Presse
Den 20. august besøger Kongeparret Ærø som led i årets sommertogt. Pressen kan nu søge om akkreditering og få mulighed for at følge besøget rundt på øen.
Alle fotografer, journalister etc., der ønsker adgang til pressepools under sommertogtet, skal akkrediteres.
Sådan søger du
Ansøgningsfrist for akkreditering er mandag den 12. august 2024 klokken 10.00.
Ansøgninger, der modtages efter denne dato, kan ikke efterkommes.
Ansøgningen
sendes til: presse@aeroekommune.dk
Af mailen skal fremgå:
Navn på medie
Navn på ansøger
E-mail og telefonnummer på ansøger
Ønsker til pressepools
Er du freelancer, skal du dokumentere, hvilket medie du har en forudgående aftale med.
Ærø Kommune forbeholder sig ret til at tjekke oplysningerne.
Bemærk: Anvendelse af droneudstyr kræver tilladelse fra rette myndigheder. Ønsker du at benytte droneudstyr, kan du skrive til os på presse@aeroekommune.dk for mere information.
Ved varsel om meget dårligt vejr, vil der være ændringer i programpunkt 5, og et alternativt besøgssted træder i kraft. Der skal derfor også søges om akkreditering til pressepools ved det alternative besøgssted. Pressen orienteres forventeligt dagen før og senest på dagen, hvis plan B træder i kraft som følge af dårligt vejr.
Behandling af ansøgninger
Du vil få en kvittering pr. mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Hver ansøgning behandles individuelt.
Pressen får forventeligt svar om akkreditering pr. mail torsdag den 15. august 2024. Her vil også fremgå eventuel fordeling af poolpladser, hvor der er begrænset antal pladser.
Eventuelle
ændringer til en fremsendt ansøgning sendes til presse@aeroekommune.dk
Pressepools
Du finder presseprogrammet med angivelse af pressepools her.
Den endelige version af presseprogrammet samt kortbilag udleveres ved pressebriefing.
Der er i alt 12 pressepools fordelt på 7 programpunkter. Derudover er der 2 pressepools på alternativt besøgssted (plan B).
Pressepools vil være tydeligt afmærkede, og pressen kan ikke bevæge sig uden for afmærket område. Vær opmærksom på, at de pressepools, der stilles til rådighed, benyttes på eget ansvar.
Der er kun adgang til pressepools med poolkort, som tildeles akkrediterede medierepræsentanter.
Pressebriefing på dagen
For pressen begynder dagen kl. 10.45 til pressebriefing på Marstal Søfartsmuseum, Prinsensgade 1, 5960 Marstal. Her gennemgår Ærø Kommune dagens program og udleverer pressekort. Ved pressebriefingen udleveres desuden det endelige presseprogram, øvrigt pressemateriale og evt. klausulerede informationer.
Efter pressebriefet går vi i samlet flok til første programpunkt, som er modtagelsen på Marstal Havn. Herefter følger vi presseprogrammet, hvor vi kører samlet rundt til besøgsstederne i en pressebus.
Medierepræsentanter skal ved forespørgsel kunne identificere sig selv med foto-ID.
Kørsel og parkering
Der er sørget for en pressebus, så pressen når frem til pressepools til rette tid. Det er ikke muligt at bruge egen bil mellem besøgsstederne i det fastlagte program.
Ærø Kommune sørger for forplejning i pressebussen.
Presseprogrammet slutter i Ærøskøbing Havn. Vi anbefaler derfor, at du ikke har en bil stående i Marstal, hvor pressebriefing og første programpunkt finder sted. Hvis du skal til Marstal, når presseprogrammet er slut, kan du tage en bus, der kører mellem Ærøskøbing og Marstal. Der er gratis busser på Ærø.
Find færgetider og bustider: www.aeroe-ferry.dk
Har du en bil med til Ærø, kan du for eksempel parkere den ved Ærø Rådhus, Statene 2, 5970 Ærøskøbing.
Besøgssteder med pressepools
Se og download detaljeret presseprogram i PDF.
Marstal Havn (ankomst på havnen)
Pool 1 (ubegrænset antal pladser)
Motorfabrikken Marstal (kommunens officielle modtagelse)
Pool 2A (ubegrænset antal pladser)
Pool 2B (2 pladser)
Pool 2C (1 plads)
Elfærgen Ellen (rundvisning på fuldelektrisk bilfærge)
Pool 3A (ubegrænset antal pladser)
Pool 3B (5 pladser)
Søbygaard (besøgscenter UNSECO Geopark Det Sydfynske Øhav)
Pool 4A (3 pladser)
Pool 4B (ubegrænset antal pladser)
Voderup Klint (gåtur i naturområde UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav)
Pool 5 (ubegrænset antal pladser)
Ærøskøbing Torv og Ærøskøbing Havn (byvandring til Kongeskibet Dannebrog)
Pool 6A (ubegrænset antal pladser)
Pool 6B (ubegrænset antal pladser)
Ærøskøbing Havn (indbudte gæster ankommer til reception)
Pool 7 (ubegrænset antal pladser)
Hattesens Konfektfabrik (alternativ til programpunkt 5, Voderup Klint)
Pool 8A (ubegrænset antal pladser)
Pool 8B (3 pladser)
Kontakt
Kommunikationsmedarbejder
Mail: presse@aeroekommune.dk
Telefon: 2120 3779