær flyvepladsen, og meget talrige orkidebestande farver de mest hensynsfuldt dyrkede dele af noret i forsommeren. Desuden findes trævlekrone, hundesalat, markrødtop og øjentrøst. På grund af saltvandsindtrængen er den sydlige del af noret strandeng. Her findes der blandt andet strandtrehage, strandsiv, kødet hindeknæ og strandannelgræs.

Dyrelivet i Gråsten Nor

De relativt tørre forhold, udpumpningen medfører, sætter snævre grænser for fuglelivet. Der er enkelte par ynglende viber. Grågås yngler i det nordøstlige hjørne. Lejlighedsvis græsser overvintrende flokke af grågås og bramgås på Nørreholm og i dele af noret. Engsnarren var tilstede med flere hanner i århundredets begyndelse; vandrikse yngler visse år, ligesom Drejskoven et enkelt år har huset ynglende skovhornugle; ”våde” sangere som sivsanger, kærsanger og nattergal findes ved kanalerne. Desuden findes der flagermus, rådyr og dådyr.

For 40-50 år siden var en lang række karakteristiske fuglearter regelmæssigt til stede i området. Kirkeugle ynglede i kanten af noret, Engryle ynglede, der var danseplads for brushøns; stor kobbersneppe og dobbeltbekkasin prægede lydbilledet. Alle disse arter er indikatorer for en rig naturtilstand, og det er fælles for dem, at de kræver vådere forhold, end der nu findes.

En omfattende rapport fra Hedeselskabet (1993) analyserer følgerne af forskellige tiltag til vandstandshævning i større eller mindre dele af noret. 

Påvirkninger og sårbarhed

Ærø Flyveplads ligger i Gråsten Nor og udgør en problematik for sig, da den kræver stabilt lavt grundvandsspejl, mens naturgenopretning i noret kræver vandstandshævninger. I forbindelse med den detaljerede udmøntning af de naturpolitiske mål for noret skal denne problematik løses.

Ansvarsarter i Gråsten Nor

Engensian, majgøgeurt, sydflagermus, engsnarre, vibe og dobbeltbekkasin.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm drives med naturhensyn og kulstofbinding som det primære sigte.
• En vandstandshævning så der bliver permanent blankt vand på de lavest liggende dele af noret og sjapvand på andre dele på en sådan måde, at det muliggør fortsat afgræsning og høslæt i de største dele, så noret holdes lysåbent og fortsat kan være domineret af fersk og salt eng.
• Rydning af uønsket trævækst.
• Øget mulighed for at færdes til fods i Gråsten nor.
• Etablering af det planlagte vådområdeprojekt Skovsø og derved både mindske udledningen af kvælstof til Kløven og skabe mere våd natur.

Kerneområde Stokkeby Nor

Midt på Ærøs nordkyst ligger Stokkeby Nor, som dækker et areal på 120 ha. Noret blev inddæmmet og forsynet med pumpemølle, kanaler og grøfter i 1856 og har siden været i relativt ekstensiv landbrugsdrift. Langt det meste er permanent græs med høslæt og/eller græsning, mens dele af det nordvestlige hjørne er under omdrift (ca. 12% af det samlede areal). Landbrugsøkonomisk er noret af ganske marginal betydning, hvorimod det har stort potentiale som naturområde, hvis vandstanden hæves i sommerhalvåret. Habitatmæssigt er det meste af noret kategoriseret som fersk eng, men der er også indslag af plantesamfund, som er karakteristiske for strandeng.

Desuden er der ved Kongens Bakker mod nordøst et mindre overdrev og et rigkær.

Det meste af noret er selvfølgelig beskyttet af naturfredningslovens biotopbeskyttelse efter §3, og noret indgår i sin helhed i det sydfynske Natura 2000-område.

Vandstanden i noret – hvoraf langt det meste ligger lavere end havets overflade - reguleres ved udpumpning. Hensigten med udpumpningen er at sænke vandstanden så meget, at græsning/høslet samt den omtalte omdrift kan opretholdes hvert år. Der pumpes normalt ikke i vintermånederne. Det betyder, at der ophobes vand i noret i vintermånederne. Centrale og sydlige dele står med blankt vand, og på resten af området står grundvandet højt.

Plantelivet i Stokkeby Nor

Majgøgeurt, engkabbeleje og engkarse. Derudover har der tidligere været engensian, som sidst blev registreret i 1984.

Dyrelivet i Stokkeby Nor

I vinterhalvåret, når den centrale og sydlige del står med blankt vand, giver det meget fine forhold for overvintrende fugle som gæs, ænder og svaner og for den tidligste del af forårstrækket af vandtilknyttede arter.

Påvirkninger og sårbarhed

I februar og marts er Stokkeby Nor et eldorado for svømme- og vadefugle. I årtier har det været Ærøs langt rigeste område for disse arter. Så at sige hver eneste danske art af svømmeænder og talrige vadefugleflokke nyder godt af områdets ressourcer på den årstid. Men når nedbørsmængden falder, og udpumpningen genoptages, falder både diversitet og antal drastisk. De fine forhold for fuglene under det tidlige forårstræk kaster ikke megen yngel af sig, og gennem sommer og efterår tiltrækkes ikke mange arter

Ansvarsarter Stokkeby Nor

Snog, majgøgeurt, overvintrende sangsvaner, engsnarre og vibe.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At Stokkeby Nor drives med naturhensyn som det primære formål – herunder i særlig grad hensynet til et rigt fugleliv hele året rundt
• En vandstandshævning i sommermånederne
• At der fortsat kan ske afgræsning og høslæt på det meste af arealet
• At begrænse trævækst i området
• Etablering af en offentlig stiadgang langs norets vest- og sydside, så man kan gå rundt

Kerneområde Vitsø

Vitsøs potentiale er godt på vej til at være realiseret. Noret blev gradvis tørlagt fra 1600-tallet og fremefter. I 1788 blev diget til havet etableret, men først med dannelsen af pumpelaug og effektivisering af udpumpningen i 1964 blev tørlægningen fuldstændig.

Noret på ca. 150 ha blev sammen med området omkring Søbygaard – i alt 227 ha – fredet i 1994. Fredningen var begrundet i såvel kulturelle som naturmæssige værdier og skulle sikre områdets bevarelse og den offentlige adgang til området. I forbindelse med fredningen blev det overvejet at fjerne diget mod havet og genskabe et egentligt havnor. Tanken blev afvist som ikke tilstrækkelig belyst, så landskabet blev fredet som det var med fortsat effektiv udpumpning og landbrugsdrift.

I 2003 påbegyndtes planlægningen af en vandstandshævning i noret med henblik på kvælstoftilbageholdelse under vandmiljøplan II. Med en vandstand på 1,5 m under havniveau ville der opstå en stor samlet vandflade på noret laveste areal. En større jordfordeling blev gennemført af det daværende Direktorat fra Fødevareerhverv. Der blev fordelt erstatningsjord, givet kompensationer og ikke mindst erhvervede Aage V. Jensens Fonde 112 ha for at bidrage til naturgenopretning. Alt dette blev stadfæstet ved ny fredningsafgørelse i 2009 og vandstandshævningen kunne tage sin begyndelse.

Allerede forud for vandstandshævningen rummede Vitsø betydelige naturværdier – overvejende beskyttet af naturfredningslovens generelle bestemmelser. Det gælder strandeng, eng, mose, hede, overdrev, søer og vandløb med dertil knyttede arter af dyr og planter. Der var dog tale om en begrænset biodiversitet i forhold til det potentiale, Vitsø rummer. Den helt afgørende begrænsende faktor var den hårde udpumpning, der skulle til for at holde noret tørt. Det ændrede sig radikalt med vandstandshævningen. Den nuværende sø dannedes hurtigt med et par rævesikre øer og betydelig vådere engarealer rundt om.

Plantelivet i Vitsø

Det tidligere rigkær i Gydemade havde tidligere en forekomst af mygblomst og sumphullæbe. De er ikke set siden 1964. Ved eftersøgning i 2019 fandtes dog arter tilknyttet rigkær som sumpsnerre, toradet star, hirsestar og blågrøn star i samme område. Derudover er der på engene, på den nordlige side af Vitsø, en større forekomst at Majgøgeurt.

Dyrelivet i Vitsø

Ynglende og overvintrende vadefugle, andefugle og småfugle tiltog dramatisk i antal af både arter og individer i forbindelse med vandstandshævningen. Om vinteren findes flere tusinde ænder, flest troldænder, men med betydelige indslag af taffeland, gråand og mere sjældne arter. Dette rige fugleliv har tiltrukket flere rovfugle, og der er ingen tvivl om, at det er Vitsøs righoldige spisekammer, der har gjort det muligt for Ærøs første havørnepar i nyere tid at yngle i 2019.

Tilsvarende fremgang kan konstateres for både insekter og padder. De sidstnævnte er blevet begunstiget ved, at der er udgravet 19 paddehuller rundt om søen og etableret overvintringsmuligheder for padderne. Der er observeret storke i træktiden. Der er mulighed for, at Vitsø kan danne basis for et storkepar.

Takket være sammenhængen mellem Vitsø og Søbygaard-området og takket være stianlæg, skiltning og fugleskjul er området velbesøgt af lokale og turister.

Vandstandshævningen er en markant naturgenopretningssucces. Det er af stor betydning for opretholdelsen af det lysåbne landskab, at der er passende afgræsning hhv. høslet.

Ansvarsarter

Majgøgeurt, sortstrubet bynkefugl, havørn, taffeland, klyde og strandloppeurt.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At fastholde og udvikle biodiversiteten i området
• Opsætningen af platforme til storkereder

Øvrige engarealer i kommunen

Også uden for norene findes betydelige engarealer – særlig de saltpåvirkede strandenge. De dominerer på mange af kommunens holme: Birkholm, St. og Ll. Egholm, Dejrø, Lilleø og i mindre målestok Halmø.

På selve Ærø er der også betydelige områder: Langs Vesterstrand nord for Ærøskøbing findes et større sammenhængende område med strandenge, strandlaguner og strandvolde. Området er hegnet og afgræsses. Den største trussel er tilgroning med rynket rose, som dog i nogen grad holdes nede af afgræsningen. Et tilsvarende område findes ved Eriks Hale, særlig øst for Det lille Hav – blot uden afgræsning. Hvor de ærøske kyster er flade findes ofte strimler af strandeng, for eksempel på østkysten af Ommelshoved. Også området omkring Sjoen i Dunkær Mark udgør en større strandeng med rørsump. Udenfor norene findes fersk eng primært som pletvise indslag i landbrugslandet, med en overvægt langs øens højderyg og i dens vestlige ende.

Dyre- og plantelivet på disse engarealer er i store træk, som beskrevet under norene.

Fuglelivet på holmene

De rævefri holme er af uvurderlig betydning for fuglelivet. De byder på optimale muligheder for havfuglekolonier af især sølvmåge, stormmåge, splitterne og havterne. Lejlighedsvis yngler også rovterne, dværgterne og sorthovedet måge.

Vadefuglene er repræsenteret ved strandskade, rødben og klyde, og i træktiderne mangedobles antallet af vadefuglearter.

I træktiderne huser holmene ofte gæs i tusindvis. Bramgås især, men også grågås bruger for eksempel Lilleø til sikker overnatning langt ind i vinteren efter at have fourageret på hovedøen i dagtimerne. Mørkbuget Knortegås græsser om foråret flittigt på for eksempel Dejrø før det sidste træk mod Ruslands nordlige egne.

Det er den del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At muligheden for græsning og høslet opretholdes, så tilgroning undgås.
• Genopretning af den naturlige hydrologi i engområderne.

Kerneområde Voderup, Vindeballe, Tranderup

I udstrækning og afgrænsning er området identisk med den del af Natura 2000 habitatsområde 111, der ligger på land. Det omfatter den fredede Voderup Klint og arealerne nordøst herfor op til Vindeballevej og Tranderupgade (se kortbilag 4). Området er udpeget som kerneområde af flere grunde. For det første fordi det udgør kernen i øens bestand af bl.a. klokkefrø og stor vandsalamander, samt en række sjældne planter og insekter. For det andet fordi det i sig selv rummer en lang række småbiotoper, der er med til at sikre levemuligheder for stabile bestande af disse arter. Og endelig fordi området ved korridorer kan forbindes med kerneområderne Stokkeby Nor og Vitsø, hvorved de enkelte bestande kan sikres muligheder for spredning og genetisk udveksling.

Voderup Klint

Landskabet omkring den op til 33 meter høje klintkyst er ofte beskrevet som et af Danmarks smukkeste kystlandskaber, og det var hovedmotivet for den fredning, der skete i 1957.

Storslåede vandrette terrasser er i århundredernes løb skredet ud og henligger adskilt af 8-10 meter høje skrænter. I klinten – og et godt stykke ind i landet – er der lerlag fra sidste mellemistid, og det er dem, der giver klinten dens bevægelighed. Fredningen går fra Tranderupdal i sydøst til Eskebæk i nordvest og strækker sig fra vandkanten til 100 meter nordøst for klintens øverste kant. I dette område må der ikke bygges, graves og beplantes, og der må ikke opstilles noget, der kan skæmme området og udsigten.

Derimod måtte den hidtidige landbrugsdrift gerne fortsætte. I dag ejer Naturstyrelsen størstedelen af det fredede område samt nogle naboarealer, og styrelsen driver området med afgræsning. Afgræsningen er en betingelse for, at naturtypen kan bevares.

Af naturtype er klinten kalkoverdrev med enkelte kildevæld. Med sin eksponering mod sydvest fanger skrænten solens varme og har udviklet en særlig flora og fauna med mange arter, som er sjældne eller truede.

Plantelivet på Voderup Klint

Til overdrevsplanterne på klinten hører bl.a. håret viol, følfod, vild hør, mælkeurt, hjertegræs, blågrøn star, merian og bakketidsel. Desuden trives en række vokshatte og den meget sjældne tenformet køllesvamp er fundet en enkelt gang. Ved kilderne findes engkabbeleje og majgøgeurt.

Dyrelivet i kerneområdet

Klenodiet er den varmeelskende klokkefrø, som lever i vandhuller på og oven for klinten – ofte sammen med stor og lille vandsalamander. Af andre padder kan nævnes springfrø og grøn frø. Området huser også stabile bestande af snog og markfirben. Skæv vindelsnegl er fundet på Voderup Klint. Den er under 2 mm lang og indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, da den er ekstremt sjælden i Danmark. Blandt insekterne kan fremhæves billen stor vandkær og den ekstremt sjældne stor guldløber. Af fuglelivet kan nævnes rørhøg, rødrygget tornskade og en god bestand af kornværling og gulspurv. Ved de rette vindforhold er klinten én af øens bedste træklokaliteter for rovfugle og sommerfugle – og formentlig også for flagermus, idet Ærø befinder sig på en betydelig trækrute for troldflagermus mellem Balticum og Vesteuropa.

Ansvarsarter

Stor guldløber, klokkefrø, stor vandsalamander, rødrygget tornskade, kornværling og markfirben.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At områdets storslåede landskab fastholdes og dets biologiske rigdom udbygges
• Udbygning og sikring af levemulighederne for den truede bestand af klokkefrø og de andre padder ved at etablere flere vandhuller og overvintringsmuligheder, samt fokusere på vedligeholdelsen.

Øvrige overdrev i Ærø Kommune

Ligesom øens flade kyster ofte rummer områder med strandeng, rummer klintkysterne ofte overdrev, dvs. lysåbne, forholdsvis tørre græsningsarealer med hertil hørende flora og fauna. Det gælder således sydvestkysten på begge sider af Voderup-fredningen, det gælder også det meste af vejen rundt om Skjoldnæs og de skræntprægede dele af nordkysten,  ikke mindst Borgnæs, samt en del af Dejrø. Af markante overdrevsarealer inde på øen kan nævnes voldene ved Søbygaard og dele af Øster og Vester Bregningemark, Tranderupdal og områder øst for Ll. Rise.

Påvirkninger og sårbarhed

Overdrevene er sårbare over for omlægning, gødskning og tilgroning. Hvis overdrevene ikke bliver afgræsset, vil de med tiden gro til, og de mange særegne planter vil forsvinde.

Vegetationen på overdrev tåler ikke gødskning. Også indirekte gødskning fra omkringliggende marker, spild, udsivende vand eller kvælstof fra luften, påvirker overdrevet negativt.

Pleje af overdrev

På overdrev vil den mest almindelige naturpleje bestå i at fælde opvoksede træer og buske – og genindføre græsning uden at gøde, tilskudsfodre og sprøjte. Hvis der ikke er mulighed for afgræsning, kan man i stedet slå hø på overdrevene.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Opretholdelse af ekstensiv afgræsning af de ærøske overdrev.

Våd Natur

Vandløb

Ærøs vandløb kan groft sagt opdeles i to typer. De, der er forholdsvis uantastede af menneskehånd, og de der har været genstand for omfattende kulturpåvirkning. Sidstnævnte benævnes i daglig tale render, grøfter og kanaler. Ærø er begunstiget af en del mindre bække, hvis vandføring og længde er naturligt begrænset af Ærøs topografi og begrænsede størrelse. Fælles for de bække, der har et naturligt forløb kort før deres udløb i havet, er at de opstrøms dette forløb enten er rørlagte eller løber i grøft. Størstedelen af vandet i de ærøske vandløb er overfladevand/drænvand, hvoraf de fleste har deres udløb mod vest. I flæng kan nævnes Langemade (Tranderup dal), Eskebækken, Kirkebækken og Skydsbækken. Tidligere anvendtes disse bække som deciderede kloakker, hvilket selvsagt ikke havde god indvirkning på dyre- og planteliv, men som følge af øget fokus på et sundere vandmiljø i Danmark generelt, huser de ærøske bække for en stor del bl.a. hav- og bækørreder. Grundlaget for bestandene er et rigt fødeunderlag i form af gammarus, døgnfluelarver m.v. For alle vandløb gælder det, at tilgængeligheden for offentligheden er begrænset, da jorden er på private hænder.

Langemade er det vandløb, der i nyere tid har undergået den største forvandling.

Med hjælp fra velvillige lodsejere blev en rørlagt strækning på 650 m i 2015 genåbnet, så bækken nu har et åbent forløb på 850 m. Siden 1958 havde strækket ellers ligget i rør. Havørrederne  kvitterede hurtigt med megen gydeaktivitet på det nye stræk, og allerede den første vinter taltes mange gydegruber.

Nævnes skal også Odders Bæk, der har sit udløb i Det sydfynske Øhav ved Borgnæs Vandmølle. Bækken løber i et meget naturskønt og kuperet område med elleskov, og ender ud i en opstemt møllesø med et nu restaureret møllehjul. Odders Bæk var formentlig odderens sidste tilholdssted på Ærø.

Derudover findes der som tidligere nævnt et stort forgrenet net af grøfter og kanaler, der oprindelig er skabt til at lede vandet bort fra markerne. Mange af disse er rørlagte. Nævnes kan Dyndebækken, Kattemoserenden, Kragenæsrenden, Muddergrøften, Skovsørenden med flere.

En særlig kategori er landkanalerne, der er sidste led i vandafledningen fra grøfter, småbække og render inden vandet når havet. De er kendetegnet ved, kun at have svagt eller intet fald.

Det betyder, at havvand ofte trænger ind i disse i forbindelse med højvande. Herved skabes et brakt miljø på især det yderste stykke, der er en udfordring for de fleste dyre og plantearter

Plantelivet i og langs vandløb

Bækkene er som oftest omgivet af interessant natur med spændende plantesamfund, såsom mjødurt, majgøgeurt, engnellikerod, trævlekrone og bukkeblad.

Al den stund, at vandet i grøfter og kanaler som udgangspunkt er næringsbelastet, er det primært næringselskende vækster, der trives langs disse. Som eksempel kan nævnes lodden dueurt og tagrør. På ingen måde truede planter, men alligevel af stor betydning for mange dyrearter, der enten har disse som værtsplanter eller benytter dem til skjul og redebygning.

Dyrelivet i og langs kanaler og grøfter

Selvom grøfterne og kanalerne er stærkt kulturpåvirkede og som sagt er tilpasset behovet for afvanding, så kan de sagtens have naturmæssig værdi. Dels som levesteder/refugier for fugtighedselskende planter og dyr, dels som spredningskorridorer for førnævnte. Et friskt eksempel er en stadig voksende bestand af bl.a. karusser og ni-piggede hundestejler i Søbygårds nyligt genetablerede voldgrav. Disse fiskearter er kommet til voldgraven via drænrør og grøfter fra oplandet omkring Skovby. Samtidig et eksempel på, at vandløbene ofte er forgrenede og sammenhængende. Her går drænet tydeligvis gennem mose/grøft/sø.

Bundforholdene i kanalerne er ofte slammede grundet den begrænsede vandgennemstrømning. På trods af dette besøges de ærøske kanaler ofte af vandrefisk som ørred og ål, der tiltrækkes af det ferske vande. Dertil ses en række dyr, der har fast ophold i kanalerne; på de yderste stykker er det ofte tre-pigget hundestejle, kutling og rejer, længere inde ses primært karusse, skalle og i enkelte tilfælde gedde. Dette tiltrækker fiskespisende fugle, såsom skarv, fiskehejre og isfugl. Isfuglen ses eksempelvis fast ved Gråsten Nor- dæmningen uden for ynglesæsonen.

Dyrelivet i og langs bækken

Diverse iltkrævende vandinsekter så som døgnfluelarver og vårfluelarver samt havørreder og bækørreder. Af fugle kan nævnes kærsanger og rørsanger.

Påvirkninger og sårbarhed

Landbrug kan give en utilsigtet næringsstofbelastning og forurening med pesticidrester. Derudover kan der også opstå utilsigtede punktforureninger. De få vandløb som optræder i Vandområdeplanerne 2015-2021 har enten en ”ukendt tilstand” (Midtmarksrenden og Gråsten Nor Landkanal) eller en ”moderat økologisk tilstand” (Skydsbæk og Eskebæk) – eller en ”dårlig økologisk tilstand” (Odderens Bæk og Tranderupafløbet).

Pleje af vandløb

Det er gavnligt at fjerne eventuelle spærringer, så vandrefisk har fri adgang til småbække opstrøms kanalerne. Hvis og hvor det er muligt, bør rørlagte bække og render fritlægges af hensyn til dyre- og planteliv.

Plejen af vandløbene er meget vigtig. Grundet de ærøske vandløbs lidenhed bør denne pleje foregå nænsomt. Løbene bør plejes, således at der opstår variation. Variationen vil skabe basis for større biodiversitet. Eksempler på pleje kan være fældning, plantning, foring med grus og sten, uddybning, slyngning etc. Det er vigtigt, at vedligehold udføres på korrekt måde med udgangspunkt i vandløbsregulativerne.

Vandrådsarbejdet

I forbindelse med forberedelsen de vandområdeplaner, som skal gælde for 2021-2027 er der nedsat lokale vandråd. Vandrådene skal sammen med kommunerne medvirke til at prioritere indsatser, der kan forbedre det fysiske miljø i vandløb. Ærø Kommune deltager i et vandråd for hvert af hovedvandoplandene Det Sydfynske Øhav og Lillebælt/Fyn. De økonomiske rammer for de to vandråd er hhv. 9 mio. kr. og 15.5 mio. kr. Vandrådene der er nedsat primo december 2019 vil efter Kommunalbestyrelsens behandling fremsende forslag til indsatsprogram til Miljøstyrelsen senest den 22. september 2020.

Ansvarsarter

Havørreder og bækørreder.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At skabe en god økologisk tilstand i vandløbene og dermed øge biodiversiteten.
• At grødeskæring og oprensning udføres under hensyn til plante- og dyrelivet.
• Genåbning af rørlagte strækninger, herunder tilløb til Gråsten Nor Landkanal fra Frydendal, Præstemarksbækken øst for Præstens Vej.
• Fjernelse af spærringen ved Vitsø Landkanal (stik vest for Søbygård).
• At udnytte det potentiale som Eskebækken, Kirkebæk og Skydsbæk har for at blive gode gydevandløb for havørreder, hvis de genåbnes og genslynges på samme måde som Langemadeafløbet.

Vandhuller

De ærøske vandhuller ligger spredt i landskabet ud over hele øen. De er vigtige levesteder for en lang række dyre- og plantearter.

Hvor mange vandhuller, der var på Ærø, da der var flest, vides ikke. Men på kort fra 1868 kunne optælles 593 af slagsen. Nogle opstod i forbindelse med mergelgravning, andre anlagdes som deciderede vandingshuller til kvæg og lignende, mens kun en mindre del havde naturlig oprindelse (Weichel-istiden 117.000-11.700 år siden).

Strukturændringerne i landbruget betød, at de mistede deres funktion og dermed også, at mange blev drænet bort eller sløjfet på anden vis. Af de tiloversblevne ændredes mange fra at være lysåbne og afgræssede til at blive skyggefulde og mørke. Samtidig blev samme vandhuller ofte brugt som losseplads. Det betød, at der i 1984, hvor der blev foretaget en vandhulsregistrering på Ærø, at antallet af vandhuller var dalet til 289 deciderede vandhuller. Op gennem 1980-90’erne opstod der en større bevidsthed om og vilje til at beskytte vores våde ferske biotoper, hvilket betød, at der opstod tilskudsordninger til oprensning og nygravning af vandhuller. Det har betydet, at der i dag kan tælles små 400 vandhuller på Ærø.

Dog ikke sådan at forstå, at de alle er vandhuller af høj biologisk værdi, da et vandhul fra den dag det graves, i princippet er under tilgroning. Dette gælder især vandhuller, der ikke afgræsses eller/og ligger i umiddelbar nærhed af en større samling træer. Det betyder i princippet, at for at forblive et vandhul skal det løbende plejes og, som grundregel, bør oprenses ca. hvert 10. år

Plantelivet i vandhullerne

Mange sump- og vandplanter er tilknyttet de ærøske vandhuller. Nævnes kan arter som billeboklaseskærm, bukkeblad, vandspir, vandrøllike, vandranunkel sp., pindsvineknop m.fl.

Dyrelivet i vandhullerne

Da nu antallet af vandhuller særligt gennem det sidste århundrede er decimeret væsentligt, betyder det naturligvis også at de dyre- og plantearter, der er tilknyttet disse har undergået samme skæbne. En del af disse i så voldsom grad, at de er blevet fredet. Det gælder bl.a. en hel dyregruppe, nemlig padderne. Inden for denne gruppe, er Ærø forholdsvis godt repræsenteret, idet øen fast huser 7 af Danmarks 15 arter; grøn frø, springfrø, klokkefrø, grønbroget tudse, strandtudse, stor- og lille vandsalamander. Når benævnelsen ”fast” bruges, skyldes det enkelte fund af skrubtudse, der dog ikke har kunne påvises som ynglende. Som sagt er de alle fredede, men enkelte har særstatus. Det drejer sig om klokkefrø, springfrø, strandtudse, grønbroget tudse og stor vandsalamander, der alle er omfattet af EU´s Habitatdirektiv. Fælles for de nævnte padder er, at de alle ynder lysåbne, lav- og rentvandede vandhuller. De er således gode indikatorer for, hvorvidt vandhullet er af god biologisk kvalitet. Særligt for Ærø, skal nævnes den grønne frø, der er meget talrig på øen, og grundet sin højlydte kvækken i ynglesæsonen og sin villighed til at færdes, hvor mennesker færdes, kendes af de fleste ærøboer.

Grønbroget tudse og strandtudse er genintroduceret til Ærø i forbindelse med bl.a. et EU Life- projekt til beskyttelse af strandenge. Her er de udsat bl.a. på Urehoved, hvor de har skabt en lille, men indtil videre levedygtig bestand.

Klokkefrøen er en ikonisk art, der dog desværre mistrives på Ærø. Det til trods for, at der gennem årene er gjort en betydelig indsats for artens trivsel. Sammenligner vi Ærø med de steder i Det sydfynske Øhav, hvor de trives, såsom Avernakø, Birkholm og Hjortø, så er det tydeligt, at dyrket jord i ynglevandhullernes nærhed har negativ indflydelse på ynglesucces.

Springfrøen, Ærøs eneste brune frø, er nok den art på øen, der inden for de sidste 20 år har haft den største tilbagegang. Fra at være vidt udbredt over hele øen, er springfrøen trængt tilbage til enkelte områder. Årsagen er endnu uvis.

De to salamanderarter trives godt på Ærø. Lille Vandsalamander er naturligvis mest udbredt, men Stor Vandsalamander trives også fint og kan findes i mange vandhuller over hele øen. Da den er mindre forureningstolerant end sin lille fætter, er den også en art, der er god indikator for biologisk velfungerende vandhuller.

Mange insekter er knyttet til vandhullerne, hvor de lever en stor del af deres liv i form af larvestadie. Nævnes skal her kejserguldsmed, rødåret hedelibel, stor vandkær og dykkervandkalv. Ofte får Ærø grundet sin sydlige placering besøg af sjældnere varmekrævende arter. Nogle slår sig ned og laver faste bestande. Artsrigdommen hos fisk i de ærøske vandhuller er lav. Fisk finders primært i større vandhuller (småsøer). Af kendte naturlige arter findes aborre, karusse, skalle, ål, nipigget hundestejle og gedde. Sidstnævnte er vel at betragte som truet på øen, idet den efterhånden kun findes i vandhuller på Vestærø. Ikke naturligt hjemhørende arter som græskarpe, regnbueørred, guldfisk m.m. er uønskede i vandhullerne.

Påvirkning og sårbarhed

Som tidligere nævnt er et vandhul i princippet under tilgroning i det øjeblik det er gravet. Hvor hurtigt tilgroningen sker, afhænger af flere forskellige faktorer. Ligger vandhullet i en lavning, hvilket de typisk gør, er det ofte udsat for en næringstilførsel fra dræn og overfladevand fra nærliggende marker, der gør, at vandhullerne hurtigt gror til og vandkvaliteten i øvrigt hurtigt forringes. Drænes der i området, hvor vandhullet ligger, er det truet af udtørring. Plantes der træer på vandhullets sydøst og vestside, vil det ad åre komme til at ligge i skygge, hvilket er dårligt for varme- og lyskrævende dyre- og plantearter. Ydermere vil mange træer omkring et vandhul have en drænende effekt på hullet.

En del kystnære vandhuller er udsat for oversvømmelser. Det er en del af disse vandhullers vilkår, og dyre- og plantelivet har tilpasset sig disse skiftende forhold, men med en forventning om stigende havvandstand, kan man frygte, at denne påvirkning vil blive så voldsom, at de ikke længere kan fungere som ynglevandhuller for bl.a. strandtudse, grønbroget tudse og grøn frø.

Andehold og udsætning af fisk kan meget hurtigt ødelægge et ellers biologisk velfungerende vandhul.

Fjernes der diger, der støder op til vandhullet eller i umiddelbar nærhed, fratages dyr og planter en vigtig betingelse for trivsel. For mange af vandhullets dyr er diget vigtigt som spredningskorridor og overvintringsplads. Et isoleret vandhul midt i en mark har kun en ringe biologisk værdi medmindre, det har en bred bredzone til fødesøgning og overvintring.

Pleje af vandhuller

Der er gavnligt at fjerne skyggefuldt vegetation og mindske tilførelsen af næringsstoffer fra drænvand.

Ansvarsarter

Springfrø, klokkefrø, stor vandkær og stor vandsalamander.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At der etableres randzone omkring nyetablerede vandhuller
• Pleje af udvalgte vandhuller og gadekær
• At fokusere indsatsen på vandhuller, hvor der yngler habitatarter
• Etablering af vandhuller på højjord i umiddelbar nærhed af kystnære vandhuller, der er udsat for oversvømmelse og etablere diger for at sikre at havvandet ikke ødelægger vandhullerne
• Oplysning om pleje af vandhuller

Moser

Mange ærøske stednavne, såsom Stærmose, Kattemose, Ellemose, Snekkemose, Birkemose m.fl., vidner om, at moser tidligere har spillet en rolle i folks bevidsthed/ landbruget. På Ærø blev der i forbindelse med moseregistrering i 1995 udført af det daværende Fyns Amt, registreret 50 moser over 2.500 m2. I dag har de mistet deres rolle som græsningssted og til høslæt, hvilket har betydet, at de er under tilgroning af pil og tagrør, så de er gået fra at være lysåbne til at være skyggefulde. Det betyder, at de lave, lyskrævende plantearter, der kun trives på fugtig bund, er blevet udkonkurreret og er forsvundet fra mange af deres voksesteder. Ydermere er de ærøske moser siden hen i mange tilfælde blevet udsat for dræning.

Men hvad definerer en mose? En mose finder man på steder, hvor grundvandet står så højt, at jorden er vandmættet, men uden at jordoverfladen permanent står under vand. Man skelner mellem forskellige mosetyper. På Ærø registreredes i 1995 primært typen overgangsrigkær, der er den mest almindelige mosetype i Danmark (men er i stærk tilbagegang).

Overgangsrigkær findes hyppigst udviklet på moræneaflejringer, hvor indholdet af næringsstoffer er relativt stort. Majgøgeurt og engblomme (findes ikke længere på Ærø) er karakteristiske urter knyttet til denne kærtype. En stor del af disse overgangsrigkær er med stor sandsynlighed i dag at betragte som rørsump pga. manglende afgræsning.

Derudover finder man på Ærø resterne af ét ekstremrigkær, beliggende i Gydemades østlige del. Kærtypen udvikles på kalkholdige moræneaflejringer, hvor kridtflager ligger i jordoverfladen, på tørlagt søbund, samt på hævet eller inddæmmet havbund, hvor marine aflejringer har et stort indhold af muslingeskaller. Gydemade var indtil 1960’erne en særdeles vigtig botanisk lokalitet med sjældne plantearter som orkideerne mygblomst, kødfarvet gøgeurt og sump-hullæbe. Lokaliteten blev drænet kort tid efter opdagelsen. Mosen i Gydemade var uden tvivl den mose med størst botanisk betydning, men andre moser nævnes også i ovenstående moseregistrering som værende værdifulde. Det er Mosen ved Muddergrøften mellem Olde og St. Rise, mosen ved Eskebækkens udløb, dele af Kattemosen samt mosepartiet nær kysten i Tranderup Dal.

Under konklusionen for rapporten ”Moser i Fyns Amt”, 1995, står bl.a.:

”Såfremt Ærøskøbing Kommune og Marstal Kommune på længere sigt skal indeholde et artsrigt plante- og dyreliv tilknyttet de ferske vådområder, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at gennemføre en naturpleje, der genskaber/vedligeholder et antal moser med en lavt voksende kærvegetation. Det er også nødvendigt med en stedvis hævning af vandstanden med henblik på enten at genskabe tidligere kendte moser eller at udvide og skabe bedre livsbetingelser for planter og dyr i eksisterende moser.”

Eksempler på plantelivet i moserne

Majgøgeurt, engkabbeleje, trævlekrone, engnellikerod, bukkeblad, topstar, kæruld.

Eksempler på dyrelivet i moserne.

Grøn frø, springfrø, snog, gøg, rørsanger, sivsanger, kærsanger, vandflagermus.

Påvirkning og sårbarhed. Moser er især sårbare overfor dræning og vandstandssænkning samt gødskning. Når vandstanden i en mose sænkes, ændres konkurrenceforholdet mellem fugtigbundsarter og arter, som klarer sig bedre på tørrere bund. De fleste moser er desuden meget præget af tilgroning med pil og høje planter, hvilket giver en mindre varieret flora, da mange lavt voksende og lyskrævende planter skygges væk. Næringsstofpåvirkning fremmer tilgroning.

Pleje af moser

Ønsker man en lysåben mose, med stor planterigdom, så er det vigtigt at denne afgræsses. Er tilgroningen sket og ønsker man ovenstående mosetype, er det vigtigt at eventuelle skyggende træer og buske fjernes. Der bør ikke gødes eller sprøjtes på arealet.

Ansvarsarter

Vandbrunrod, maj-gøgeurt, trævlekrone, tue-star, syd-flagermus, ægbladet fliglæbe, springfrø m.fl.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Afgræsning af de ærøske moser
• Fjernelse af uønskede, skyggende vækster
• Hævning af vandstand, hvor det er formålstjenstligt.

Grundvand

Ærø er opbygget af lag fra den næstsidste istid (Saale), mellemistiden (Eem) og den seneste istid (Weichel). Grundvandsmagasinerne er små, da ingen gletsjere er blevet liggende i længere tid, og derfor er aflejringerne af smeltevandssand relativt sparsomme. En stor del af magasinerne består sandsynligvis af en finkornet delvist vindaflejeret sand, som kaldes ”det hvide sand”

Påvirkninger og sårbarhed

Drikkevandsressourcerne på Ærø er sårbare. Grundvandsmagasinerne er sammenlignet med andre steder i Danmark relativ små og svagtydende, og der er næsten boret overalt efter vand.

Det er de tre gletsjerfremstød fra sydøst og nordvest under den sidste istid Weichel (117.000- 11.500 år siden), som har gjort grundvandsmagasinernes forløb kaotisk. Gletsjerne har skubbet lagene op i flager, som ligger i pakker op ad hinanden. I klinte-profilerne ud mod Østersøen kan man se de gletsjeropskudte flager. Lagpakkerne har givet Ærø små og skråt liggende grundvandsmagasiner. Det er svært at bestemme nøjagtigt, hvor de ligger, og om de har forbindelse til hinanden. Desuden ligger sandet nogle steder tæt på overfladen, hvilket øger sårbarheden for forurening med pesticider og nitrat.

Hvordan beskyttes grundvandet?

Den komplekse geologi gør, at vi skal passe ekstra godt på grundvandet. Det er især arealerne, der er udpeget som Indsatsområder med hensyn til pesticider og nitrat, der er vigtige at beskytte (figur 5), da en stor del af drikkevandet på Ærø dannes her. I stedet for konventionel landbrugsdrift kan jorden f.eks. anvendes til pesticidfri/økologisk dyrkning, dyrkningsfrie arealer, solcelleparker, naturprojekter eller skovrejsning.

Ifølge tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 skal kommunerne gennemgå de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’erne, og arbejde på, at der indgås frivillige aftaler med lodsejerne om beskyttelse af områderne, hvis de vurderes at være sårbare overfor pesticider. Den komplekse geologi på Ærø gør imidlertid, at alle BNBO’er som udgangspunkt vurderes at være sårbare. Der er dog den problemstilling, at 32 ud af 34 boringers BNBO’er blev udlagt med 2 års oplande. Fremover skal de kun udgøres af 1 års oplande. Staten vil først udlægge de nye BNBO’er i 2021/2022, men der vil inden da være taget kontakt til lodsejerne mht. mulighederne for at indgå en aftale.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• At de tre private vandværker (Ærøskøbing, Rise og Søby) fortsat skal levere urenset drikkevand til de ærøske forbrugere (Ærø Vand A/S er nødsaget til at rense deres vand med et kulfilter).
• At støtte op om vandværkernes arbejde med at sikre fremtidens rene drikkevand ved at gøre det muligt at udtage jord fra intensiv landbrugsdrift i Indsatsområderne med hensyn til pesticider og nitrat, samt leve op til tillægsaftalen til aftale om Pesticidstrategi 2017-2021.
• Opmærksomhed på punktforureninger fra f.eks. gamle lossepladser

Diger, levende hegn og grøftekanter

På grund af Ærøs særlige landbrugshistorie er øen meget rig på diger og levende hegn. De er af allerstørste betydning såvel landskabsæstetisk som biologisk. De rummer en righoldig flora og fauna, og de fungerer som spredningskorridorer for dyr og planter – og de giver læ og fourageringsområder for vildtet. De bidrager samtidig til mikroklimaet og landskabets stabilitet i forhold til erosion, fordampning og udvaskning til vandløb. Ikke mindst giver de landskabet karakter og afveksling og er med til at fortælle dets historie fra middelalderen til i dag. Ærø Kommune har derfor iværksat en omfattende kortlægning af øens digesystemer.

Kortlægningen vil medføre et præcist overblik over, hvilke diger og hegn, der er beskyttet af Museumsloven § 29 a, stk. 1 og derfor ikke må ændres på.

Grøftekanterne er små striber værdifuld natur i det ellers stærkt opdyrkede land og her kan smådyr leve og vandre samt talrige plantearter trives.

Plantelivet

De tørre, lysåbne diger rummer mange flerårige, blomstrende urter. Mere end en fjerdedel af alle danske hjemhørende blomsterplanter findes her. Inklusive sjældenheder. På et af digerne ved Bregninge gamle teglværk findes således den sjældne skærmplante seglblad. På diget ud mod vejen ved Rise Kirke vokser den yderst sjældne slangerod, som er kommet hertil i middelalderen med munke sydfra. I Borgnæs findes vrietorn.

Hegnene består typisk af tjørn, hyld, frugtbærende buske, eg, mirabeller og (stynede) popler. Hegnene er livsvigtige for de dyr og insekter, der har dem som levested eller bruger dem som veje gennem landskabet. Enkeltstående træer kan bevares ved stævning.

I rabatterne og på skråningerne veksler blomsterarterne gennem årstiderne og giver afvekslende oplevelser. I højsommeren er den indslæbte cikorie meget karakteristisk langs de ærøske veje.

Dyrelivet

Sten- og jorddiger er gode leve- og overvintringssteder for dyr som markfirben, stålorm, snog og områdets padder. Også traditionelt vildt som harer, fasaner og agerhøns har glæde af diger og hegn som skjul og fødesøgningssted. Der er desuden observeret lækatte.

I de levende hegn trives bl.a. agerhøne, kornværling, tornsanger, gulspurv og i de hule popler flagermus og tidligere kirkeugler. Mange insekter, herunder sommerfugle og bier, bruger grøfterne til fødesøgning og som levesteder. Padderne bruger dem til fouragering og vandring.

Sårbarhed og trusler

Diger, hegn og grøftekanter er meget smalle strimler i landskabet, og de påvirkes derfor stærkt af den måde naboarealer som veje og marker behandles på. Vejsaltning, nedklipning af hensyn til trafikken, drivende sprøjtemidler og udsivende gødning fra marker truer disse levesteder og bidrager til at gøre dem biologisk fattige. Digegennembrud af hensyn til markredskaber bidrager til at hæmme artsspredningen og isolere dyre- og plantebestande. Museumsloven giver dog en lang række hegn og diger god beskyttelse og reducerer skadevirkninger.

Pleje

Det er ønskeligt, at der bevares mangfoldig urtebevoksning på digerne. Hvis man fra tid til anden må reducere bevoksningen, er skånsom beskæring uden brug af sprøjtemidler den bedste metode.

Grøfter og grøftekanter vedligeholdes bedst ved slåning to gange om året, første gang fra midten af maj til lidt ind i juni og anden gang fra midten af september. Derved bevares den naturlige plantevækst, og bl.a. sommerfugle og insekter skånes. For arealer med sjældne planter må man afvige fra disse tidspunkter, hvor det er hensigtsmæssigt. På grøftekanter, som er belastede af næringsstoffer og derfor truer med at gro til i græs, er det en stor fordel for floradiversiteten, hvis det afslåede materiale fjernes fra grøfter og grøftekanter.

Ansvarsarter

Planter: Seglblad (på diget ved Bregninge gamle teglværk), hulkravet kodriver, kornet stenbræk, engkarse og slangerod.

Dyr/fugle: Markfirben, agerhøne og bomlærke.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Kun i helt særlige tilfælde at dispensere fra forbuddet mod ændringer af diger.
• At der stilles vilkår om, ved meddelelse af tilladelse til digegennembrud, at området hvor diget fjernes ikke må sprøjtes.
• At de levende hegn bevares og beskæres for at hindre tilgroning.
• At passe grøfter og grøftekanter ved kun at slå dem to gange årligt i perioden fra midt i maj til midt i juni og efter midten af september.
• Plantning og fortsat styning af de karakteristiske popler
• Plantning af flere levende hegn

Skove

Under 2% af Ærøs areal er skov, og Ærø ligger dermed langt under landsgennemsnit på 14%. Skovrejsning er dog et vigtigt redskab, når der skal arbejdes intensivt med kulstofbinding.

Derudover kan skovrejsning også anvendes som et redskab til at beskytte grundvandet fra forurening med pesticider.

Naturstyrelsens skove

Egehovedskoven og Toftegårdsskoven er unge og bynære, med betydelige friluftsmæssige interesser. Egehovedskoven syd for Marstal er plantet fra 1981 – 1983 og består primært af eg med iblandet skovfyr eller østrigsk fyr. Der findes også en række andre træarter så som bøg, ædelgran, lærk, birk og avnbøg. Alt i alt en varieret beplantning, der allerede har skovpræg.

Toftegårds-skoven nord for Marstal er tilplantet i 1993 og består af eg, bøg og ask. Derudover er der mod syd åbne arealer med græs, udlagt af hensyn til skovens naboer mod syd.

Drejskoven er smal plantage, som blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet på inddæmmet havbund. Skoven er meget varieret med mange små forskellige bevoksninger. Skoven fremtræder fra landevejen som en fyrreskov, men indeholder mange løvtræarter i den del der ligger ind mod Gråsten Nor. De mest anvendte træarter er østrigsk fyr, skovfyr, bjergfyr, contortafyr, eg, poppel, birk, lind og ahorn.

Lille Rise Skov på skråningerne mellem Lille Rise og Gråsten Nor består for en meget stor dels vedkommende af en bevoksning af nobilis med frøavl for øje, samt mindre bevoksninger med eg, ask og bøg.

Borgnæs Skov vest for sommerhusområdet er en ung løvskov, plantet i 1990. Den består fortrinsvis af bøge-, eg- og askebevoksninger.

Vorbjerg Skov er ligeledes en ung skov bestående af bøge-, ege-, aske-, linde-, og fuglekirsebærbevoksninger. Den er plantet på Vitsø Nors sydlige skrænter.

Private skovarealer

Derudover er der flere mindre privatejede skovarealer, herunder bl.a. den 4 ha store Loddenbjerg Plantage, som er Ærøs ældste skov. Norskoven henligger i en tilsyneladende urørt stand, og der findes store flagspætter. Derudover er der en række små bevoksninger, som byder på variation i landskabet og ynglemuligheder for rovfugle og skjul for vildt.

Pleje

De fleste skovarealer drives som traditionel skovdrift, dog arbejder Naturstyrelsen hen i mod at drive deres skovarealer efter en naturnær skovdrift.

Plantelivet i skoven

Egeskovhoved er den skov, som har den største variation af planter. Især brombær er talrig, men også feber nellikerod forekommer i stort antal. Ellers ses kaprifolium, ribs, stikkelsbær og stor fladstjerne hyppigt. Orkideen skovhullæbe forekommer desuden i betydeligt antal.

Ægbladet fliglæbe findes i begrænset omfang. Desuden trives et stort antal svampearter.

Dyrelivet i skoven

Husmår, hare, rådyr og dådyr. Skovskade, ravn og skovhornugle. Springfrø. I 2019 ynglede Ærøs første havørnepar i nyere tid i et mindre skovareal.

Ansvarsarter

Havørn, skovhornugle og orkideen skovhullæbe.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Øget skovrejsning på egnede arealer af hensyn til klima, biodiversitet og grundvand.

De ærøske kyster

Ærøs 80 km lange kyststrækning byder på autentisk natur i en grad, som ikke ses andre steder på øen. Derudover er kysterne og deres skrænter også refugier for mange arter, som er i tilbagegang inde i landet: Insekter, padder, krybdyr, fugle m.m.

Den store variation i kysttyper, sætter naturligvis også sit præg på det kystnære dyre- og planteliv i havet. På sydvestsiden af Ærø finder vi en undervandsflora, der er tilpasset et liv i et miljø med megen påvirkning af bølger og strøm. Det kan ikke undgås, al den stund, at den dominerende vindretning i Danmark er vestlig. Kun de mest hårdføre vækster, holder stand her. Bevæger man sig under overfladen, finder man et undersøisk landskab med partier af sten, små og store, hvor diverse algearter og blæretang er dominerende, vekslende med gruspartier og sandede områder. Blåmuslinger hæfter sig fast på sten og grus, og danner visse steder deciderede banker. I disse områder trives fisk – især skrubbe, havørred, savgylte, havkarusse, kutling, tobis, m.m. Det kystnære vand er her iltrigt, som følge af den megen bølgeturbulens.

På Ærøs nordøstside finder man primært et beskyttet miljø med undersøiske skove af ålegræs. I bugter og vige er vandet ofte mere stillestående og her aflejrer sediment sig, med det resultat, at bunden her kan være meget dyndet. I de områder trives især de fisk, der er knyttet til ålegræs som forskellige kutlingearter, ål og ålekvabbe.

Derudover trives arter som skrubber og makreller fint i Det sydfynske Øhav. I de senere år ha strengetang, som er en algeart, spredt sig meget øens kyster rundt.

Eksempler på plantelivet langs kysten

Strandkål, strandbede og strandmandstro.

Dyrelivet langs kysten, samt påvirkninger og sårbarhed

Størstedelen af kystvandene omkring Ærø har en samlet ”ringe økologisk tilstand” (Vandområdeplanerne 2015-2021), og kystvandene vrimler desværre heller ikke med store bestande af fisk, og for nogle arters vedkommende har tilbagegangen været voldsom. Det gælder f.eks. torsk og multe.

Torsken er gået fra at være en almindeligt forekommende fiskeart til at være en decideret sjældenhed. Kun i forbindelse med vinterens gydetræk findes arten i større mængder omkring Ærø, dog ikke kystnært. Den faldende torskebestand har givet en voldsom opblomstring af strandkrabber, der var en vigtig fødekilde for torsken. De mange krabber skaber en økologisk uligevægt. Det er muligt, at ændrede havtemperaturer og saltholdighed har begrænset torskens ynglesucces, men også overfiskningen spiller en rolle.

Multen er et forholdsvis nyt bekendtskab i Danmark. Den sås første for alvor omkring Ærø i 1980’erne, var hyppig 1990’erne og 00’erne, men er i de senere år blevet en sjældenhed. Multen er en trækfisk, så det er vanskeligt at sige, hvorvidt det er ændrede livsbetingelser i de sydeuropæiske farvande (hvor den er hjemhørende) eller overfiskeri i deres sommerrevir i Danmark, der er årsag til tilbagegangen? Faktum er dog, at de fisk, der besøger de danske farvande, var velvoksne og gamle fisk, mange på mere en 15 år, så de er sårbare.

Der kunne nemt listes flere arter op, der mistrives, men heldigvis findes der også succeshistorier. Skrubben ser ud til at trives fint i disse år, og det er glædeligt, at makrellen igen er begyndt at dukke op langs Ærøs kyster efter at have været nærmest fraværende siden 1960’erne. Havørreden trives også fint, men bestanden er primært et resultat af udsætninger foretaget af Havørred Fyn, som Ærø også er en del af. Ganske vist kan Ærø igen bryste sig med at have enkelte vandløb med havørredopgang, men produktionen af yngel i disse vandløb udgør kun en brøkdel af de ørreder, der svømmer rundt langs Ærøs kyster.

Stenrev

Det vigtigt for den ærøske turistindustri at kunne tilbyde et varieret og spændende fiskeri langs de ærøske kyster. Ærø Kommune har ikke indflydelse på fangstkvoter og deslige, men det vil med stor sandsynlighed være muligt at forbedre torskens livsbetingelser. Dette kunne ske ved en reetablering af nogle af de mange kystnære stenrev langs Ærøs kyster, der specielt op gennem 1950’erne og 1960’erne blev fjernet af stenfiskere.

Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom og meget store mængder (biomasse) af både planter og dyr. Når man så samtidig ved, at stenrev næsten altid er omgivet af mudder- eller sandbund, så forstår man, at stenrev fremtræder som ”havbundens oaser”. Stenene er helt nødvendige som fæste for tangskovens planter. Tangskovene binder store mængder af næringssalte i deres organiske materiale, så stenrevene fungerer altså også som en slags biologisk rensningsanlæg for næringssalte i havet. De kan på den måde altså være med til at minimere risikoen for iltsvind. Og skulle iltsvind alligevel opstå, så fungerer stenrevene, der jo skyder op i vandmassen i forhold til det øvrige undersøiske landskab, som en slags ”Noahs Ark” for bundlevende organismer. Her søger de opad i vandsøjlen, hvor iltforholdene ofte er væsentlig bedre end ved bunden. Herfra kan de så igen sprede sig ud og genskabe bundfaunaen, der var ramt af iltsvind, når forholdene igen bedres. Også blåmuslinger nyder godt af muligheden for at hæfte sig på sten, og er på den måde med til at skabe bedre vandkvalitet ved deres filtrerende levevis.

Udover en fast bestand af fisk, som havkarusse, tangspræl, toplettet kutling, savgylte, snippe m.fl. får revene også i perioder besøg af trækkende fisk. Det kan være æde- eller gydetræk, og her er torsken en typisk fisk. Samtidig fungerer revene også som opvækstområde for torskens yngel.

Et eksempel værd til efterfølgelse er Sønderborg Kommune, som i samarbejde foreningen Als Stenrev har genskabt hele 19 stenrev, støttet af Velux Fonden. 35.000 tons sten er siden 2012 lagt ud.

Stenrev er blandt de 8 marine naturtyper, der er omfattet af Habitatdirektivet, og som Danmark er forpligtet til at udpege habitatområder for.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Tilvejebringelse og bevaring af en høj biodiversitet langs kysterne og i havet
• Reetablering af stenrev i havet omkring Ærø
• Formidling om kysternes og havets rigdomme

Invasive arter

De ærøske kyster

De danske farvande har gennem mange år været udsat for utilsigtet indførelse af ikke hjemhørende dyre- og plantearter primært via ballastvand fra oceangående fragtskibe.

Mange arter klarer sig ikke under de fremmede forhold, mens andre er mere tilpasningsdygtige og opformerer sig hurtigt. Det gælder bl.a. sortmundet kutling, der spreder sig med stor hast og i kraft af deres talrighed, hårdførhed og aggressivitet skaber ravage i de økologiske systemer. Arten er i de senere år også fundet langs de ærøske kyster. Endnu i mindre antal, men man må forvente, at den vil blive talrig, og så bliver man formentlig nød til at forholde sig til den som skadevolder.

Af andre arter, som er dukket op langs Ærøs kyster kan nævnes amerikansk knivmusling og stillehavsøsters.

Invasive arter på land Rynket rose – Hyben

Rynket rose optræder alle vegne. Planten tåler salt, tørke, hård frost og stærk vind, og spreder sig især på sandede jorder såsom sandstrand, i klitter, på strandenge og strandoverdrev.

Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Spredningen af rynket rose medfører en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter skygges ud af deres habitat og resultatet er et artsfattigt plantesamfund.

Japansk pileurt

Japansk pileurt stammer fra det fjerne østen. Den er en stor, livskraftig staude og derfor populær som prydplante. Japansk pileurt kan blive 1-3 meter høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2.

Japansk pileurt skygger den naturlige vegetation ihjel og forringer de landskabelige og rekreative værdier, når den omdanner lysåbne arealer til tætte uigennemtrængelige bevoksninger. Japansk pileurt er meget svær at bekæmpe på grund af dens omfattende rodnet og kraftige vækst.

Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur (den findes på enkelte lokaliteter på Ærø), hvor den fortrænger andre plantearter. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørneklo, kun nogle få insekter og snegle kan leve her.

Kæmpebjørnekloens saft er giftig, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys, og hvis huden udsættes for sollys, får man alvorlige forbrændinger. Samtidig kan huden kan blive ved at være følsom over for sollys i årevis.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• Bekæmpelse af invasive planter på land.

Formidling og tilgængelighed

Ærø er vidt og bredt kendt for sine enestående bymiljøer og sin maritime nutid og fortid. At øen også rummer naturværdier, der rækker helt op i international klasse, er vistnok mindre kendt. Det Sydfynske Øhav med Ærø som markant sydlig afgrænsning udgør et på globalt plan enestående anskueligt eksempel på et sunket og synkende istidslandskab. Der arbejdes derfor på at få øhavet godkendt som UNESCO Global Geopark.

Det har store perspektiver at fremføre Ærøs naturværdier for turister såvel som for lokale. I det foregående er der redegjort for, hvordan Vitsø på få år er blevet en naturperle, der har potentiale til at tiltrække naturelskere fra fjern og nær, og for hvordan både Stokkeby Nor og Gråsten Nor kan bringes i en tilstand, hvor naturværdierne med enkle midler kan mangedobles til gavn for klima, biodiversitet, turisme og lokales daglige glæder.

Ud over det store potentiale i norene er det oplagt at pege på det enestående landskab omkring Voderup Klint, herunder et stort udvalg af meget sjældne dyre- og plantearter. En ofte overset kvalitet ved det ærøske fugleliv er overvintringen af talrige og talstærke arter. Langs Ærøs sydvestkyst ligger om vinteren ofte 15.000 edderfugle iblandet sortænder, fløjlsænder og sortstrubede lommer. I Vitsø og langs øens nordkyst flokkes om vinteren sangsvaner, blishøns (jaget af havørne), troldænder og en hel del sjældenheder. I træktiderne flokkes vadefugle og andearter i norene og på de fladvandede kyster. Klokkefrøernes karakteristiske sang fortryller lydbilledet ved vandhuller langs sydvestkysten.

Ærø Kommune har i mange år arbejdet intensivt på at øge tilgængeligheden i form af cykel- og vandrestier og ”Spor i Landskabet”. Den nationale cykelrute (N8) fører fra Ærøskøbing til Søby langs nordkysten. De fynske cykelruter (91 og 92) forløber øen rundt langs syd- og nordkyst fra Ommel til Søby. Lokale cykelruter forløber gennem dele af Vitsø, i terrænet oven for Ærøskøbing (Ejnars Sti) og langs Nevre Strand. Vandrestien Øhavsstien fører langs nordkysten fra Marstal Havn til Søby Havn, og vandrestien Kyststien forbinder Marstal og Vitsø langs sydkysten. På Ærø er der også to afmærkede ruter med ”Spor i Landskabet”. Ved at følge ”Sporet ved Gråsten Nor” kan man høre springfrøen i maj/juni, se majgøgeurt i Gråsten Nor og besøge Drejcenteret ved Drejskoven, som er et naturcenter indrettet med udstillings- og undervisningsfaciliteter. Derudover er der også ”Sporet ved Gravendal”, som giver mulighed for at nyde udsigten fra den ærøske højderyg. Ud over disse eksisterende ruter i landskabet arbejder Ærø kommune på at anlægge cykelsti langs landevejen på øens højderyg fra Marstal over Drejet til Søby.

Til alle disse ruter findes udførlige kort med beskrivelser af særlige interessepunkter. Appen Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav indeholder kortmateriale med beskrivelser af seværdigheder og faciliteter og guider videre til steder af interesse for kajakfolket, dykkere, undervandsjægere, lystfiskere samt wind- og kitesurfere i hele øhavet. På en række centrale steder på øen er opsat standere med foldere om naturområderne.

Om sommeren er de bedste strande med rent badevand markeret med Blåt Flag. Der er etableret en omfattende kontrol med badevandet på disse strande, der findes både i Marstal, Ærøskøbing og Søby. I tilknytning til blåt-flag-strandene arrangeres guidede ture med forskellige former for naturformidling. Desuden er udlagt en fribadestrand i Risemark.

Det er en del af Ærø Kommunes Naturstrategi at arbejde for:

• En styrkelse af den eksisterende skriftlige, digitale og mundtlige naturformidling evt. med naturcentre med oplysnings- og undervisningsfaciliteter i hvert kerneområde
• At skoler og andre grupper kan få kompetent naturguidning ved en lokal naturformidler
• At gøre de ærøske landskaber tilgængelige for lette trafikanter herunder at sikre at vandreruterne er fremkommelige og udbygges i kerneområder og korridorer.

Således godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2021.

Litteratur

De ærøske landskaber

Ærø Kommune: Oversigt over naturindsats på Ærø. URL: https://www.aeroekommune.dk/borger/energi-natur-miljoe-klima/natur/oversigt-over- naturindsats-paa-aeroe Besøgt d. 28.12.19.

Vind, Ingeborg m.fl.: Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private. Analyse fra Danmarks Statistik. 31. oktober 2017. URL: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=29460 Besøgt d. 28.12.19.

Danmarks Naturfredningsforening: Top 10: Her er Danmarks mest sprøjtede kommuner. Nyhed d. 5. juli 2017. URL: https://www.dn.dk/nyheder/top-10-her-er-danmarks-mest- sprojtede-kommuner/ Besøgt d. 28.12.19.

Falkentorp, Ole: ”Diger og hegn i det ærøske landskab” i Fortiden i nutiden. Udgivet af Ærø museum. Nr. 2, 2017.

Larsen, Gunnar: Fyn og Øerne. En beskrivelse af Nationale Geologiske Interesseområder. Geografforlaget, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2002. S.78.

Krüger, Johannes: ”Landskabet på Ærø” i Geografisk Orientering. Temanummer om Ærø. 49. årgang, nr. 2, juni 2019.

Kerneområder og spredningskorridorer

Ejrnæs, Rasmus et al (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815. URL: https://www2.dmu.dk/pub/fr815.pdf Senest besøgt d. 13.06.19.

Miljøstyrelsen: EU’s 2020 biodiversitetsmålsætning. URL:https://mst.dk/natur- vand/natur/biodiversitet/hvordan-bevarer-vi-biodiversiteten/eus-2020-maal/ Senest besøgt d. 13.06.19.

Holstebro Kommune: Naturpolitik 2011. Vedtaget af Holstebro Byråd den 20. september 2011. URL: https://www.holstebro.dk/naturpolitik Besøgt d. 28.12.19.

Ærø Kommune: Hovedkort 2: Naturkvalitet. Kortet viser bl.a. ”Særlige biologiske interesseområder”. Kommuneplan 2009-2021. URL: https://www.aeroekommune.dk/borger/lokalplaner-og- planlaegning/kommuneplan/hovedstruktur-og-retningslinier/hovedkort Besøgt d. 28.12.19.

Miljøstyrelsen: DIGITALE NATURKORT - Biodiversitetskortet: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk Besøgt d. 30.12.19.

Miljøstyrelsen: Grønt Danmarkskort. 2017. URL: https://mst.dk/natur-vand/natur/national- naturbeskyttelse/groent-danmarkskort/ Besøgt d. 30.12.19.

Lars Briggs: Klokkefrø, Life forvaltningplan Aeroe ,15-02-01. V. Amphi Consult.

Bangsgaard & Paludan ApS: Teknisk forundersøgelse. Vådområdeprojekt ved Kattemose, Ærø Kommune. På vegne af Ærø Kommune, 2018.

Bangsgaard & Paludan ApS: Teknisk forundersøgelse. Vådområdeprojekt ved Stokkeby Mose, Ærø Kommune. På vegne af Ærø Kommune, 2018.

Norene

Miljøstyrelsen: Udtagning af lavbundsjorder. 2019. URL: https://mst.dk/natur- vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/udtagning-af-lavbundsjorder/ Besøgt d. 28.12.19.

Hedeselskabet: Afvandingsforhold i Gråsten Nor på Ærø. Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen, marts 1993.

Bangsgaard & Paludan ApS: Teknisk forundersøgelse. Vådområdeprojekt i Skovsø, Ærø Kommune. På vegne af Ærø Kommune, 2017.

Fredningsnævnet for Fyn: Afgørelse af 31. august 2009 om Fredning af Vitsø Nor og Søbygård området. Ærø Kommune. J. nr. Frs. 1/2009

Våd natur

Ærø Kommune: Fællesregulativ for offentlige vandløb i Ærø Kommune. Fællesbestemmelser.

31.10.18. URL: https://www.aeroekommune.dk/borger/energi-natur-miljoe-klima/vandloeb

Besøgt d. 30.12.19.

Ærø Kommune: Genåbning af Langemade Afløbet i Tranderupdal. 2008.

Michael Kaczor Holm m.fl: Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og - økologi, nr. 62, 2018. URL: https://orbit.dtu.dk/en/publications/plan-for-fiskepleje-i- vandl%C3%B8b-p%C3%A5-fyn-%C3%A6r%C3%B8-og-langeland-distrikt-09 Besøgt d. 30.12.19.

Miljøstyrelsen: MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Opdateret udgave. URL: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2-bek-2019 Besøgt d. 30.12.19.

Briggs, Lars: Vandhuller og søer på Ærø. En naturhistorisk undersøgelse af 339 vådlokaliteter. Skov og Naturstyrelsen og Biologisk Institut. Odense Universitet, 1984.

Moser i Fyns Amt – Ærøskøbing og Marstal Kommune, Fyns Amt, Naturforvaltningen 1995

Grundvand

Nørby, Jakob: Ærøs geologi og vandforsyning. PowerPoint-oplæg til debatarrangement om Ærøs vandforsyning, 2015.

Ærø Kommune: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Ærø. Udgiver: Svendborg Kommune, Miljø og Teknik. Maj, 2013. URL: https://www.aeroekommune.dk/Files/Files/Drikkevand/Indsatsplan.pdf Besøgt d. 31.07.19

Stærbo, Anna: ”Geolog om Ærøs grundvand: - Hvis man helt vil beskytte vandet, skal jorden fredes” i Fyens Stiftstidende d. 1. oktober 2017. URL: https://fyens.dk/artikel/geolog-om-

%C3%A6r%C3%B8s-grundvand-hvis-man-helt-vil-beskytte-vandet-skal-jorden-fredes  Besøgtd. 31.12.19.

Miljø- og Fødevareministeriet: Tillægsaftale til pesticidstrategien og Faktaark til Tillægsaftale til pesticidstrategien. Den 11. januar 2019. URL: https://mfvm.dk/miljoe/tillaegsaftale-til- pesticidstrategien/ Besøgt d. 31.07.19.

Miljøstyrelsen: MiljøGIS for Statslig grundvandskortlægning. URL: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=grundvand Besøgt d. 10.01.20.

Diger, levende hegn og grøfter

Kulturarvsstyrelsen: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger. Juni 2009. URL: https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/sten-og- jorddiger/hvilke-diger-er-beskyttede/ Besøgt d. 04.01.19.

Skove

Miljøstyrelsen: Skovarealet. 2013. URL: https://mst.dk/natur- vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiversiteten/skov/skovarealet/ Besøgt d. 28.12.19.

Naturstyrelsen: Arealer på Ærø. URL: https://naturstyrelsen.dk/drift-og- pleje/driftsplanlaegning/fyn/omraadeplaner/arealer-paa-aeroe/

Ærø Kommune: Hovedkort 3: Skovrejsning. Kommuneplan 2009-2021. URL: https://www.aeroekommune.dk/borger/lokalplaner-og- planlaegning/kommuneplan/hovedstruktur-og-retningslinier/hovedkort Besøgt d. 28.12.19.

Bering, Peter: Skoven - en biotop. Gyldendal, 2000.

De ærøske kyster

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Lystfiskeri i Danmark – Hvem? Hvor meget? Hvordan? 1. udgave marts, 2010.

Karsten Dahl m.fl.: Stenrev- havets oaser. Gads Forlag, 2003.

Foreningen Alsstenrev: Information om rev. URL: http://alsstenrev.dk/information-om-rev/ Besøgt d. 28.12.19.

Invasive arter

Miljøstyrelsen: De invasive arter. URL: Invasive arter i Danmark Besøgt d. 23.10.2023.

Formidling og tilgængelighed

Øhavskort. Aktive naturoplevelser i Det Sydfynske Øhav. Udg. Naturturisme I/S 2016 Cykel- og vandrekort, Ærø, Øhavsstien, kort 7. Udg. Ærø Kommune, 2. udg. 2017

Naturturisme I/S: App: Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav. URL: https://www.naturturisme.dk/628-outdoor-guide.html Besøgt d. 10.01.20.

Landbrug & Fødevarer: Spor i landskabet. Find et spor. URL: https://spor.dk/sporene/fyn# Besøgt d. 30.12.19.